Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

lørdag den 2. september 2017

South Australia 10



Den 1. september 2017
HAHNDORF og MOUNT BARKER

- en udflugt i Adelaide Hills på den første officielle forårsdag.
Det var en rigtig flot solskinsdag.

Hahndorf i Adelaide Hills er en tysk by, 
- eller nærmere: Det var en tysk bosætning. Nu er det en turistby, der dyrker den tyske oprindelse. Men kan få Apfelstrudel, Schnitzel og Bier, hvis det er den slags, man har lyst til.


Delvis fra Wikepedia: 
Hahndorf er kendt som Australiens ældste eksisterende tyske bosætning.
Den 28. December 1838 ankom skibet Zebra med 187 tyske lutheranske immigranter (38 familier) til Port Adelaide. De var religiøse flygtninge fra det østlige Preusen i det nuværende Polen. Skibets passagerer var uheldigvis ikke I stand til at gå i land før den 2. januar 1839 på grund af lavvande. 
Skibets danske kaptajn Dirk Hahn havde fået sympati for passagererne og lovede at hjælpe dem med at opnå deres mål: At slå sig ned og dyrke jord i fællesskab. Han forhandlede sig frem til et stykke land i Adelaide Hills. Ud over de 38 familier, som ankom med skibet Zebra, sluttede ekstra 14 familier sig til. De havde tidligere slået sig ned i Klemzig..
De 52 familier blev til samfundet Hahndorf. Sådan blev stedet kaldt for at ære kaptajn Hahn, som havde hjulpet flygtningene med at opnå deres mål.



Den lutheranske kirke i Hahndorf.
Vi snakkede med en ældre dame, som boede i en af kirkens ældreboliger lige ved siden af kirken.
Hun havde aldrig været længere væk fra Hahndorf end en tur til Melbourne. Hendes forældre havde talt tysk sammen som deres "hemmelige sprog", når børnene ikke skulle vide, hvad de talte om. Så hun kunne lidt tysk.
Hun og hendes mand havde boet på noget jord udenfor byen. Hendes mand ville ikke flytte, men de tre sønner havde hjulpet til med at overbevise ham, da der var en bolig ledig ved kirken. Han var blevet glad for at bo i Hahndorf, og de havde haft et par år sammen der, før hun blev alene.

Hovedgaden i Hahndorf

En af de gamle bygninger i Hahndorf, som havde været smedie.
Flere steder i byen var der skilte med forklaring på bygningernes historie.

Man behøver bare kigge op i træerne for at se, at man er i Australien og ikke i Tyskland.
Her en af de mange Adelaide rosellaer i et træ i hovedgaden.
Selv om det hele selvfølgelig er meget turistpræget, er der alligevel noget charmerende over byen Hahndorf, som i dag har over 1.800 indbyggere. Det var hyggeligt nok at bruge tid på at gå byen igennem på begge sider af hovedgaden, og de forretningsdrivende havde god tid til snak.

Også i Adelaide Hills er der vindyrkning, og et af firmaerne fra Barossa havde fået sig et lokale i en af de gamle bygninger i Hahndorf.

Velkommen hos Landhaus Estate

God tid til smagning og forklaring.
På turistkontoret blev vi anbefalet at besøge nabobyen Mount Barker
Der var både mulighed for en vandretur i et vådområde med navnet Laratinga Wetlands, hvor der var fugle i massevis, og vi kunne køre næsten til toppen af Mount Barker Summit (517 m) med god udsigt over området nedenfor Adelaide Hills.

Laratinga Wetlands

Erik på vej gennem Laratinga Wetlands

Dusky moorhen

Purple swamphen


Superb fairy wren

Bente på Mount Barker Summit

Udsigt fra Mount Barker Summit

Landbrugsland nedenfor Mount Barker Summit

Panoramaudsigt fra Mount Barker Summit

Den 2. september 2017
DAGEN DERPÅ

Igen brugte vi "dagen derpå", altså dagen efter en udflugt, til bare af gå en tur i den nærmeste omegn.
Men hvor er vi heldige. Vi kan gå en tur op i parken Anstey Hill lige bag huset.

Vi gik en rute, som gav os udsigt over Adelaide, - og selvfølgelig kiggede vi på parkens wildlife.

Et tidligere stenbrud i den sydlige del af Anstey Hill
med massevis af mimoser i forgrunden.

Udsigt fra samme sted mod Adelaide centrum 

Højt oppe i træerne, så vi en lille flok gahlaer
En kænguru lige ved stien.
Vi talte på denne vandring 20 kænguroer og 2 koalaer
Nogle af mimoserne er ved at afblomstrede,
mens andre typer nu er i fuld blomstring

Ingen kommentarer: