Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

mandag den 21. april 2025

Lüneburg 4 - LÜNEBURGER HEIDE

 


En vandring på Lüneburger Heide

Den 20. april 2025

Man kan ikke sige Lüneburg uden, at der næsten automatisk bliver sagt: Lüneburger Heide.
Selvfølgelig skulle vi da en tur på Lüneburger Heide, selv om heden faktisk ligger helt ovre på den vestlige side af A7. Det vil sige 40 km længere mod vest en Bienenbüttel.

Der er mange muligheder for at gå en tur i området, men vi valgte en 8 km rundvandring op til det højeste punkt.

Med 169 m over havets overflade er Wilseder Berg det højeste punkt på Lüneburger Heide i Nordtyskland. På grund af sin placering midt i naturreservatet Lüneburger Heide er det et populært turistmål, især i den periode, hvor lyngen blomstrer.


Nu er april ikke lige hedens højsæson. Vi burde selvfølgelig besøge området om efteråret, men det var en udmærket eftermiddagstur i april i godt vejr. 
Som det kan ses på billederne, er træerne ved at gøre indhug på heden, selv om vi kunne se, at der bliver tyndet ud i dem langs stierne.

Fra udsigtstårnet ved Fürstengrab


På toppen af Wilseder Berg.
Udmærket vejr, men det var ikke lige i dag, at man kunne se bygninger i Hamborg.

Udsigt fra en bænk oppe på Wilseder Berg


På vej tilbage.
Udsigt fra Heidschnuckenweg

Får på heden


Hvad skal man sige om naturområdet Lüneburger Heide? Jo, det er et fint område at gå en tur i. Ikke underligt at tyskerne i stort tal kommer fra storbyerne Hamborg, Hannover, Celle og så videre.
Men det tager noget af den specielle hedefornemmelsen, at man kigger lige så meget på træer som på hede. Så mere specielt er det ikke.

Til sidst et panoramabilleder fra hedevandringen.
(Klik hvis det ikke vises i fuld størrelse)




Ingen kommentarer: