Dalby Mikkelsen: Færøerne 20

Svínáir den 02.08.2011

MYKINES - en utrolig dejlig ø yderst mod vest

Vi skulle med båden til Mykines, den vestligste ø, kl. 10.20

Det blev en dag, som begyndte gråt i gråt, men den foldede sig ud og blev en stor oplevelse. En af den slags dage, som bliver et symbol på færøerne i vores tanker.

Mens vi kørte mod Sørvágur var det regnvejr og tåget. Det tegnede til en grå dag. Det var også gråt, da vi efter 40 minutters sejlads nåede frem til Mykines. Vi havde tro på opklaring (vejrmeldingen!), så vi gik først lidt rundt i bygden, der nu kun har 10 fastboende.

Vi så på kirken og kiggede ind gennem ruderne i skolen. (Skolen har nu kun 2 elever, fik vi at vide) - Og så drak vi kaffe og spiste vafler i det lille gæstehus, mens vi lod støvregnen forsvinde.

Ankomst i støvregn.
En flok er parat til at forlade øen, og hurtigt er båden sejlet igen.

En dejlig charmerende bygd,
men skyerne hang lavt.

Kirken
På den gamle del af kirkegården vokser kvanen godt

Skolen
Pultene ligner noget fra en tidligere tid, men der var et par nye borde og en computer i hjørnet.
(Klik på billedet for at se det tydeligt!)

Vi havde lovet hinanden, at det ville vi ikke gøre, mens vi var på Færøerne: Vi ville ikke gå på fjeldvandring i vådt græs og på smattede stier. Aldrig!

Men da der var gået en times tid, og det var blevet tørvejr, begav vi os ud på våde og smattede stier mod det vestligste punkt, fyrtårnet ved Mykineshólmur. En del af turen blev en ret vild ting, og vi så også andre vende om, men muligheden for at se suler og tusindvis af søpapegøjer drev os af sted. (Det var kun Erik, der én gang mistede balancen og fik bukser og jakke smattet til. Derefter kunne det jo være lige meget, bare han ikke faldt ud over kanten)

Over Atlanterhavsbroen, og så var de der: De første søpapegøjer (lunder)

Man kan komme ret tæt på dem

Den første flok, vi så.

De er da søde!

Videre gik vi op mod fyret. Desværre var det stadigvæk ret tåget, så det var svært at se sulerne på den yderste klippe:

Det yderste klippeskær lå til dels i tåge, men der var fugle i luften

Vi havde god tid, så vi bestemte os for at blive derude en times tid, (vi havde jo madpakken,) før vi forlod stedet. Efter 3 kvarter lettede det pludseligt:

Tågen lettede

På turen tilbage kunne vi så se, at søpapegøjerne boede, hvor vi tidligere havde listet os ned af bjersiden. De var overalt. I græsset, på fjeldsiden, i luften og ude på vandet. Tusindvis!