Vores tur mod vest - The Outback
Dag 2
Fredag den 20. juli
Fra Goondiwindi til Eulo
Vi nåede til vores Bed & Breakfast i Goondiwindi.
Vores overnatningssteder på denne tur er et helt kapitel for sig. Det kommer til sidst!
Goondiwindi er den sidste by inden de rigtig lange lige veje begynder.
18 grader og solskin, da vi ankom i går. Frost og is på bilen til morgen!
Værten Margareth fortalte os, at vi på turen videre mod vest skulle være meget opmærksomme på kænguruer. Især vejen mod St. George var farlig. Det er ikke de små wallabies, som er nogenlunde trafiksikre, der er problemet, men de store, der efter hendes mening er helt uden hjerne og springer direkte ud på vejen foran hvad som helst.
(Vi fandt snart ud af, at hun havde ret. Der lå rigtig mange døde kænguruer langs vejen. Heldigvis ramte vi ikke nogen)
Forøvrigt undrer hun sig over, hvad nogen vil længere mod vest! At vi ville til Eulo var et stort mysterium, og opalbyen Yowah havde hun ikke hørt om!
Men vi begav os af sted videre mod vest, og så fik vi en klar fornemmelse af, hvad store afstande vil sige. Vi kørte kilometer efter kilometer mod vest, mens vi holdt udkig efter kænguruer.
Efter en dags køretur med et kort ophold i St. George og et lidt længere ophold i Cunnemulla, nåede vi frem til Eulo, hvor vi skulle bo på Eulo Queen Hotel. Et meget fornemt navn til et hotel i en by, som ikke engang har en dagligvareforretning mere. Den brændte for to år siden, og nu er der kun hotellet, en dadelfarm og et mudderbad tilbage. Forklaringen på det fornemme navn kommer i afsnittet om overnatningssteder på turen.
Men både i Goondiwindi og fremme i Eulo så vi en del af de papegøjer, som kaldes galahs:
Vores overnatningssteder på denne tur er et helt kapitel for sig. Det kommer til sidst!
Goondiwindi er den sidste by inden de rigtig lange lige veje begynder.
18 grader og solskin, da vi ankom i går. Frost og is på bilen til morgen!
Værten Margareth fortalte os, at vi på turen videre mod vest skulle være meget opmærksomme på kænguruer. Især vejen mod St. George var farlig. Det er ikke de små wallabies, som er nogenlunde trafiksikre, der er problemet, men de store, der efter hendes mening er helt uden hjerne og springer direkte ud på vejen foran hvad som helst.
(Vi fandt snart ud af, at hun havde ret. Der lå rigtig mange døde kænguruer langs vejen. Heldigvis ramte vi ikke nogen)
Forøvrigt undrer hun sig over, hvad nogen vil længere mod vest! At vi ville til Eulo var et stort mysterium, og opalbyen Yowah havde hun ikke hørt om!
Men vi begav os af sted videre mod vest, og så fik vi en klar fornemmelse af, hvad store afstande vil sige. Vi kørte kilometer efter kilometer mod vest, mens vi holdt udkig efter kænguruer.
 |
| Det ser tørt ud, |
 |
| men mange steder er der vand, og der er ofte skilte med "Floodway" |
 |
| Så kom de mange K's |
 |
| med rød jord langs vejen |
 |
| og kun ganske lidt trafik |
 |
| Vi holdt udkig efter kænguruer, men så pludselig flere emuer på vejen, |
 |
| eller i løb langs vejen, |
 |
| eller næsten skjult mellem træerne |
 |
| og her fik vi øje på en ræv |
 |
| Eulo Queen Hotel and Caravan Park |
Dagens fugl: Galah
Dagens store fugl har vi allerede vist billeder af, nemlig emuen.Men både i Goondiwindi og fremme i Eulo så vi en del af de papegøjer, som kaldes galahs:
 |
| Galahs på jorden udenfor hotellet i Eulo I Goondiwindi så vi dem i store flokke i træerne. De er ret støjende. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar