Rhodos og Det Ægæiske Hav 6

Den 5. marts 2024

Den store rundtur

Så kom vi hele øen rundt. Målet var det sydligste punkt, og selv om den østlige rute er den hurtigste, valgte vi at køre en rundtur.

Udturen begyndte med kraftig blæst og derefter et voldsomt regnvejr.

På udturen gjorde vi først ophold ved Anthony Quinn Bay,
 inden vi fortsatte til sydspidsen

Skuespilleren Anthony Quinn blev betaget af bugten, da han var med til at indspille Navarones Kanoner i 1961. Han købte (eller troede han det kun?) området, og han havde store planer om et kunst- og kultursted.

Det blev aldrig til noget, men stedet blev berømt, og nu koster det dyrt at besøge det i sæsonen.
Vi besøgte det i kraftigt blæsevejr lige før den store regnbyge.

Også i bugten lige syd for Anthony Quinn Bay, var der gang i bølgerne:
 

På trods af det kraftige regnskyl fortsatte vi mod syd.
Heldigvis, for vejrudsigten passede og jo længere vi kom mod syd, desto bedre blev vejret.  Solskin og 17 grader hele eftermiddagen.

Vi var oven i købet ekstra heldige.
Allersydligst ligger øen eller halvøen Prasonisi. Om vinteren med høj vandstand i havet skulle den være en ø, mens den om sommeren skulle have en sandtange over til Rhodos. Selv om vi altså ankom i marts, var det muligt at vandre ud til øen på sandtangen.

Vi var også så heldige, at Susanne og Flemming Mikkelsen fra vores rejsegruppe ankom samtidig med os til halvøen. De var kørt derned via vestsiden. - Så fik vi hyggeligt selskab på vandreturen rundt på Prasonisi.

Det ser ud som om, at vi gik i vand fra punkt A ud til Prasonisi,
men der var "sandforbindelse"

Det var en rigtig fin rundtur ud til fyret og tilbage til sydspidsen af Rhodos.

Bente på vej over sandtangen.
På billedet kan man heldigvis ikke se alt det affald, som de to have havde skyller op.

En lidt stejl opstigning på øen

Et kig tilbage mod "fastlandet"

Så er både Bente og familien Mikkelsen klar til rundvandringen

Sydkysten

Fremme ved fyret

Det fyr har set bedre dage

Vestkysten

En ged i det barske landskab

Vi fyldte ikke meget i det store landskab, da vi gik tilbage.
Panorama syd for fyret:

Tilbage ved udgangspunkter.
Nu manglede bare sandtangen med Ægæerhavet til venstre og Middelhavet til højre.

Så går vi ned mod sandtangen

Hjemturen foregik som nævnt på vestsiden af Rhodos. Turen er kun godt 20 km længere end turen på østsiden, men der er nogle landsbyer undervejs, og der er rigtig mange sving på vejen, så det tager noget længere tid.

Vestruten er meget flot. Den fører forbi det højeste bjerg på øen, Attavyros på 1.215 meter, og en del af ruten går helt tæt på havet.

Men der kan være myldretid sidst på eftermiddagen: