The Outback - S.A. 12

Mandag den 4. september 2017

Op til Woomera

Lad os lige få det på plads med det samme: Vi kørte ikke helt op til Alice Springs eller Darwin, så vi besøgte ikke den store røde sten. Her er et forklarende kort:

Men vi kørte så langt:

Det var en oplevelsesrig 5-dages tur, som bragte os frem til Coober Pedy. Den første dag kørte vi knap 500 km til byen Woomera.

Indtil vi nåede Port Augusta, (de første knap 300 km,) var der landbrugsland, og det var grønt og frodigt. Et stort område Australien her har med durumhvede, linser, maltbyg, raps og lucerne.

Men efter Port Augusta ændrede det sig. Først var der store bakker i det store busklandskab, men efterhånden blev det helt fladt.

Lange bakker - og øde områder

Fra en rasteplads med udsigt over "en sø, som ikke er der"

Så nåede vi frem til overnatningen i Woomera. Her boede vi på et hotel, som tidligere var en kaserne.

Woomera har været en raketstation, hvor man fra 1947 afprøvede raketsystemer. Byen var lukket for offentlig adgang fra 1947-1982, men der boede på et tidspunkt 6.000-7.000 (militær)personer i byen. 

Nu bor der under 150 personer i byen, men der er altså indkvarteringsmulighed i den gamle kaserne. Faktisk kan hotellet indkvartere 400 personer i værelser af forskellige kategorier. Vi havde et udmærket værelse med moderne bekvemmeligheder.

ELDO = tidligere hovedkvarter for European Launch Development Organisation.

Udsigten fra restauranten på Eldo Hotel

Lige uden for vores "barak" kom denne emu-far vandrende med sine kyllinger.

Vi fulgte med dem lidt rundt i byen

Vi gik også lidt udenfor byen.
Udenfor bygrænsen var der frit udsyn og meget plads.

Byens fortid så vi på den centrale plads i byen, som hedder The Woomera National Eerospace and Missile Park.

Selv om det nu er en meget lille by, har man alligevel en kirke, en politistation og en village store.

Byens village store
Der var god plads mellem hylderne, men der manglede ikke noget.

Tirsdag den 5. september 2017

Coober Pedy

Så fortsatte turen videre op mod Coober Pedy. Efter 40 km kom vi til saltsøen Hart Lake. Den måtte vi ud at gå en lille tur på.

Saltsøen Hart Lake i baggrunden,
og i forgrunden, - helt utroligt i disse omgivelser, - vilde meloner.

Det ligner is, men det er salt.

På sporet af en rigtig god 5-dages udflugt?
Ved saltsøen Hart Lake løber jernbanen lige forbi.

Efter dette ophold kørte vi med få pauser frem til Cooper Pedy. Der var god mulighed for at køre lange strækninger med jævn fart. Trafikken var ikke overvældende, selv om det er hovedvejen mod nord. Efterhånden, som vi kom længere mod nord, blev landskabet mere og mere tørt og øde.
Men selv om der var øde, skulle vi være opmærksom på dyr langs vejen, både dyr fra farme langs vejen og de vilde dyr.

Der er farme langs hovedvejen, og derfor mulighed for dyr på vejen

En flok emuer, som krydsede vejen foran os.

Så kom vi frem til Coober Pedy, minebyen, som leverer en stor del af verdens opaler. 
Der bor 3.500 i byen, og en stor del af dem bor i "dugouts" i klipperne, fordi der kan blive frygtelig varmt.

Vi er ankommet vi til målet, minebyen Coober Pedy.
Velkomsten er en opstilling af en opfindelse til minedrift, som er udviklet i byen.
Den kaldes en blower. 

Månelandskab ved Coober Pedy.
Det er blowers, der suger overskydende materiale fra udgravningerne op
og anbringer det et stykke væk fra udgravningshullet

Inden vi fandt vores B&B, havde vi tid til at kigge på et par ting i byen. Først så vi et par kirker, som er dugouts.

Den katolske St Peter & Pauls kirke
Den første underjordiske kirke (1967), som i begyndelsen blev brugt af alle i byen.

Indvendigt i St Peter & Pauls kirken

Så er vi fremme ved den anglikanske kirke, the Catacomb Church.
Udgravet i 1970'erne.

Indvendigt i kirken

Vi kiggede også lige ind på Desert Cave Hotel, som har mange underjordiske værelser, og som desuden har en en udstilling om byen + en souvenirbutik nede under jorden.

Derefter kom det spændende: Hvordan så vores eget overnatningssted ud? Det lå 3 km udenfor byen, og det var en rigtig dugout. Familien boede i en del af udgravningen, og der var en udgravet B&B lejlighed i den anden ende af klippen.

Hvor var det fint!
En rigtig lejlighed med stue, badeværelse og soveværelse - det hele for enden af en gang, der førte skråt ned fra terrassen til selve lejligheden inde i klippen.

Og udsigten fra parkeringspladsen foran terrassen:

Frit udsyn men selvfølgelig med noget graveudstyr med i billedet.
Den slags står alle steder i Coober Pedy.

Onsdag den 6. september 2017

Cooper Pedy

En spændende dag i Coober Pedy og omegn.

Erik gør klar til morgenmad i hulen

Nu var det tid at se mere til den meget specielle by. Vi begyndte dog med en lille vandretur i omegnen af vores lejlighed.

Her står Bente på det sted, hvor sidevejen, der fører hen til Venushill B&B, udgår fra Miner's Way.
Ja, det er et noget bart sted.

Deroppe ved klippen ligger lejligheden.

Det meste af dagen blev tilbragt nede i byens centrum. Vi lavede ikke noget særligt, men det var bare så spændende at gå rundt i denne mærkelige by.

Så kører vi ind mod byen, - vores vej ind mod byen set oppe fra lejligheden.

Panoramaudsigt over byen set fra The Big Winch

Bente kigger sig omkring oppe på udsigtpunktet The Big Winch
Fra venstre mod højre: 1. Byens første træ 2. En blower 3. Det store hejseværk, som har givet navn til højen.

En typisk del af byen med arbejdsvogne i forgrunden og klippeboliger i baggrunden.
Der er også en campingbus i forgrunden. Coober Pedy lever nu også af turisme.

Panorama i to billeder.
Det er da fint, at man ligefrem fortæller turisterne, hvor man kan tage billeder!

 Nu skal man ikke tro, at Coober Pedy er et udsted uden moderne indkøbsmuligheder. Her er to eksempler på, hvad byen byder på.

Fra supermarkedet IGA

Fra den underjordiske boghandel

En af de vigtigste maskiner i Coober Pedy.
En tunnelmaskine. Den type maskiner har bygget mange boliger.

Vi havde nydt dagens oplevelser i Coober Pedy, men der var mere endnu. Vi fik kørt en helt fantastisk tur sidst på dagen.

Vi købte adgang til at køre ind i The Breakaways og kørte rundturen, så vi var ved udsigtspunktet, Lookout No 1, ved solnedgang.

På vej ud mod Breakaways

På vej mod nord og udsigtspunktet

Dingohegnet og vejen langs med hegnet.
Hegnet er opført tværs over det sydlige Australien for at beskytte fårefarmene i syd mod dingoerne.

Flotte klippeformationer langs vejen

Aftenlyset giver det, som kaldes painted desert

Fremme ved the outlook.
Erik præsenterer aftenens forestilling

  

Solens sidste stråler over Breakaways

Den ene side:
Solen går ned

Den ene side:
Solen går ned

Den anden side:
Månen står op

og op

Hurtigt var månen oppe.
Lidt senere kørte vi tilbage til Coober Pedy i mørke.

Torsdag den 7. september 2017
Ned til Port Augusta

Næste morgen gik turen igen sydpå. Vi havde bestemt os for at køre den længste del af hjemturen den første dag, så vi satte kursen mod Port Augusta.

Lange strækninger uden afbrydelser,

hvis der ikke lige kom en "over size," så vi måtte vige.

Det mest almindelige syn var massevis af blågrønt buskland

Synet af denne blomst ved en rasteplads var en oplevelse,

det var nemlig første gang vi så Sturt's Desert Pea
- South Australias statsblomst

Da vi kom frem til den store saltsø, Hart Lake, måtte vi en tur ned på den igen. Vi syntes, at den præsenterede sig endnu flottere end på udturen.

På vej ned mod "søen"

En blomst på stien

Salt...salt...salt

Bente på saltsøen

En anden "sø" lidt længere mod syd.

Vi kom frem til overnatningsstedet i Port Augusta.
Så skulle man tro, at dagens naturoplevelser var overstået.

Men der var mere endnu. Motellets tilsyneladende kedelige beliggenhed ved gennemfartsvejen, viste sig at være spændende nok. Lige bag motellet lå Salt Flats, en saltmarsk.
Den sene eftermiddagsvandring blev en tur i saltmarsken, et noget mere fugtigt område, end det vi i dagens løb var kørt igennem.

Saltmarsk, som jævnligt får vand.
I baggrunden ses den sydlige del af Flinders Ranges

Bag saltmarsken ses en palme

Saltflager

Clare Valley

Så manglede vi på turens sidste dag kun knap 300 km, men vi udvidede hjemturen med en tur gennem Clare Valley.
- Det var tid at se vinmarker igen.

Syd for Port Augusta fik vi først en masse meget store marker at se. Grønne kornmarker og gule rapsmarker, og det fortsatte, da vi drejede fra og kørte på mindre veje i retning mod Clare. Også de få marker med kvæg og får var grønne. Her har ikke manglet regn.
Vi var virkelig kommet væk fra bushlandet.

Store marker i grønt og gult

Får og kvæg på grønne marker

Så kom vi til Clare Valley, og vi var tilbage i vinlandet.

Hovedgaden i Clare

Murmaleri i Clare

En af de mange vinmarker, der ligger som små lodder omgivet af træer.

Vindyrkningen i Clare Valley blev startet af jesuitter-munke. Vi besøgte det meget kendte winery.

Nogle af de ældste vinstokke foran kirken.
Der produceres stadigvæk på disse planter.

Fra vinkælderen på Sevenhill

Sidst på eftermiddagen var vi tilbage i Vista, Adelaide.
Det havde været en fantastisk tur, hvor vi på 5 dage så meget forskellige landskaber og fik rigtig mange indtryk.

--- o ---

Bilen var blevet godt støvet af rødt støv på turen i the outback.

Den fortjente en grundig rengøring både ud- og indvendigt. Det fik den dagen efter.