Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 27. juli 2012

Australien 9 - ...og så alligevel


Onsdag den 25. og torsdag den 26. juli 2012

Afslapning
... og så alligevel nogle mindre ture

Vi ville slappe af nogle dage efter den lange tur ind i landet. Trods alt skulle vi kun være hjemme i Jiggi-dalen i 4 dage, inden vi skulle på den næste større udflugt til Sydney.

Så vi tog det med ro. Men det blev alligevel til et par småture. Først igen op til den nærliggende hippieby, Nimbin. Der var vi også en af de første dage, men nu fik vi også set det lille lokale museum, og vi fik set den lille by i solskin.Vi så tydeligt, hvordan byen er blevet et turiststed. Der kom flere busser for at gøre en times ophold.

Det blev også til en tur langs kysten fra Byron Bay ned til Ballina.
Vi brugte temmelig meget tid i Byron Bay. Først og fremmest var der et rigtigt Farmer's Market. Bortset fra muffins og kaffe, var der virkelig kun tale om landbrugsprodukter, og de var økologiske. Derefter kørte vi ned langs kysten, så Bente kunne komme på stranden for at samle ting.
Denne kyst, den østligste i landet, er meget flot.

Nimbin

Farverig gade i Nimbin

Bus med Nimbin som udflugtsmål.
Lever hippierne et almindeligt liv eller er de blevet et levende museum?
Bente ved indgangen til det specielle Nimbin Museum

Museet fortæller på sin specielle måde om områdets udvikling


"At the time of white settlement
Aboriginal people enjoyed a higher standard of
living than 90 % of Europe, only the
aristocracy had as much leisure time.."
Museet gør tydeligt opmærksom på, at man ikke må sælge eller ...og så videre.... på museets område.
Men vi så en handel lige udenfor museets sidedør, som gav os en mistanke om, at det ikke var almindeligt græs, der blev handlet med.
Vi blev da også på gaden spurgt, om vi ville købe noget ryge. Men der er jo ingen grund til at vi skulle begynde at ryge nu.

 Dagens fugle:

Crested pigeon

Flere Rainbow Lorekeets
- de passer nu stadigvæk godt ind i miljøet i Nimbin

Sort ibis, dem så vi tit på markerne på vejen op i Jiggi-dalen

Kysten

Musik og dans på Byron Bay Farmer's Market
Mon ikke de kommer fra Nimbin?
En typisk Nimbin-person gik mediterende rundt på markedet. Han sagde til Erik, at han burde flytte til området, for han "havde gode vibrationer"

De mange landbrugsprodukter på markedet var virkelig indbydende, og tilsyneladende mente alle de handlende, at det var vigtigt, at deres varer var økologiske.
Og hvor har de mange lokale produkter: Appelsiner, citroner og alle mulige grøntsager. Den kaffe der sælges på markedet er også lokal.
Vi manglede ikke grøntsager
- men muffin og kaffe!
Kysten nord for Ballina


Bente nyder udsigten over Australiens østligste kyst


Hvilken overraskelse:
Bente leder efter ting på stranden
Strandbillede

Dagens fugl: Hvid ibis

Hvid ibis er tit i byerne.
Nærmest ligesom duer, der henter alt, hvad de kan få fat i

Vi havde flot vejr, både da vi besøgte Nimbin igen, og da vi kørte langs kysten.
Men på vejen hjem fra kysten fik vi regnvejr omkring Lismore. Det regnede dog ikke oppe i Jiggi-dalen, men vi fik den flotteste regnbue at se på vejen op gennem dalen:


Ingen kommentarer: