Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

onsdag den 12. januar 2022

Algarve 8

 


Tæt på Spanien

De første dage i Tavira brugte vi på at gå rundt eller køre til steder i kort afstand fra byen. Det blev naturligt nok mod syd, hvor saltmarsken, strandene og havet ligger.
 
Men Tavira ligger kun 25 km fra grænsen mod Spanien, så ret hurtigt fik vi også lyst til en tur mod øst. Grænsen er floden Guadiana. Vi holdt os på den portugisiske side. 
Det gav os en udflugt, hvor vi så grænsebyen Castro Marim og derefter kom ned til Portugals sydøstligste hjørne.
Castro Marim og det sydøstligste Portugal

Her er Portugals sydøstligste punkt, en lang mole ved floden Guadiana:

Her er vi på det yderste

Men turen begyndte oppe i Castro Marim.
Ved at følge motorvejen mod Spanien og dreje fra lige inden broen, kom vi direkte til den meget interessante by Castro Marim.
Byen ligger mellem en borg og et fæstningsanlæg. Der er udsigt over et beskyttet naturområde mod Spanien. Et rigtig dejligt sted.

Vi startede med at få et overblik:
Borgen til venstre, en del af byen i midten og i baggrunden til højre broen til Spanien.

Det kan være svært at få alt med på et billede, så med lidt hjælp fra wetravelportugal.com er her et luftfoto:
Borgen i midten - byen nedenfor - saltdammene og grænsefloden i baggrunden.

Og her har vi borgen og en mølle til venstre og en kirke med juleudsmykning til højre

Bente var glad for at se denne mølle.
De fleste, vi har set i landskabet, har været i forfald.

Borgen var det vi brugte mest tid på. Dels var der flotte udsigter, og dels var der også meget fine forklaringer om slottet, som gjorde stedet interessant, selv om det meste af borgen var blevet ødelagt ved jordskælv. 

I kirken, som ellers var helt tom for indhold, blev borgens historie gennemgået på plancher, og de var så gode, at det hele blev læst.

Allerede ved indgangen bliver man klar over, at korsridderne har haft meget med borgen at gøre.

Borgen er en stor middelalderlig struktur, oprindeligt udviklet af tempelriddere og derefter, efter nogle behændige politiske manøvrer fra den portugisiske konge, overtaget af de såkaldte Kristi Riddere. 
Han oprettede denne militærordre for at overtage tempelriddernes ejendomme (og sandsynligvis også personale), så de ikke gik til paven, da han opløste ordenen efter anmodning fra den franske konge, Philip II. 

Slottet blev meget velhavende og var en vigtigt grænsebefæstning, både mod maurerne og efter 1492 mod spanierne.    
(af Marcus Hurley på Tripadvisor)

 

Bente på ringmuren med udsigten mod nord med broen til Spanien

Erik i borggården

Der var en hel udstilling om torturmetoder i Middelalderen.
Lige fra hjul og stejle til Iron Maiden - ikke ligefrem noget at tage billeder af.

Men nå ja, så var der jo udsigterne:
Centrum af byen (juletræet står endnu på pladsen til venstre)
og fæstningen på modsatte side af byen.

Den østlige del af byen og saltdammene.
I baggrunden skimtes floden og Spanien

Efter det interessante besøg på borgen (€ 1,10 for to pensionister!) kørte vi så ned langs grænsen til det sydøstligste punkt. Efter en tur ud på molen og på stranden var det tid at køre de 25 km tilbage til Tavira.
For øvrigt en smuk motorvejstur med udsigt mod bakker med utrolig mange appelsinplantager.

Ingen kommentarer: