Den 21. marts 2025
Formiddagen og førstedelen af eftermiddagen var regnfri.
Det udnyttede vi til en tur ind i landet til Arcos de la Frontera. Det er den dobbelte afstand af den tidligere tur til Jerez de la Frontera.
Her inde på den anden side af Jerez de la Frontera er landskabet meget mere kuperet. Store brede bakker med især vin og oliven, og knap 70 km fra kysten dukker Arcos de la Frontera op.
Arcos de la Frontera er kendt for sin spektakulære beliggenhed på toppen af en kalkstensklippe, der hæver sig dramatiske 150 meter over floden Guadalete.
Den er en del af de såkaldte "hvide byer" (Pueblos Blancos), som er berømte for deres traditionelle hvidkalkede bygninger og maleriske gader.
Arcos de la Frontera har en rig historie, der går tilbage til romertiden, og byen har bevaret mange historiske bygninger og monumenter, herunder smukke kirker, paladser og slottet Castillo de Arcos. Byen er også kendt for sine smalle, snoede gader og de smukke udsigter over landskabet, som gør den til et populært turistmål.Byen har en befolkning på cirka 31.000 indbyggere. (ChatGPT)
Vi parkerede nedenfor byen, og så gik det ellers bare opad og rundt i den gamle bydel på kalkstensklippen.
Billeder fra byvandringen:
På vej op mod den gamle bydel - et kig ud i landskabet |
På vej op mod den gamle bydel - et kig tilbage mod den nedre nye bydel |
Den centrale plads, Plaza de Cabildo, var under ombygning, så der var lidt rodet.
Her ses Basílica de Santa María de la Asunción bag hegn
![]() |
På vej gennem den hvide by |
Der var mange gode udsigter med floden Guadalete langt nedenfor
Der trækker vist en byge ind over? Men vi var heldige, der kom ikke regn før på hjemturen. |
Så vi fortsatte rundt |
![]() |
Tilbage mod udgangspunktet ved den store kirke |
Trappen op til sideindgangen |
Og lige her, nedenfor kirken, fandtes butikken La Casa del Dulce. Så var der ostekage til eftermiddagskaffen! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar