Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 17. juli 2012

Australien 6 - Mt. Warning


Mandag den 16. juli 2012

Vandring til toppen af Mt. Warning

Nå ja,.. vandring og vandring. De første 4 km er vandring med trapper og sten til at træde på. Men de sidste 400 meget er meget stejle og kræver en lænke at holde sig til på vej op og ned.



Bente er ved at hive sig op til toppen af Mt. Warning

  Hun var advaret!
Warning på Mt. Warning: "Only fit and experienced walkers to proceed beyond this point"
Men hvem ville ikke tage de sidste 400 meter med?

Hvad er Mt. Warning?

Mount Warning (også kendt som Wollumbin af aboriginals) er et bjerg 14 km syd-sydvest for Murwillumbah , nær grænsen til Queensland i New South Wales.
Da Mount Warnings ligger nær Cape Byron , det australske kontinents østligste punkt, er det her, solens ståler først rammer Australien.
Aboriginals har kendt bjerget altid, men den 17. maj 1770 så Løjtnant James Cook bjerget fra havet, og beskrev det som et advarselspunkt.
Andre, der fulgte efter ham, kaldte det Mount Warning.

Noget helt andet er så, om man bør begive sig ud på den vandring?

"De lokale aboriginere anmoder om, at man lader være. Bjerget er for dem en helligdom og forbundet med bestemte vigtige ritualer."  (Turen går til....)
Da vi nævnte det for Melanie (byttepartnernes datter) rystede hun og hendes forlovede på hovedet. De kendte til flere hellige steder, men de havde aldrig hørt, at Mt. Warning skulle være et af dem.
Vi kom i hvert fald derop, og det var på en god dag, hvor skyerne ikke hang ned over bjergets top.
Redningspunkt efter 2 km opstigning
Som skiltet viser, er der stadigvæk 2,4 km igen før toppen er nået



Udsigt ved redningspunk på vej op



Udsigt fra toppen mod syd over det nordøstlige New South Wales



Tweed-dalen og havet i det fjerne

og en udsigt fra toppen mod nord over det østlige New South Wales

Dagens fugl: Kookaburra - latterfugl


Den hører vi meget. Hver morgen og tit i løbet af dagen. Her blev den set på en tråd på vejen mod  Mt. Warning.
Klik her, hvis du vil synge med:

Ingen kommentarer: