Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

lørdag den 6. august 2011

Færøerne 22 - Hjemrejse

Ringkøbing den 04.08.2011

Så er vi tilbage i Ringkøbing.
Vi kan se tilbage på 3 gode ferieuger på Færøerne.

Den sidste morgen i Svináir var meget flot. Blå himmel med drivende skyer.
Et sidste kig mod syd,
Et sidste kig mod nord
..og et sidste kig på blomster (benbræk)
Bente gik en tur ned til sundet for at samle nogle skaller fra søpindsvin. Hun havde tidligere set flere af dem lige nedenfor vores bolig. Selvfølgelig var de flotte søpindsvin, hun tidligere havde set, væk. Men hun fandt nogle andre. Der blev også kigget lidt på vilde blomster endnu en gang.

Imens havde Erik fået ordnet de sidste ting i huset. Der er altid et eller andet, der skal laves i sidste øjeblik, når man skal forlade en byttebolig!

Så var vi klar til afrejse. For sidste gang kørte vi over broen til Streymoy for at fortsætte videre til lufthavnen på Vágar:
Udsigt lige før broen
En par kopper kaffe i Sørvagur, noget ventetid i lufthavnen og Atlantic Airways bragte os tilbage til Jylland.
Det sidste kig mod Færøerne.
Derhjemme var der en overraskelse til os. Vi havde åbenbart haft byttet med en person, som manglede udfordringer som gartner!
Vores plæne var kantet af, brostensbelægningen var gjort ren og der var kommet nyt sand mellem fliser og brosten.







Der var pænere, end det var, da vi tog af sted.
Et råd til andre boligbyttere: Byt med en færing! 

torsdag den 4. august 2011

Færøerne 21 - Kalsoy

 Svináir den 03.08.2011

Den sidste hele dag på Færøerne. Vejret var bedre end lovet, så vi nåede at besøge en ø mere. Vi fik en god tur til Kalsoy. Vi kørte til Klaksvik, og derfra tog vi med færge og derefter den lokale bus på langs af øen.

Kalsoy blev for år tilbage kendt i Danmark under navnet "blokfløjten". Det skyldes de fire tunneler, der er boret gennem fjeldene til ære for de godt 120 indbyggere i området.
Bag den sidste af tunnelerne ligger bygden Trøllanes, der består af fem huse. (I 1986 var der 27 indbyggere i Trøllanes, men det skulle være steget noget, fortalte buschaufføren os.)

Trøllanes set fra klipperne lige nord for bygden

Her er en seværdighed, som vi ikke fandt omtalt i turistbrochurer eller -guider. Vi fik øje på den, da vi sad i solen på klipperne nedenfor Trøllanes. Det er et såkaldt blowhole, hvor bølgerne presser luften sammen i et hulrum. Derefter kommer vandet tilbage i et stort sprøjt. Hvis stedet havde været lettere tilgængeligt, ville det nok være en turistattraktion.
Vi har set en større version i Ensenada i Mexico, men fænomenet var også tydelig nok her.
 
Tørrehus til fårekød. Den slags var der en del af i Trøllanes.
Der kan også kun leves af landbrug, da kysten ikke er tilgængelig for både.

På vej mod den en sidste tunnel før Trøllanes. Hvis billedet forstørres kan indkørslen til den smalle tunnel ses.
Det var den sidste udflugt på vores 3 ugers sommerferie på Færøerne. En god afslutning.
Dermed kom vi op på at have besøgt 9 af de 18 øer.

tirsdag den 2. august 2011

Færøerne 20 - Mykines

Svínáir den 02.08.2011
MYKINES - en utrolig dejlig ø yderst mod vest
Vi skulle med båden til Mykines, den vestligste ø, kl. 10.20
Det blev en dag, som begyndte gråt i gråt, men den foldede sig ud og blev en stor oplevelse. En af den slags dage, som bliver et symbol på færøerne i vores tanker.

Mens vi kørte mod Sørvágur var det regnvejr og tåget. Det tegnede til en grå dag. Det var også gråt, da vi efter 40 minutters sejlads nåede frem til Mykines. Vi havde tro på opklaring (vejrmeldingen!), så vi gik først lidt rundt i bygden, der nu kun har 10 fastboende.

Vi så på kirken og kiggede ind gennem ruderne i skolen. (Skolen har nu kun 2 elever, fik vi at vide) - Og så drak vi kaffe og spiste vafler i det lille gæstehus, mens vi lod støvregnen forsvinde.
Ankomst i støvregn.
En flok er parat til at forlade øen, og hurtigt er båden sejlet igen.
En dejlig charmerende bygd,
men skyerne hang lavt.
Kirken
På den gamle del af kirkegården vokser kvanen godt
Skolen
Pultene ligner noget fra en tidligere tid, men der var et par nye borde og en computer i hjørnet.
(Klik på billedet for at se det tydeligt!)
Vi havde lovet hinanden, at det ville vi ikke gøre, mens vi var på Færøerne: Vi ville ikke gå på fjeldvandring i vådt græs og på smattede stier. Aldrig!
Men da der var gået en times tid, og det var blevet tørvejr, begav vi os ud på våde og smattede stier mod det vestligste punkt, fyrtårnet ved Mykineshólmur. En del af turen blev en ret vild ting, og vi så også andre vende om, men muligheden for at se suler og tusindvis af søpapegøjer drev os af sted. (Det var kun Erik, der én gang mistede balancen og fik bukser og jakke smattet til. Derefter kunne det jo være lige meget, bare han ikke faldt ud over kanten)

Over Atlanterhavsbroen, og så var de der: De første søpapegøjer (lunder)
Man kan komme ret tæt på dem
Den første flok, vi så.
De er da søde!
Videre gik vi op mod fyret. Desværre var det stadigvæk ret tåget, så det var svært at se sulerne på den yderste klippe:
Det yderste klippeskær lå til dels i tåge, men der var fugle i luften
Vi havde god tid, så vi bestemte os for at blive derude en times tid, (vi havde jo madpakken,) før vi forlod stedet. Efter 3 kvarter lettede det pludseligt:

Tågen lettede
På turen tilbage kunne vi så se, at søpapegøjerne boede, hvor vi tidligere havde listet os ned af bjersiden. De var overalt. I græsset, på fjeldsiden, i luften og ude på vandet. Tusindvis!
Og på turen tilbage var der godt nok fugle at se i området
Klik på billedet for at se, hvor søpapegøjerne bor.
Og de var overalt:
i luften

på vandet
Gennem søpapegøjernes land vandrede vi tilbage mod bygden. Nu var det meget nemmere, stien var allerede mere tør.
Bygden lå nu nok så smukt i solskin:
På vej tilbage til bygden. Stien går opad før det går nedad igen. Derfor kigger Bente væk fra bygden.

På vej ned mod bygden på Mikines
Efter en times ophold i solen, skulle vi med båden igen

Billeder fra sejlturen tilbage til Sørvágar:

mandag den 1. august 2011

Færøerne 19 - Úti á Fløtum

Svínáir den 01.08.2011

Hverken plan A eller plan B blev til noget. Men det, som vi fik set, var bare noget så flot.

Plan A var et besøg på Kalsø, men da skyerne hang lavt, ville det ikke give meget mening at se på høje fjelde, - og da slet ikke at gå tur i tågen.

Plan B var kunstmuseet i Tórshavn, hvis skyerne hang lavt. Den plan duede heller ikke, for museet er lukket mandag.

Vi tog heldigvis til Tórshavn alligevel. Vi fik gået en sidste tur i centrum, besøgt boghandlen og biblioteket, og vi fik igen hørt lidt levende musik i musikbutikken Tutl kl. 16. I dag var det ungdommelig musik.
(Citat: Brandur and Tróndur Enni - Brothers, Singers, Songwriters)
Planlægning af den nye tur
Mens vi gik rundt i Tórshavn, var der kommet opklaring.
Vi valgte at køre via fjeldvejen hjemad. Det var et flot syn. Solen skinnede, og vi kunne ligefrem se, hvordan skyerne i dalene blev drevet opad og gik i opløsning.

Halvvejs over fjeldet kørte vi ned til Nordradalur på Streymoys vestside. Efter den bratte nedkørsel delte vejen sig. Den ene vej gik hen til de få huse, som kaldes Nordradalur.

Den anden vej fortsætter lidt længere ud til en større gård. Stedet kaldes Úti á Fløtum. Herfra var der en helt fantastisk udsigt med sol, hav og drivende skyer.



Et perfekt sted for en lille gåtur sidst på eftermiddagen:
Nedkørsel - Udsigt mod Koltur
Udsigt ned langs kysten med Hestur til højre

Panorama
Kan ligesom de andre billeder forstørres med et klik.
Her er det nødvendigt! Så kan man både se gæssene på marken til venstre og øerne Hestur og Koltur til højre.

Da vi gik tilbage mod bilen, så vi, at skyerne igen begyndte at drive ned over dalen.
Drivende skyer kan være flotte

Færøerne 18 - Regn og rusk

Svináir den 31.07.2011

Dårligt ferievejr. Regn og rusk.
Det er ikke noget at skrive hjem om, så det lader vi være med.
Mennn... det kan også være godt for noget: