Algarve 9

 

Op langs grænsefloden

Tavira den 14. januar 2022

Op langs grænsefloden eller som Lonely Planet kalder det "Along the Guadiana"
Selvfølgelig skulle vi ud til grænsen mod Spanien igen, og selvfølgelig skulle vi op langs grænsefloden.

Om Guadiana

· Udspringer i Spanien i provinsen Albaceta
· Længden er 830 km
· Den sidste del af floden er grænseflod mellem Spanien og Portugal
· Efter 780 km bliver den sejlbar de sidste 48 km, hvor bredden er 100-500 meter
· Gennemsnitsdybden er 5 meter – ved lavvande kan både med en dybgang på 3 meter sejle på floden

På vej op langs grænsefloden.
Her er floden blå - tidevandet er på vej ind.

Grænsefloden lige nord for Alcutim.
Tidevandet er endnu ikke nået frem og floden er grumset.

Fra Tavira er det kun 25 km mod vest til grænsen og derefter cirka 40 km mod nord for at komme til Alcoutim. En rigtig idyllisk by ved floden. Byen Alcoutim er formodentlig opstået, fordi det var tæt på det øverste sted for tidevandet og dermed stedet, hvor bådene ankrede op.

Byen har både et "Castelo" inde midt i byen og et "Castelo Velho" - en gammel slotsruin - nord for byen.
Vi begyndte med et besøg nord for byen for at nyde udsigten. Vi kørte så længe vejen var rimelig og "klatrede" resten af vejen.

Erik oppe ved det gamle slot med udsigt over Guadiana nord for byen.

Fra det gamle slot kigger vi mod syd.
Ved pilen holder vores lille hvide Panda, og vi ser floden med de to byer Salucar de Guadiana og Alcuoutim.

Senere sad vi nede i Alcoutim og indtog vores frokost på kajen med udsigt mod Spanien:

Der har også tidligere været folk, som holdt udkig over floden. Det var et populært sted for smugling:

Bente traf en fredelig kat på kajen:

Oppe på den nye borg midt i byen fik vi endnu bedre udsigt over byen og floden. - Borgen havde nogle fine ting fra udgravninger, men ellers ikke meget at byde på. Men som andre steder i Portugal var det utroligt billigt at komme ind på museet.

Udsigt oppe fra borgen

Det hele kan synes smukt og idyllisk en solskinsdag ved Guadiana. Det er en skøn by ved grænsefloden.

Men det er Portugals tyndest befolkede område.

Nede på byens centrale plads blev vi mindet om, at den barske fortid i Portugal ikke er langt væk. Der var et mindesmærke for de faldne fra denne lille by i kolonikrigene i 1970'erne, hvor Salazar-styret førte krig i Afrika:

Efter Alcoutim valgte vi at køre hjemturen efter Lonely Planets turforslag ind over højderne i Martim Longo og Cachopo. (To små landsbyer, der vist ikke er noget at skrive hjem om.) 

Det havde været noget nemmere at køre tilbage langs floden og kystmotorvejen. Ganske vist var bjergvejen kun 20 km længere, men der var rigtig mange sving på vejen ned til kysten.

Der var også rigtig mange flotte udsigter. Det er et flot landskab oppe bag Algarve-kysten.