Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 24. marts 2023

Montenegro - Sidste vandring

Bijela, Montenegro
den 24. marts 2023


Den lejede bil skulle afleveres.

Det var der heller ikke noget problem i. Det var bare at sejle og køre de 12 km til lufthavnen i Tivat.
Men vi skulle jo tilbage. Det var meningen at gå ned til busstationen, kun 1,5 km nærmere byen. Det gjorde vi også, men som de vandrere vi er, kom vi til at fortsætte.

En vandretur fra lufthavnen i Tivat tilbage til hotellet i Bijela

Det blev en rigtig god og varieret vandretur. 
Der var en lille park undervejs, der var "vandhuller" med øl og frokost og der var både by og havn langs ruten, - og ikke mindst gode udsigter mod bjergene, og knap 20 grader hele vejen.

Park med geder


Bente har fundet en strandbar

Øl fra byen Niksic hedder Niksicko

Og fra strandbaren var der udsigt op mod Mt. Lovcen.
Så mindes man jo turen dertil: Helt på toppen


Også længere nede i byen, - ved frokosttid, - kunne vi kigge tilbage mod bjerget i nationalparken.
Ydmyg restaurant med presenning over udeområdet


Først på eftermiddagen nåede vi havnen og kunne nyde denne udsigt

Vi kom igen forbi de riges bådehavn Porto Montenegro med de fine butikker, og vi så de to gamle jugoslaviske ubåde på havnen nord for Tivat.


Det bedste var selve vandringen langs vandet i Kotor golfen.

Det var i det hele taget en god vandretur, hvor vi fik taget afsked med den del af Kotorbugten, som vi har boet ved en uges tid. 



torsdag den 23. marts 2023

Montenegro - Sidste udflugt

Bijela, Montenegro
den 23. marts 2023


Da vi kørte tilbage til Kotorbugten efter udflugten til klostret i Ostrog, bemærkede vi, at solens lys over Kotorbugten kan give området meget forskellige flotte konturer.

Men vi bemærkede også, at selv om bjergene kan se barske ud, så er der dale lige oppe bagved, som bliver dyrket.
Da Lisbeth og Sys fra vores rejsegruppe fik et lift på vores vej mod Kotor, syntes vi, at de også skulle se landskabet oppe bag de nærmeste bjerge, så vi kørte en lille tur op.






Jo, dalen mellem de høje bjerge er et smukt landbrugsland,
men der flyder en del affald langs vejen.

Efter den lille tur oppe på bjerget fik vi kaffe og gik lidt op ad gaden i Risan, som ligger mod nordøst inderst i Kotorbugten.

Derefter kørte vi alene videre til Kotor. Der ventede os en ufuldendt opgave! Fæstningen på bjerget bag Kotor skulle bestiges.

Det lykkedes. Faktisk ikke så svært. Der var gode trapper det meste af vejen. Det tog os en god times tid på vejen op - med fotopauser - og en halv time på vejen ned.

Den snoede fæstningsmur når nogle steder en tykkelse på 20 meter. Selv 300 tyrkiske skibe kunne ikke overvinde dette forsvar. Fæstningens observationsdæk ligger i 284 meters højde. - 1400 trin. (Fra Turistattraktioner i Montenegro)

Alt for mange billeder, blev der taget især på vejen op. Her er nogle få:







Godt at vi fik den opgave fuldført!

onsdag den 22. marts 2023

Montenegro - Niksic og Ostrog

Bijela, Montenegro
den 22. marts 2023


En woow-tur
til
Ostrog klostret


Det var virkelig en WOOW-tur. Sikke udsigter!
Vi havde været lidt i tvivl. Var det mon en god ide at køre 100 km ud for at besøge et kloster, som er placeret oppe på en klippevæg?

Det var slet ikke noget problem. Vejene var gode, - af en helt anden standard end de smalle krogede veje ned i Kotorbugten. Måske fordi det er hovedvejen til Montenegros næststørste by og videre mod hovedstaden?

Og landskabet?
Det var bare overvældende flot. Op gennem barske klipper, derefter et smukt sølandskab nær Niksic og til sidst en lidt svingende men kort opkørsel til Ostrogs kloster, der ligger på en klippevæg ovenfor en dal.

Farvel til Kotorbugten, en opkørsel med udsigt:

Da vi nærmede os byen Niksic kom vi til et overvældende flot søområde, og ude bagved mod øst var der en bjergkæde med sne.



Fremme ved udsigten mod Ostrog kloster oppe på klippevæggen:



Fra klostret






På hjemturen gjorde vi ophold i Niksic, som er Montenegros næststørste by med 57.000 indbyggere. Det er både en industriby og en uddannelsesby, og derfor med mange unge mennesker.
Vi gik en tur på ruinerne af byens gamle borg, og derefter en tur gennem bymidten.

Byens navn med kyrilliske bogstaver i en rundkørsel




Udsigt fra borgruinen mod bjergene i øst

Byens centrum, Frihedspladsen (Trg Slobode) med kong Nikola til hest

Byens centrum med gågader
Statue af Ljubo Ćupić, en helt fra 2. verdenskrig

På café i gågaden - der var mange cafeer at vælge imellem.
Prisen var rimelig, € 5,35 for det hele.

I centrum virkede Montenegros næststørste by moderne og ikke anderledes end enhver vesteuropæisk by.
Men man skulle ikke langt fra centrum før beboelser og bygninger så gammeldags kommunistiske ud.



Efter besøget på Ostrog klostret og nogle hyggelige timer i Niksic kørte vi igen tilbage mod Kotorbugten og nød de flotte landskaber undervejs.

Det blev til en rigtig god heldagsudflugt helt i vores eget tempo.