Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 21. januar 2020

Andalusien - 8 Med udsigt mod Gibraltar


8
Den 21.01.2020

Landskabet i det sydligste af Spanien er overraskende flot og grønt. 

Det havde været inde i vores overvejelser at besøge Gibraltar igen, men denne dag valgte vi at kigge mod Gibraltar i stedet for at besøge stedet.

Først kørte vi ned til La Línea de la Concepción og satte kursen mod Algeciras.

"La Línea de la Concepción eller blot La Línea er en by i den autonome region Andalusien i Cádiz i det sydligste Spanien. Byen ligger på det inderste af den halvø, hvorpå Gibraltar ligger, og byen støder direkte op til det britiske oversøiske territorium, som den har tætte økonomiske og sociale bånd med."  (Wikipedia)
Ved et lille ophold på Playa de Guadarranque fik vi en fin morgenudsigt mod Gibraltar.

Her er vi i klitterne med udsigt mod Gibraltar

Gibraltar set i modlys fra den lille strand

Bente på stranden med Gibraltar i kraftigt morgenlys.
Lige ovenfor Bentes hoved ses et tårn, der er en rest af Algeciras fæstning.


Vi skulle videre... 
Målet var en vandretur med udsigt over Gibraltar, og det fik vi. Igen lod vi os inspirere af Else Byskov, altså hende med bøgerne:

* Fod på Andalusien
* Fod på Andalusien 2
* Fod på Andalusien 3
* Fod på Andalusien 4


Rute nummer 11 i bog nummer 3

beskriver en vandring op på "Straffefangernes vej" nordvest for Algeciras. Det blev målet.

På vejen dertil så vi nær Los Barrios en mængde storke på reder. Ja de boede så tæt, at der flere steder var tale om etageboliger.




 Vi kom frem til stedet, hvor vandringen mod "Straffefangernes vej" begyndte, og så var det bare at følge Else Byskovs anvisninger.

"Vores venstre sti slynger sig ind og ud, mens den stiger let, og man kommer på et tidspunkt til endnu en vejgaffel med et egetræ i midten."
Nå ja, det egetræ var der så ikke mere

Men det havde tydeligvis været en korkeg,
som var blevet afbarket forneden.

Der var rigtig mange korkege i nærheden
"...følger en række elmaster op ad en stenet sti...Nu er man kommet et stykke op, og landskabet er blevet mere åbent. Man går igennem en låge og ser nu lidt oppe et skilt med "Prisioneros de la Postguerra"... 
Nu er det bare at følge stien/vejen opad, mens man sender en venlig tanke til de stakler, der anlagde vejen dengang i starten af 1940erne."
Skiltet og straffegangernes sti. Den blev anlagt af Franco-styrkernes republikanske fanger 1940-43. Vejen skulle lette troppernes adgang til kysten.

Det er en af de få oprindelige veje, der er tilbage, og som det ses, kan der være forhindringer.

Landskabet åbner sig, og i baggrunden ses Gibraltar
Udsigt mod Spaniens sydkyst og Gibraltar
Udsigt mod Algeciras

Oppe på stien fik vi selskab af en flok geder, og en flok mere hilste på os på vejen ned. 
Sådan en solskinsdag i januar med 13-14 grader, var det et rigtig dejligt sted sammen med gederne.




Geder mellem afbarkede korkege
Kork gøres klar til afhentning og videre behandling

Til sidst en lille video med gederne:
Klik og vælg fuld skærm


Ingen kommentarer: