Flere steder syd for Tavira

Tavira den 9. - 13. januar 2022

Cacela Velha

12 km mod sydøst ligger Cacela Velha med et lille fort, brostensbelagte gader og udsigt over Atlanterhavet. Ikke langt derfra ligger fiskerstedet Fábrica, hvorfra der er fiskeri med små både og gode muligheder for indsamling af skaldyr.

Passende steder for en lille eftermiddagsudflugt den første dag.

Cacela Velha

Udsigten fra pladsen ved fortet i Cacela Velha
Det var muligt at gå hele vejen ud til stranden men ikke uden at få våde fødder.

En skestork

Quatro Águas

Her kom vi på udkig efter østers:

Rejseguiden Lonely Planet skriver om Quatro Águas lige sydøst for Tavira:

Område i Tavira.

Du kan gå 2 km øst langs floden, forbi de fascinerende, snelignende saltpander til Quatro Águas. Saltpanderne producerer tip-top bordsalt og tiltrækker fugle om sommeren, herunder flamingoer.

Det er rigtigt. Det er en nem vandretur fra byen, og vi passerede de mange såkaldte saltpander. Men der er ikke salt i dammene om vinteren. Enten er de tomme, eller der er vand i dem, men altså ikke noget salt. Nogle af dem ser også ud til at være ved at gro til og blive til saltmarsk.
Vi så nogle fugle - også grupper af flamingoer.

Men vi så noget, som var meget mere interessant, fordi vi ikke havde set det før: Produktion af østers i massevis.
Man udnytter at vandet stiger og falder jævnligt, og i det område, som bliver overskyllet placeres "sække" med østers.

Liggende sække med østers, der er placeret i vandkanten

Sække med østers, der er rejst op og placeret længere ude.

Her fyldes sækkene, inden de placeres i stativerne.
Sækkene er i virkeligheden gitre af plastik, der bindes sammen, inden der kommer østers i dem.

Et par dage senere...
via Quatro Águas til Tavira Island

Et par dage senere kom vi igen forbi Quatro Águas. Da sejlede vi med båden inde fra Tavira via Quatro Águas og videre ud til Ilha de Tavira, - eller Tavira Island, som det ofte skrives.
(20 minutters sejlads, retur for € 2,20)

Sækkene med østers ved højvande.
Kun de oprejste sække kunne ses, de liggende sække må være helt under vand.

Flamingoer i saltdammene

Båden på vej til Ilha de Tavira

Ilha de Tavira er 11 km lang og har en bredde fra 150 meter til 1 km.
Hele den sydlige side er én lang sandstrand ud mod Atlanterhavet, så der var mulighed for en tur på stranden.

Det var vist den første km?

Der er god plads om vinteren
Det kan ikke være vejret, der holder folk værk: Solskin, 4 m/sek. og 16 grader

Der er noget for en tingfinder

Det er der også her

Efter 3 km slog vi et slag tværs over øen, spiste en appelsin
og så begyndte turen tilbage til østspidsen af øen, hvor båden lægger til.

Den vintersport valgte vi ikke at deltage i.
Vandet var cirka 16 grader.

Dagen efter...

Praia do Barril på Tavira Island

Vi havde ikke fået nok af Tavira Island efter sejlturen og de 3 timer på øen.

Sydøst for Tavira kan man også komme over til den 11 km lange ø uden at sejle. Der er adgang til Praia do Barril ved hjælp af en gangbro. Hvor der nu er badestrand, har der tidligere været tunfiskeri. Fiskerne boede en stor del af året i nogle huse ved stranden. Der blev anlagt en jernbane til at transportere udstyr og fangst.

Nu bliver banen brugt til at transportere turister ud til badestranden, så når man har gået over broen, kan man vælge at køre med et lille tog eller gå de 1,3 km tværs over øen til stranden på sydsiden af øen.

Først over en gangbro

Derefter kan man tage med toget eller gå på stien langs banen tværs over øen.
Vi valgte at gå og fik god tid til at nyde synet af saltmarsken og derefter de lave klitter.

Ved badestranden ser man dette syn. En ankerkirkegård.
Det er ankre, som har været brugt til tunfiskeri. De er nu opstillet her til minde om en periode, der er forbi. Man måtte helt opgive fiskeriet efter tun i 1967.

Ankrene er opstillet i klitten lige foran de gamle fiskerhuse.
Husene er moderniserede og bruges nu som cafeer, restauranter og butikker.
(En enkelt restaurant havde åbent her i januar)

Denne dag så vi ingen, der hoppede i Atlanterhavet, men der var fiskere på stranden.

Panorama fra turen på vej tilbage til fastlandet:

PS:
På vejen til det andet besøg på øen, besøgte vi en mindre fiskerby, Santa Luzia, hvor der var gang i fiskeriet. Dog et specielt fiskeri.
En sjov detalje var, at alle restauranterne langs havnegaden havde specialiseret sig i at servere "polvo" - blæksprutte.