Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 24. april 2025

Lüneburg 6 - HITZACKER

 


Hitzacker
En mindre by ved Elben


Hitzacker er placeret ved Jeetzels udløb i Elben. Den gamle bydel ligger, som det kan ses på kortet ovenfor, på en ø omgivet af Jeetzel.

Placeringen har været fordelagtig, men den har også givet problemer. Ved høj vandstand kunne vandet ikke ledes væk, og byen har været ramt af flere oversvømmelser. Derfor har man bygget en højvandsmur, og muren kan forhøjes med ekstra elementer.
Det forklares på dette skilt ved indgangen til Hitzacker fra P-pladsen nederst til højre på kortet.


Stormflodsmuren langs Jeetzel ses også tydeligt på dette billede over Altstad

Hitzacker har en flot beliggenhed. Det er især tydeligt, når man ser den oppe fra Weinberg nord for byens Altstad.


Hitzackers gamle bydel med Elben i baggrunden

Udsigt mod Elben med personfærgen, der sørger for forbindelsen til den østlige side.
Det var tidligere grænsen mod DDR.

Der er faktisk vinplanter på Weinberg. Der skulle være 99 stokke, og det skulle være
 den nordligste vinmark i Tyskland.

Udflugtsbåden Elise fra Dömitz sejler ind til byen på Jeetzel.
Den medbragte en flok pensionister, der efter sejltur på Elben skulle føres gennem Hitzacker.

Også i Hitzacker er der bindingsværk og røde murstenshuse. Her er et lille udvalg:




Der var en anden sjov lille ting i byen: Den er befolket med dværge. Der skulle være omkring 40 dværge af forskellig slags. Nu er dværge ret små, så vi skulle se godt efter for at få øje på dem. Flere gange gik vi forbi, før vi kiggede tilbage og fik øje på en af dem.
Her er et lille udvalg af dværge:

En dværg på vej op fra en rist

Denti - tandlægedværgen

Pistorios - Brezeldværgen
Placeret udenfor bageren

Leselust
Placeret ved indgang til rådhus og bibliotek

Biopolus - Biodværgen
Placeret ved opgangen til Weinberg

Velo - Cyklistdværgen


Ved at kigge op kan man opdage fløjtespilleren.
Placeret på en gavl nær kirken.

Ingen kommentarer: