Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 20. marts 2025

Rota, Costa Ballena 8 - CÁDIZ

 


Den 19. marts 2025

Der er ikke langt fra Rota over til Cádiz, og normalt vil en overfart med catamaranfærgen kunne klare de 12,5 km  på under 40 minutter.


De sidste dage har overfarten dog været erstattet af "Servicio de autobús" på grund af vejret.
Det bliver turen noget længere af, som det kan ses på kortet her:

Selv om vejret var blevet fint, så var det åbenbart ikke muligt at sejle med catamaranen, og vi blev i stedet sendt af sted fra Rota med bus.


Det havde vi sådan set ikke noget imod. Vi kunne se på landskabet undervejs. Billeder fra bussens vinduer:

Vinmarker - der er sherry på vej!
På vej mod broen, Puente De La Constitución De 1812, der fører over til Cádiz

Cádiz er en storby med en meget speciel beliggenhed. Kun to broer og en landtange forbinder byen med det øvrige fastland. Det er også en by med stor historisk betydning.
Cádiz, en af ​​de ældste kontinuerligt beboede byer i Vesteuropa, blev grundlagt af fønikerne som en handelsstation. Cirka 1100 f. Kr.
I det 18. århundrede konsoliderede havnen i Cádiz-bugten sig som hovedhavnen på det spanske fastland og nød det praktiske monopol på handel med Amerika indtil 1778.


Beliggende på et smalt stykke land omgivet af havet, er Cádiz i de fleste henseender en typisk andalusisk by med velbevarede historiske vartegn. 

Den ældre del af Cádiz, inden for resterne af bymuren, omtales almindeligvis som den gamle bydel (spansk: Casco Antiguo), og repræsenterer et stort område af byens samlede størrelse. ......
Mens den gamle bys gadeplan består af smalle snoede gyder, der forbinder store pladser, har nyere områder i Cádiz typisk brede alléer og mere moderne bygninger. 
(Uddrag fra Wikipedia)

Og med nordiske øjne skal vi lige have med, at..

Cádiz fungerede som base for vikingeflåder efter 844, da de første togter til Spanien fandt sted. Da Olav den Hellige var der, stod de fønikiske fyrtårne (Herkulessøjlerne) der stadig. Sagaerne fortæller, at Olav under sit ophold drømte, at en mand kom og befalede ham at rejse hjem til Norge og kræve kongemagt der. Noget kan der være om historien, for på toppen af det ene fyrtårn stod der en gigantisk mandsfigur med ansigtet vendt mod nordvest.

Da de store europæiske opdagelsesrejser begyndte i det 15. århundrede, blev Cádiz en af Spaniens vigtigste byer. To af Columbus' rejser begyndte herfra. 
Vi kom til Cádiz, og hvad gør man så en enkelt dag i en storby med over 110.000 indbyggere? 
Vi nød det gode vejr, mens vi gik en tur rundt i byen med passende pauser til appelsiner, sherry og is.


Det var en god, lidt snørklet, vandretur, som førte os forbi de mange store bygninger i byen.

Det er en by, som er vant til turister. Det kunne ses på de mange lokkende tilbud med souvenirs og forplejning.
Et lille stykke musik, der mødte os på vej op i byen:

Klik for at afspille
(Videoen er blevet spejlvendt - måske bliver det rettet?)


Havnen i Cádiz
Krydstogtskibet Carnival Spirit er på dagsbesøg på vej fra Barcelona til Miami

Udsigt over bugten

Et lille glas Muscatel på rundturen

Sol og 20 grader

Plaza de Antonio

Gran Teatro Falla

En af de mange smalle gader

Posthuset

Markedshallerne

Katedralen



Vi fik et godt indtryk af byen, som vi gerne vender tilbage til.
Sidst på eftermiddagen kørte vi igen med bussen tilbage til Rota:

Igen på vej over Puente De La Constitución De 1812

Der var vi heldige. Cádiz i solskin.
Dagen efter regnede det igen.

Ingen kommentarer: