Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

mandag den 30. april 2018

Oberbayern - Udrejsen




Søndag den 29. april
og mandag den 30. april 2018

Udrejsen 1. del:
Som nævnt tidligere skulle vi mødes med byttepartnerne fra Bayern i Magdeburg.

For at undgå den tætte trafik og de mange vejarbejder omkring Hamburg kørte vi en østlig rute gennem Nordtyskland:

Ruten blev lidt længere, men det var en rolig tur fra vi forlod A7 syd for Neumünster og ned til Magdeburg.

Vi kom frem til den lille landsby Ebendorf udenfor Magdeburg, og det viste sig, at Uschi og Peter fra Bayern lige var ankommet. Deres Wohnmobil holdt udenfor hotellet, og vi traf dem straks, da vi kom indenfor.

NH hotel i Ebendorf udenfor Magdeburg

Uschi og Peters Wohnmobil udenfor hotellet

Vi fik hilst på dem, hvorefter Uschi og Peter tog en tur ind til centrum af Magdeburg, mens vi nøjedes med at gå en lille tur rundt i Ebendorf, som stadig har lidt "østtysk" præg over sig. Der var brostensbelagte gader og den lille forstadslandsby har to områder med kolonihaver.
Kirken i Ebendorf

Senere mødtes vi med byttepartnerne igen, og vi fik en drink og spiste aftensmad sammen på hotellet.

Det var hyggeligt at møde dem. Der blev snakket og udvekslet nøgler, så vi var klar til at køre til hinandens hjem.

Uschi og Peter


Udrejsen 2. del:
Klokken 6 næste morgen fik vi en overdådig morgenmad på hotellet. Så var vi klar til at klare resten af turen sydpå. Vi tog en effektiv kørsel og klarede resten af turen på 6½ time, så vi var fremme inden kl. 14.

Turen gik ned til München og derefter mod øst, indtil vi kun var 35 km fra Salzburg. Der drejede vi fra ved Siegsdorf og kom nord for motorvejen til den lille landsby Traundorf ved floden Traun.


Her fandt vi vores byttebolig:



Vejen lige udenfor indbød til en vandretur, så allerede samme eftermiddag gik vi til Siegsdorf, hvis kirketårn kunne ses fra boligen.
Gastagweg i retning mod Siegsdorf

Siegsdorfs kirkespir set på afstand fra Traundorf

Fremme i Siegsdorf

En travl station og alperne i baggrunden

Kirken i Siegsdorf

Hjemtur langs med floden Traun

lørdag den 28. april 2018

Oberbayern - Indledning

Lørdag den 28. april 2018


Bayern wie aus dem Bilderbuch in Siegsdorf


Så er vi snart på vej.
Det er tid til vores første boligbytte i år. 
Vi har aftalt at bytte med et par, som bor i det sydligste Tyskland i Oberbayern. 

Deres lille landsby, Traundorf, ligger tæt på byen Siegsdorf. Det er midtvejs mellem Chiemsee og Salzburg og kun 30 km nord for Tyrol.

I morgen skal vi mødes med dem midtvejs på ruten ved Magdeburg.