Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 24. juli 2012

The Outback Tour - ekstra

Forskellige overnatninger
med forskellige oplevelser

Nr. 1
Bronte B&B i Goondiwindi

Overnatningen på Bronte B&B var bestilt hjemmefra. Ikke noget problem overhovedet. Margaret havde skrevet til os, at vi bare kunne gå ind gennem sidedøren, og hun var på arbejde i hovedgaden i forretningen Nutmeg Home, hvis der var problemer.

Huset var nemt at finde. Et fint træhus, som dog kunne trænge til en god omgang vedligeholdelse. Vi fik os indkvarteret. Værelset var helt fint, men koldt…., og varmeblæseren kunne ikke drejes til varm luft. Men Margaret sagde, at vi endelig skulle komme ind i dagligstuen og se tv eller hvad, vi nu ville. Værsgo’ at bruge huset!
Meget flink og meget snakkende dame. Vi fik meget at vide på kort tid. Lige fra hendes mening om landets frygtelige premierminister til hendes forundring over, at vi skulle til Eulo og Yowah.

Næste morgen var der så koldt, at der var frost på bilens ruder, og Margaret indrømmede, at nu syntes hun også, at det var koldt, selv om hun normalt ikke tænkte over det. Hun gik med fleece-vest og uldstrømper.
Men hun serverede en fin morgenmad med juice ”from the tree” og flere slags af hendes egne marmelader. Vi fik en hyggelig morgensnak.



Hovedgaden i Goondiwindi
Bronte B&B


Sideindgang
Der tilberedes morgenmad

Servering i stilige omgivelser
Frost på forruden
Klar til afgang

Nr. 2
Cabin hos Eulo Queen Hotel

Det var også bestilt hjemmefra. Ingen problemer.
Vi kom ind i receptionen (=baren) med vores bagage og straks sagde hotelværten Bill, at det kunne vi godt have sparet os. Vores cabin ved siden af hotellet kunne man nemlig parkere lige ved siden af. Det fik vi så anvisning på.

Hotellet har to cabins og nr. 1 var klar til os. Rigtig god indkvartering. God varme, tv, godt badeværelse og fin beliggenhed i forbindelse med hotellets caravan park. – Og så kunne vi se fuglene (blandt andet galahs) lige udenfor.

Hotellet er et kuriøst sted. Det eneste sted, hvor man kan købe noget efter at byens "general store" brændte for to år siden. I baren udskænkes konstant. Bill tager imod bestilling på alle drinks og modtager betaling straks ved bestilling, selv om han udstråler en selvhøjtidelighed, der antyder, at han er et bedre job værdig.
Der tages også mod bestilling på aftensmad (hvor skal folk ellers gå hen?) og der serveres, efterhånden som retterne bliver færdige, i et kantinelignende lokale ved siden af baren.
Maden var udmærket og portionerne store. Serveringspigen (kokken?) kommer med maden iført stor jakke og træningsbukser.

Hvorfor hotellet hedder Eulo Queens Hotel?
Se billedet herunder med forklaringen. Se evt. mere på http://www.euloqueenhotel.com.au/

Hovedgaden i Eulo

Eulo Queen Hotel

Forklaringen på det royale navn

Bente ved vores cabin

Nr. 3
Privat overnatning hos Kaye og Gene

Det her er en af den slags helt fantastiske oplevelser, som man pludselig kan løbe ind i.
 
Vi vidste godt, at der ville være tryk på overnatningerne i Yowah, når der var opalfestival. Derfor anså vi det næsten for umuligt at få overnatning der, og vi havde derfor satset på hotellet i Eulo. Det er trods alt kun en god times kørsel fra Yowah!  ;-)

Men Erik ringede alligevel hjemmefra til Yowah Artesian Waters Caravan Park.  Sådan bare for en ordens skyld. Det kunne jo være, at vi kunne undgå at køre tilbage samme dag, når vi var nået frem til Yowah.
Georgina fra Caravanparken svarede at deres cabins selvfølgelig var reserverede, men vi skulle bare komme: ”We’ll find a bed for you!”

Det var lidt spændende om det nu også passede. Selvfølgelig/heldigvis havde Margie glemt os. Men som en ansat sagde: ”Georgie doesn’t let anyone down”
– og hun gik på jagt efter et overnatningssted.

Efter en times tid ankom Kaye og Gene. De bor i byen en del af året, og de har en overetage, som de ikke er færdig med at indrette, og der var en dobbeltseng til os. Værsgo!
Og der kunne ikke være tale om betaling. Det ville være en fornærmelse, fik vi at vide.
Rigtig hyggelige mennesker, som vi fik en god snak med både inden sengetid og næste morgen. Nu ved vi, at han har været landmand, at de har været gift i 3 år og tilsammen har 18 børnebørn spredt ud over Australien. Nu bor de en del af tiden i Yowah, hvor de helt seriøst graver efter opaler. Men som Kaye sagde, om det med at finde noget: "if we do, we do, - if we don't, we don't"
Bente venter på besked, mens Margie undersøger om, hun kan finde en overnatning

Imens kan hun se på de lokale arbejdere.
Det er et sted, hvor tingene foregår i et rimeligt tempo.

Vores fine overnatningssted er fundet

Næste morgen tages afsked med Gene og Kaye

Nr. 4
Motel i Boggabilla

Den sidste overnatning var ganske almindelig. Et motel i byen Boggabilla. Pænt værelse og faciliteter, så man selv kunne ordne morgenmaden. Moteller er åbenbart gode og til rimelige priser.

Men Boggabilla er ikke et hvilket som helst sted. Motellet ligger lige bag The Wobbly Boot Hotel, og det hotel blev for en del år siden kendt over hele Australien på grund af en country-sang.
 
Erik skulle selvfølgelig besøge det kendte Wobbly Boot Hotels bar. Han fik en god snak i baren med hotellets ejer. Han havde nu heller ikke andet at lave. Der kom kun en enkelt lokal person på besøg denne søndag aften, og han skulle købe vin i karton og cigaretter med hjem. Det kalder de der i byen for "Take Away"
The Wobbly Boot Hotel
 

Ingen kommentarer: