Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 7. marts 2024

Rhodos og Det Ægæiske Hav 8

 7. marts



Stolte familiemedlemmer med udklædte børn.
Børnene har lige deltaget i en parade i byen Kremasti.
(Der er givet tilladelse til brug af billederne på denne side.)

Parade i hovedgaden i Kremasti den 7. marts - hvorfor?
Den græske nationaldag er jo den 25. marts.

Derfor:
Den 7. marts fejres den græske nationale frigørelsesdag på Dodekaneserne.
Dodekaneserne blev en del af Grækenland i 1947. Efter Anden Verdenskrig, som førte til Italiens nederlag og afvikling af dets kolonier, blev Dodekaneserne overdraget fra Italien til Grækenland som en del af Parisfredsaftalen i 1947. Denne overdragelse markerede afslutningen på en æra, hvor Dodekaneserne havde været under italiensk kontrol siden 1912.

Vi kom tilfældigt til paraden i Kremasti, der ligger kun 8 km syd for hotellet. Da vi kørte ud på vores dagstur med endemålet Monólithos var vejen afspærret igennem Kremasti, og ud fra antallet af flag, kunne vi godt regne ud, at der foregik noget særligt. Vi fik parkeret og så paraden, som foregik til høj musik fra højttalere på den korte rute.





VIDEO
En lille video fra paraden
- husk lyd og eventuelt fuld skærm!

Paraden var kun en lille ekstra gevinst på vores dagstur. Vi havde bestemt at køre bjergruten til Monólithos, så vi kom op forbi vinbyen Embonas lige nedenfor øens højeste bjerg, Ataviros på 1.215 meter.

Bjergruten til Monolithos

Den rute gav både fristelser og fine udsigter, her er et forsøg på at fotografere udsigterne i de vanskelige lysforhold.

Fra parkeringspladsen i Embonas
- byen med fristelser




Dagens mål var Monólithos ude ved kysten. Der er ikke meget tilbage af byens korsridderborg, men resterne gror nærmest ud af klippen. Beliggenheden er fantastisk. Absolut et besøg værd.

Her ses borgen i venstre side af billedet

Adgangen til borgen. Den har ikke været let at overfalde.

Nu vi var kommet frem til borgen ved kysten, måtte vi lige en tur ned til stranden, den såkaldte Fourni Beach. Det var bare at køre videre på 4 km zig-zag vej.
En meget lille strand i kønne omgivelser og mærkeligt nok helt uden opskyllet affald.

Fourni Beach

Ud for den sydlige ende af stranden er der en lille klippepynt,
og det kan lade sig gøre at kravle op og komme derud.
- Så fik Erik set en hule og udsigt både mod nord og syd.

Nord

Syd

Hjemturen gav igen flotte udsigter mod Rhodos' højeste bjergområde og kyststrækningen. Her noget helt andet: Kirken i Sienna.


Ingen kommentarer: