Indien 10 - Udaipur

Udaipur

Så vågnede vi op i Udaipur, og mens solen stod op havde vi disse udsigter fra værelset:

Mod øst

Mod nord

Nederst ses opstilling til servering i hotelhaven og øverst ses bycentrum i Udaipur og bag byen ses bjergene, som vi kørte over for at komme til Udaipur.

Lige udenfor hotellets indgang hilste vi på Ganesha, elefantguden.

Så var vi klar til en tur i byen.
Vi kendte ikke Udaipur, men nu ved vi, at det er en by på over 450.000 indbyggere med en fortid som kongeby. 

Udaipur, også kendt som "City of Lakes" er en storby, og det administrative hovedkvarter i Udaipur distriktet i den indiske delstat Rajasthan. 

Det er den historiske hovedstad i det tidligere kongerige Mewar. Det blev grundlagt i 1559 af Maharana Udai Singh II af Rajputs Sisodia- klan, da han skiftede hovedstad fra byen Chittorgarh til Udaipur. 

Udaipur var hovedstaden indtil 1818, da det blev en britisk prinsestat og derefter blev Mewar-provinsen en del af Rajasthan, da Indien blev uafhængig i 1947. (Wikipedia) 

Byen ligger flot med bjerge i baggrunden og med søer i byens kerne. Vi bemærkede, at den også var renere end andre byer, vi havde set på vores tur gennem Nordindien.

1. Marked

Vi begyndte dagen med at kigge på det lokale søndagsmarked med frugt- og grønt. Det var et livligt sted.

Frugt og grønt er vigtige ting for inderne. Guiden fortalte, at en familie kunne købe kød til én dag eller frugt og grønt til en uge for det samme beløb.

1. Bypaladset i Udaipur

Efter markedet blev vi kørt op til det tidligere kongeslot, eller mere nøjagtigt: Maharaja-palads. For det var de såkaldte maharajaer, der regerede fra 1559 til 1818. De styrede også under briterne indtil 1947, og faktisk bor familien stadigvæk på en del af paladset.
På begge sider af den private bolig har kongefamilien nu hoteller i dele af slottet.

Paladset ligger ned til Picholasøen

Picholasøen med en udflugtsbåd.
Senere på dagen tog vi selv med en udflugtsbåd

Fra den første borggård
Læg mærke til porten til venstre ind til den næste borggård

Detalje fra porten med svastikakors og elefantgud

Udsigt over Udaipur fra slottet

Fra en af de indre gårde

Fra beboelsesrummene

Den store indre gård med sandeltræer

Nogle folk er hurtige til at skaffe sig venner.
Petra blev venner med denne opsynsmand på vejen ud

2. Frokostpause eller noget lignende

Det er et fast indslag på denne tur, at når klokken nærmer sig 13-14, så er det frokosttid. Alle som har lyst til at deltage i frokosten, kan komme ind på en restaurant for at få buffet eller nogle retter. - Vi har valgt ikke at være med på frokostholdet, så vi nøjes med at gå en tur efter en is eller en kop kaffe, hvis vi kan finde det.

Denne dag blev det en ølpause. Bente fik den på frokoststedet, mens Erik gik en lille tur.
Her er billeder fra Eriks lille frokostvandring:

Fra frokostrestauranten var der kort vej ned til broen over søen. Derfra så udsigten sådan ud.

På den modsatte side af broen lå en lille restaurant med udsigt over søen

Det er ikke den værste søudsigt, man kan få i Udaipur

En let anretning

Udsigten i fuld panoramaudgave

På vejen tilbage til bussen bemærkedes igen de afslappede regler for transport på to hjul:

Mor sidelæns bagpå og et lille barn foran

Fuldt lastet

En meget tynd mand med stort læs

Og her er den sidste mand igen.

Fra bussen så vi, at han fodrede en ko ved vejkanten. Han skulle altså bruge sit læs til at yde en god gerning mod kvæget.

3. Sejlads på Picholosøen

Efter frokosten blev vi igen kørt til bypaladset. Dagen skulle afsluttes med en sejltur på Picholosøen. En god afslutning på en dag i Udaipur.

Der sejles forbi bypaladset

Langs badetrappen,

hvor kvinder var i gang med at vaske tøj

Udaipur set fra søen

Fra den lille ø, som der blev sejlet ud til

Jag Mandir på den lille ø.
Stedet bruges til bryllupper og andre begivenheder.

Turen sluttede samtidig med at solen forsvandt.