Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

lørdag den 8. marts 2025

Rota, Costa Ballena 2 - ANKOMST



Den 7. marts 2025

Så kom vi i gang med vores boligbytte. Vi havde besøg fra Spanien sidste år, og nu skulle vi indløse vores tilgodehavende med et besøg i Rota på den spanske Atlanterhavskyst.

Dagen begyndte med rigtig dejligt vejr ved Middelhavet, og den sluttede med solskin, blæsevejr og optræk til regn og storm ved Atlanterhavet.

Dejlig morgen ved golfhotellet nær Estepona

Fra Middelhavet til Atlanterhavet
Estepona til Rota

På turen hen over det sydligste Spanien kunne vi se, at det var et interessant landskab, vi kom frem til. Bjergene blev lavere, men det blev meget mere grønt, - også når der ikke var golfbaner.
Da vi nærmede os Rota kom vi til områder med saltmarsk. Det bliver interessant at se nærmere på.

Efter ankomsten fik vi ned til det lokale Mercadona.
I løbet af eftermiddagen nåede vi også en tur ned på stranden. Temperaturen var 17 grader, så det føltes ikke koldt, men der var en frisk blæst, som senere viste sig i løbet af natten at blive til storm og regn.


I kraftigt modlys på stranden

Blæsten går frisk over stranden


Video fra stranden:


Ingen kommentarer: