Den 4. marts 2025
Rejsen begynder
Så har vi fået begyndt på denne "golfrejse" til Costa Ballena på Atlanterhavskysten.
Vi begyndte dog ved Middelhavet. Efter en næsten planmæssig transport til Københavns lufthavn og videre til Málaga, fik vi efter nogen tid i kø udleveret en bil.
Det var til vores overraskelse en høj SWM, selv om vi bare havde bestilt en lille billig bil.
Foreløbig har vi kun oplevet klart solskin og 19 grader, men det vil vist ændre sig.
![]() |
Aftenudsigt ind i landet set fra hotelværelset |
Den 5. marts 2025
Estepona
Estepona
Vejrudsigten for vores første hele dag på golfhotellet nær Estepona var ikke alt for lovende:
Vi kørte ind til Estepona, og vi var ret heldige. Der kom regn, men der var også perioder med opklaring, så det var ikke noget problem at vandre rundt i byen. Vi fik set den gamle bydel med blomsterkrukker på murene, og vi fik set nogle af de mange murmalerier, som byen også er kendt for.
Nede på det såkaldte blomstertorv, var der ved turistbureauet en kunstudstilling, som vi synes var ret underholdende. Der var både religiøs kunst og anden kunst fra dette århundrede.
En bestemt kunstner havde lavet et familietræ, og han havde lavet en form for portrætter af familiemedlemmerne. Mon de kan genkende sig selv?
En bestemt kunstner havde lavet et familietræ, og han havde lavet en form for portrætter af familiemedlemmerne. Mon de kan genkende sig selv?
Da der kom en regnbyge, fik vi lejlighed til en god lille pause, inden vi gik videre på tilbageturen på strandpromenaden.
Selv om det havde regnet, så strandpromenaden flot ud, og vi nød vandringen på den lange promenade.
For enden af promenaden var der igen nogle murmalerier, der viste havnen og fyrtårnet, - med det rigtige fyrtårn lige overfor.
For enden af promenaden var der igen nogle murmalerier, der viste havnen og fyrtårnet, - med det rigtige fyrtårn lige overfor.
![]() |
En flot strandpromenade - også efter regnvejr |
Vi havde et rigtigt fint besøg i blomsterbyen Estepona, selv om solen ikke skinnede. Et sidste billede fra Plaza de las Floras:
Den 6. marts 2025
Udflugt fra Torremolinos sammen med Leni og Else fra Aalborg
Udflugt fra Torremolinos sammen med Leni og Else fra Aalborg
Inden afrejsen hjemmefra havde vi aftalt at mødes med Leni og hendes veninde Else fra Aalborg.
Vi vidste nemlig, at de opholdt sig i en lejlighed i Torremolinos, og der er trods alt meget kortere fra Estepona til Torremolinos end fra Holbæk til Aalborg. Derfor var det en god idé at mødes på Solkysten.

Vi kørte en rundtur og så på landskabet sammen med dem.
![]() |
Bemærk på kortet: Colomares Castle (Castillo Monumento Colomares) og Castillo de la Mota |
Første stop var et usædvanligt sted. Et mindesmærke for Colombus.
Castillo de Colomares er et monument, i form af et slot, dedikeret til Christopher Columbus' liv og eventyr. Det blev bygget nær Benalmádena i Spanien, mellem 1987 og 1994. Dækker et område på 1.500 m2.Det er det største monument i verden tilegnet en opdagelsesrejsende.(Wikipedia)
Det må vist betegnes som kitch, men det var et sjovt og på sin vis imponerende sted, placeret lidt oppe på bjergsiden ovenfor Benalmádena.
![]() |
Et kig på anlægget med de højereliggende bjerge i baggrunden |
![]() |
Bente, Else og Leni foran boven på det sunkne skib Santa Maria |
![]() |
Mange fine detaljer |
Efter dette monument lokkede udsigten op mod bjergene i baggrunden:
Vi kørte op forbi Mijas Pueblo og kom frem til en anden besynderlig bygning: Castillo de la Mota
Det blev bygget som et vandtårn, forklædt som et gammelt slot for at passe ind i regionens omgivelser.
Det blev bygget som et vandtårn, forklædt som et gammelt slot for at passe ind i regionens omgivelser.
Det blev bygget til at give kunstvanding til en golfbane, men det kom aldrig til at ske. Nu er "slottet" i forfald.
Det var den sidste del af vejen op til stedet også, og da det samtidig var blevet regnvejr, var det ikke et passende udflugtsmål at vandre op til det falske slot.
Men så tæt på kom vi:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar