Forskellige overnatninger
med forskellige oplevelser
Nr. 1
Bronte B&B i Goondiwindi
Overnatningen
på Bronte B&B var bestilt hjemmefra. Ikke noget problem overhovedet.
Margaret havde skrevet til os, at vi bare kunne gå ind gennem sidedøren, og hun
var på arbejde i hovedgaden i forretningen Nutmeg Home, hvis der var problemer.
Huset var nemt at finde. Et fint træhus, som dog kunne trænge til en god omgang vedligeholdelse. Vi fik os indkvarteret. Værelset var helt fint, men koldt…., og varmeblæseren kunne ikke drejes til varm luft. Men Margaret sagde, at vi endelig skulle komme ind i dagligstuen og se tv eller hvad, vi nu ville. Værsgo’ at bruge huset!
Meget flink og meget snakkende dame. Vi fik meget at vide på kort tid. Lige fra hendes mening om landets frygtelige premierminister til hendes forundring over, at vi skulle til Eulo og Yowah.
Næste morgen var der så koldt, at der var frost på bilens ruder, og Margaret indrømmede, at nu syntes hun også, at det var koldt, selv om hun normalt ikke tænkte over det. Hun gik med fleece-vest og uldstrømper.
Men hun serverede en fin morgenmad med juice ”from the
tree” og flere slags af hendes egne marmelader. Vi fik en hyggelig morgensnak.
Hovedgaden i Goondiwindi |
Bronte B&B |
Sideindgang |
Der tilberedes morgenmad |
Servering i stilige omgivelser |
Frost på forruden |
Klar til afgang |
Nr. 2
Cabin hos Eulo Queen Hotel
Det var også
bestilt hjemmefra. Ingen problemer.
Vi kom ind i receptionen (=baren) med vores bagage og straks sagde hotelværten
Bill, at det kunne vi godt have sparet os. Vores cabin ved siden af hotellet
kunne man nemlig parkere lige ved siden af. Det fik vi så anvisning på.
Hotellet har to cabins og nr. 1 var klar til os. Rigtig god indkvartering. God varme, tv, godt badeværelse og fin beliggenhed i forbindelse med hotellets caravan park. – Og så kunne vi se fuglene (blandt andet galahs) lige udenfor.
Hotellet er et kuriøst sted. Det eneste sted, hvor man kan købe noget efter at byens "general store" brændte for to år siden. I baren udskænkes konstant. Bill tager imod bestilling på alle drinks og modtager betaling straks ved bestilling, selv om han udstråler en selvhøjtidelighed, der antyder, at han er et bedre job værdig.
Der tages
også mod bestilling på aftensmad (hvor skal folk ellers gå hen?) og der
serveres, efterhånden som retterne bliver færdige, i et kantinelignende lokale ved
siden af baren.
Maden var udmærket og portionerne store. Serveringspigen (kokken?) kommer med maden iført stor jakke og træningsbukser.
Maden var udmærket og portionerne store. Serveringspigen (kokken?) kommer med maden iført stor jakke og træningsbukser.
Hvorfor hotellet hedder Eulo Queens Hotel?
Se billedet herunder med forklaringen. Se evt. mere på http://www.euloqueenhotel.com.au/
Hovedgaden i Eulo |
Eulo Queen Hotel |
Forklaringen på det royale navn |
Bente ved vores cabin |
Nr. 3
Privat overnatning hos Kaye og Gene
Det her er
en af den slags helt fantastiske oplevelser, som man pludselig kan løbe ind i.
Vi vidste godt, at der ville være tryk på overnatningerne i Yowah, når der var
opalfestival. Derfor anså vi det næsten for umuligt at få overnatning der, og
vi havde derfor satset på hotellet i Eulo. Det er trods alt kun en god times
kørsel fra Yowah! ;-)
Men Erik
ringede alligevel hjemmefra til Yowah Artesian Waters Caravan Park. Sådan bare for en ordens skyld. Det kunne jo
være, at vi kunne undgå at køre tilbage samme dag, når vi var nået frem til Yowah.
Georgina fra
Caravanparken svarede at deres cabins selvfølgelig var reserverede, men vi skulle
bare komme: ”We’ll find a bed for you!”
Det var lidt
spændende om det nu også passede. Selvfølgelig/heldigvis havde Margie glemt os.
Men som en ansat sagde: ”Georgie doesn’t let anyone down”
– og hun gik på jagt efter et overnatningssted.
– og hun gik på jagt efter et overnatningssted.
Efter en
times tid ankom Kaye og Gene. De bor i byen en del af året, og de har en
overetage, som de ikke er færdig med at indrette, og der var en dobbeltseng til os.
Værsgo!
Og der kunne ikke være tale om betaling. Det ville være en fornærmelse, fik vi at vide.
Og der kunne ikke være tale om betaling. Det ville være en fornærmelse, fik vi at vide.
Rigtig
hyggelige mennesker, som vi fik en god snak med både inden sengetid og næste
morgen. Nu ved vi, at han har været landmand, at de har været gift i 3 år og tilsammen har 18 børnebørn spredt ud over Australien. Nu bor de en del af tiden i Yowah, hvor de helt seriøst graver efter opaler. Men som Kaye sagde, om det med at finde noget: "if we do, we do, - if we don't, we don't"
Bente venter på besked, mens Margie undersøger om, hun kan finde en overnatning |
Imens kan hun se på de lokale arbejdere. Det er et sted, hvor tingene foregår i et rimeligt tempo. |
Vores fine overnatningssted er fundet |
Næste morgen tages afsked med Gene og Kaye |
Nr. 4
Motel i Boggabilla
Den sidste
overnatning var ganske almindelig. Et motel i byen Boggabilla. Pænt værelse og
faciliteter, så man selv kunne ordne morgenmaden. Moteller er åbenbart gode og til rimelige priser.
Men Boggabilla er ikke et hvilket som helst sted. Motellet ligger lige bag The Wobbly Boot Hotel, og det hotel blev for en del år siden kendt over hele Australien på grund af en country-sang.
Lyt ved at
klikke her: http://www.youtube.com/watch?v=4UK4DxFpx4I
Erik skulle
selvfølgelig besøge det kendte Wobbly Boot Hotels bar. Han fik en god snak i baren med
hotellets ejer. Han havde nu heller ikke andet at lave. Der kom kun en enkelt lokal person på besøg denne søndag
aften, og han skulle købe vin i karton og cigaretter med hjem. Det kalder de der i byen for "Take Away"
The Wobbly Boot Hotel |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar