Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 29. april 2025

Lüneburg 9 - Schiffshebewerk og koncert

 


Sidste udflugt
Schiffshebewerk og en lille koncert

Den 27. april 2025

Så nåede vi frem til de sidste dage i Bienenbüttel nær Lüneburg. To uger går hurtigt. En af de sidste dage bød på et par ting, som vi ikke hjemmefra havde planlagt at besøge. 

Det ene var en "skibselevator."

1. Schiffshebewerk Lüneburg-Scharnebeck

Hvad gør man, når Elbe-Seitenkanalen skal overvinde en højdeforskel på 61 meter fra udløbet i Elben ved Lauenburg op til Mittellandkanalen ved Wolfburg?

Man bygger et par sluser. Men den nederste, som ligger i Scharnbeck lige nordøst for Lüneburg, er ikke nogen helt almindelig sluse.
Det er et skibshæveværk, altså en slags skibselevator.

Vi havde ikke været opmærksom på den seværdighed, men den næstsidste dag, besluttede vi, at det anlæg skulle vi da se.

Skibselevatorens ind/ud-sejling er ført hen over vejen.
Mellem bygningerne til venstre findes de store kar, som skibene er i, når der løftes eller sænkes.

Her ses anlægget oppe fra det øverste niveau.
Til venstre for bygningen ses kanalens nederste fortsættelse.


Schiffshebewerk Lüneburg-Scharnebeck beskriver selv værket således: 

Lüneburgs skibslift i Scharnebeck fungerer som dobbeltlift. Begge trug i skibsliften fungerer uafhængigt af hinanden og overvinder en højdeforskel på 38 m.

Fire guidetårne er tildelt hvert trug. Vægten af et vandfyldt trug med en brugslængde på 100 m, en bredde på 11,80 m og en vanddybde på 3,40 m er altid 6000 t med eller uden skib, da skibene fortrænger lige så meget vand fra truget, som de vejer i sig selv, når de sejler ind og ud af truget.

Drevet overvinder en løftehøjde på maks. 38 m på ca. 3 minutter.

Trugene giver plads til skibe op til 100 m i længden. 
(Oversat og forkortet fra www.schiffshebewerk-scharnebeck.de) 

Vi så værket i funktion med et mindre skib, som ganske rigtigt blev løftet op til det øverste niveau på 3 minutter. Imponerende!

Her ses nogle små klip fra løfteprocessen.
Klik for afspilning.



Det var godt, at vi nåede omkring Scharnebeck-anlægget, som ligger tæt på Lüneburg og 9 km ovenfor kanalens udløb i Elben.

2. Blæserkoncert

Men eftemiddagens program var ikke slut. Vi nåede en ting mere, som vi først var blevet opmærksom på, da vi så plakaten for begivenheden:


Klosterkirken i Kloster Lüne

Klik for at høre et lille klip på 19 sekunder

Jo, også til sidst fik vi gode oplevelser i Lüneburg-området.

Ingen kommentarer: