Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 7. marts 2024

Rhodos og Det Ægæiske Hav 7


Den 6. marts 2024

Rhodos by

Det kan man kalde en vandring rundt i byen. Bente havde sat mobilen til at følge vores vandring, og den fremviste dette mønster:


Den store blå plet i mønstret ovenfor viser, at vi var inde for at gå rundt i Stormesterpaladset.
Stormester, titel, som i løbet af middelalderen blev betegnelsen for johanniterordenens og tempelridderordenens øverste leder, der indtil da havde haft titel af mester.
(Fra Lex.dk)
Vi skulle da se den borg, hvor lederne af korsridderne på Rhodos havde opholdt sig. 
Da vi i den første uge fik rundvisning i byen med guide, (Link: Første besøg i Rhodos by ) var der lukket.

Denne gang var der ikke bare åbent, der var også gratis adgang, fordi det var Melina Mercouri-dag. Den engang meget kendte skuespiller blev senere kulturminister, og hun fejres altså den 6. marts med åbent hus på alle statens arkæologiske og historiske museer.

StormesterDet er et flot palads. Der var en begrænset mængde udstillingsgenstande, men selve paladsets størrelse og rum var imponerende. De lyse sten, som har en flot mønstervirkning, medfører, at det store palads ikke virker dystert.

Tårne ved et hjørne af borgen

Så er vi parate til at erobre paladset

Fotografen i nederste hjørne forsøger at fange indtrykket af borggården

Borggården

Det er en imponerende trappe op til salene

En af salene
Der er ikke hængt noget op på væggene. De lyse sten i flere nuancer giver mønstret.

Mange rum havde flotte kakler eller mosaikker.
Alt sammen fra tidligere perioder end korsriddernes ombygning.

Gulvmosaik med Medusa

Vores besøg i Rhodos by begyndte et helt andet sted, nemlig nede på havnen, hvor der ved indsejlingen står en hjort og en hind ved indsejlingen til Mandraki-havnen.
Måske var der her, at kolossen på Rhodos tidligere stod?


Ved havnen så vi flere officielle begivenheder med kransenedlæggelse finde sted. Det ene sted med militærmusik, men her blot med faner og placering af kranse.
Årsagen er, at det i morgen, altså den 7.marts er årsdagen for Dodekaneserne tilknytning til Grækenland. Det italienske styre ophørte den 7. marts 1947. 



Denne kirke nær havnen er ligesom paladset og mange andre bygninger bygget i lyse sten, men indenfor er der noget mere udsmykning end på paladset.



Resten af tiden brugte vi, (bortset fra kaffetiden,) på at vandre rundt i gaderne. Rohdos by er en dejlig afslappet by at vandre rundt i. Luften er frisk, for der er hav til begge sider.

Stranden på vestsiden af Rhodos by med udsigt mod Tyrkiet.
Strandstolene venter på, at det bliver sæson. Der er ikke mange på stranden i marts.

Ingen kommentarer: