Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 24. januar 2025

ALGARVE 11 - Afslutning på Cerro da Cabeça

 


Cerro da Cabeça 
med en vandring omkring Ponto Geodésico Cabeça, 250 m.o.h.

Den 24. januar 2025

Så skulle turen til Algarve afsluttes, og den blev afsluttet med en seriøs vandrerute.
Egentlig havde vi haft til hensigt at bruge den sidste dag på at gense den lille naturpark Parque Natural da Ria Formosa, som ligger i den østlige ende af Olhão.

Det ville have været nemt!
Men da vi dagen før kiggede ind mod Algarvekysten ude fra øen Armora, tegnede højdepunktet Cerro da
Cabeça sig tydeligt.
Der må vi op!

Det skulle da heller ikke være umuligt. Vandreapp'en Komoot havde angivet en rute oppe på bjerget.

Vi kom derop, og det begyndte da også ganske rimeligt. Den første del af ruten var med moderat stigning, og vi kunne fra det ualmindeligt grimme udsigtstårn med tilfredshed kigge tilbage mod kystlandskabet.

Op mod Miradouro Cerro de Cabeça


Så langt, så godt - og udsigten var fin.
På billedet er det ikke så klart, men vi kunne nemt udpege øerne ude i Ria Formosa


Rundturen fortsatte fra udsigtspunktet i retning mod Ponto Geodesico Cabeça, altså det geodætiske højdepunkt på 250 meter.
Det var ikke nogen nem stigning. Den begyndte da også med en advarsel:


De brunrøde spor på stenene viser, hvor andre har fulgt stien.


De værste faldgruber på turen har vi ikke taget billeder af. Vi havde nok at gøre med at holde øje og hjælpe hinanden videre.

Men vi kom op til det højeste punkt, vi kom rundt om det og vi kom tilbage til udgangspunktet.
Og JA, vi fik set nogle fine udsigter undervejs.






Det var en god udfordrende vandretur, - og den slags tager tid.
Så vi fik brugt den sidste eftermiddag uden problemer.

Ingen kommentarer: