Algarve 13

 Hjemrejse fra Faro

Faro den 22. januar 2022

Med afrejse fra Faro kl. 19:10 var det ikke noget problem også at bruge afrejsedagen til sightseeing inden afleveringen af vores rejsekammerat, den hvide Fiat Panda.

Så det blev fuldt ud en 3-uges tur til Algarve.

Hvor fik vi dog set meget!

Her er nogle billeder fra domkirken i Faro:

Domkirkens tårn

Oppe i tårnet

Udsigt mod naturparken Ria Formosa lige uden for Faro

Kig ned over domkirkepladsen
Ria Formosa i baggrunden til venstre

Selv på domkirkepladsen er der forskellig standard af vedligeholdelse

Så er det lige før, at vi er på vej hjem.
Her kan vi i hvert fald se startbanen ovre bag naturparken

Det er godt at slutte med noget rigtig godt.
Her er en god ting fra Portugal:

Fra supermarkedet Continente,
men espresso og nata kan købes overalt.

Algarve 12

 

Sidste dag i vores by

Tavira den 21. januar 2022

Nu er det snart slut. Det var den sidste dag i byen Tavira, - en by, som vi er kommet til at føle er "vores by."

Så vi kiggede en sidste gang på de mange kendte steder. Floden som vi har set komme og næsten forsvinde flere gange om dagen, og udsigten op med de hvide kirker fra den gamle bro.
Det hele var vores naboer i næsten 14 dage.

Vi gik igen op til kirkerne og nød udsigten ned over Tavira fra resterne af borgmuren:

Udsigt over den hvide by

Det bedste ved byen er næsten floden og Atlanterhavet 2 km længere mod syd,
- og så saltmarsken på vejen derud.

Undervejs gennem byen fik vi igen set på nogle af de kakkelklædte huse - og beplantningen, som blomstrer i januar.

Så kom vi faktisk i kirke denne sidste dag i byen. Ikke for at komme til gudstjeneste, men for at se nogle flere azulejos, de blå fliser, som Portugal er kendt for.

Vi havde godt nok se den maksimale udgave på vejen til Tavira, men den lokale kirke Igreja da Misericórdia, har også et stort udvalg, der blandt andet skildrer forskellige former for barmhjertighed.

Denne kirke ligger nogle få trin op fra gaden, vi bor ved.

Bente læser teksten

Udvalget af azulejos

Uden at være stærk i barmhjertighedsgerninger, kan disse genkendes:
At besøge de gamle
At tage sig af børnene

Og så til sidst, inden besøget i Lidl, tog vi et kig ind i haven ved franciskanerkirken. Sikke et rodnet, det træ har.

Gummifigen, kendt hjemme som potteplante.

Algarve 11

 

De sidste udflugter

Tavira den 20. januar 2022

Når der kun er 3-4 dage tilbage af et ophold på 3 uger, begynder man at tænke på, om der er noget, som man mangler at se, eller om der er noget, som ville være værd at køre til igen.

Kysten i det østlige Algarve omkring Tavira, hvor vi har opholdt os de sidste to uger, er rigtig interessant.
Der er sandstrand, der er saltmarsk og der er saltdamme.

Den allersidste udflugt var en tur langs kysten mellem Tavira og grænsen mod Spanien. Turen bød både på gentagelser og noget nyt.

1. Sydøst for Tavira
2. Cacela Velha
3. Praia da Manta Rota
4. Vila Real de Santo António

Efter en tur ud til saltdammene og stranden sydøst for Tavira, startede vi, hvor vi begyndte for et par uger siden: Udsigten fra Cacela Velha.

Derefter var vi en tur på den brede strand ved Manta Rosa.

Så sluttede dagsturen i grænsebyen Vila Real de Santo António.

Sidst vi var her, kørte vi bare uden om byen for at komme ud til Portugals sydøstligste punkt, der ligger 2 km sydligere.

Nu gav vi os tid til at se lidt på byen, som har en meget speciel historie.

Fra travel-in-Portugal.com:

Ligesom Lissabon blev en stor del af Santo António ødelagt af det store jordskælv i 1755 og den efterfølgende tsunami. Med et næsten tomt lærred redesignede den daværende premierminister, Marques de Pombal, byen med det symmetriske gitterlayout af brede gader og ensartede blokke, vi ser i dag. 

Det er ret sandsynligt, at en sådan investering i byplanlægning også til dels skulle imponere besøgende fra den anden side af grænsen.

Vi havde en god eftermiddag med at vandre rundt i de centrale gader omkring floden og bycentrum.
Byen er en interessant blanding af fornemhed og forfald. Der er imponerende bygninger, men der er også bygninger, som tiden har slidt hårdt på.

På havnepromenaden

Moderne statue af Marques de Pompal

Den centrale plads

En fornem gågade  - og få mennesker

Skulle det være noget kork?

Den ene og den anden side af gaden.
Fornemhed og forfald i samme gade.

Kulturhuset - fin stil

Stilen holdes her: Et offentligt toilet

Den næstsidste udflugt var en tur mod øst op til byen São Brãs de Alportel lidt oppe i baglandet og ned til kystbyen Olhão.

Begge steder mere præget af moderne kultur end natur.

Sao Brãs de Alportel er en større by i baglandet.
Der er en rest af en romersk vej, nogle nydelige bygninger med fliser... og ellers som byer er flest.

Tidligere var der korkindustri, men det er vist mere historie end nutid.

Men 4 km øst for byen var der en restaureret mølle.
Selvfølgelig placeret højt med udsigt mod baglandet og kysten.

Møllen og udsigten mod baglandet - nok værd at køre op til.

Allerede ved indkørslen til den store kystby Olhão, ser man dette kunstprojekt.
Man tror, at det er en forsømt kirke, men det er en tidligere rigmandsvilla,
der af kommunen er blevet til et kunstprojekt.

Fra kvarteret Bairro dos Pescadores i byens nordøstlige del - fiskernes kvarter.
Byggestilen med udvendige trapper til taget, hvor man tørrede fiskenet, viser påvirkning fra den mauriske tid.

Det her er, hvad Olhão drejer sig om (bortset fra turisme) - fiskeri

???

Algarve 10

 Iagttagelser

Tavira den 18. januar 2022

Så lakker det mod enden. Nu er det 10 dage siden, at vi flyttede til Tavira, og der er 4 dage tilbage inden hjemrejsen.

Efter 10 dage på den østlige del af Algarvekysten, opdager vi efterhånden nogle ting. Her er et lille sammendrag af iagttagelser:

Salt

1 kg salt fra Tavira

Salt har stor betydning. Der er saltdamme til indvinding af havsalt mange steder. Vi så dem først lige sydøst for Tavira ved flodens udløb, men da var vi mere optaget af, at vi for første gang så dyrkning af østers.

Senere har vi set saltdammene mange steder langs kysten i det område, som ellers ville være ren saltmarsk styret af tidevandet.

Somme tider kan det være svært at se, at der er damme til saltindvinding, fordi det på afstand kan ligne et stort marskområde. Man kan ikke se vandspejlet i de udgravede damme, før man kommer tættere på.

Forleden opdagede vi så, at området med saltdamme grænser lige op til vores by Tavirade, og vi kunne gå gennem området hele vejen fra Tavira til den lille fiskerby Santa Luzia og retur. - Vi gik kun ganske lidt vild på stierne på vejen tilbage.

Området med saltdamme grænser lige op til den centrale bydel

Et rigtig fint området til vandreture mellem dammene

Bjerge af salt

Der er til mange 1 kg poser

Fugle

Det er umuligt ikke at bemærke fuglene. De har hele tiden travlt med at fouragere i saltmarsken og i dammene. Det er et stort spisekammer her om vinteren.

Storke

Ja, storke er også fugle. Det specielle er størrelsen, og det, at de bor i byerne. Der er mange storke i luften, og det er ikke svært at finde deres boliger.
Her i Tavira har et par taget bolig på en klosterkirke: 

I byen Olhão, så vi en række reder på en skole:

Og da vi fra terrassen i indkøbscentret i Tavira kiggede ud mod den yderste beboelse og saltdammene, så vi rigtig mange storke i luften.

Der var selvfølgelig også en rede:

Blæksprutter

Polvo = Blæksprutter
Her ses de slimede sager på markedet i Tavira

Santa Luzia mod vest og Cabanas mod øst er to små fiskerbyer, der har specialiseret sig i fangst af blæssprutter. Fangstredskaberne sænkes ned i dybet og tilses efter nogle dage.
Menukortene på restauranterne ud mod havnegaderne har flere variationer af tilberedningen. - Det fristede ikke nok.

Metoden til fangst af blæksprutter er krukker eller tejner.
Tidligere var krukkerne af ler, men nu bruges plastik.

Markeder - og churros

Egentlig var vi indstillet på, at vi på grund af Corona, ville blive væk fra områdets markeder.
Men da vi alligevel kom i nærheden af lørdagsmarkedet i Tavira, kunne vi se, at der var man lige så omhyggelig med mundbind og afstand, som i butikkerne, og det er trods alt udendørs. Så vi kiggede lidt på klude, keramik og fletværk.

Senere besøgte vi også markedet i Vila Nova de Cacela, 13 km øst for Tavira. Det var et temmelig stort marked. En del boder var gengangere fra Tavira, men der var også nogle andre, og det var tydeligvis et tilløbsstykke for den lokale befolkning.

Så fik vi også churros. De er gode, når de er helt frisklavede på markedet, og her i Portugal serveres de med et drys kanelsukker!

Facader med kakler

Området er præget af hvidskurede huse. Ofte firkantede kasser uden særlig pynt, men en del følger også traditionen med at beklæde facaden med kakler. Her er tre eksempler fra Tavira:

Et hus, hvor hele facaden er beklædt med kakler

Detalje fra hus med kakler

Det er muligt at købe et hus med kakler på fronten beliggende i centrum af Tavira.
Der skal dog laves lidt istandsættelser af huset i øvrigt.

Vejret

Vores erfaring er: Vejret er godt i januar på Algarvekysten. 

I hvert fald hvis man vil se noget og ikke bare dase på stranden.

Mens vi har været her, har vi haft 15-18 grader hver dag, og der har været sol alle dage. Nogle dage hele dagen, andre dage kun delvis sol. Men det har været rigtig godt udflugtsvejr.

- Men det bliver køligt hen på eftermiddagen, når solen forsvinder.

Der er rigtig mange appelsinplantager, og de er kun til dels høstede her i januar.
Mandeltræerne er lidt mere spredte, men vi har set, at de er begyndt at blomstre, mens vi har været her. Nu er de alle i blomst.

Der er én i rejseselskabet, som altid skal tage billeder af blomstrende mandeltræer.
Hun har haft noget at se til her til sidst.