Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

mandag den 20. januar 2025

ALGARVE 9 - Marked og historiske bygninger

 


Den 19. januar 2025
Først et marked...
Det bliver aldrig til ret meget indkøb, men vi skal altid besøge nogle af de lokale markeder bare for at se på udvalget af tøj, frugt og brugte ting.

Det største af den slags markeder er det loppemarked, som afholdes et par gange om måneden nord for Faro på Estádio Algarves parkeringsplads.

Vi besøgte det sidste år, men da opgav vi at gå hele parkeringspladsen igennem. I år klarede vi det.



Tid at forlade markedspladsen.
Erik på vej hen mod bilen, der er parkeret lige foran Estádio Algarve


...så historiske bygninger i Estói

Ikke langt fra Estádio Algarve og stadigvæk kun godt 10 km nord for kysten ligger landsbyen Estói. I Estói ligger Palácio de Estói.

Uddrag fra Wikipedia:

Paladset har sin oprindelse i en Quinta fra det 18. århundrede grundlagt af marskal Francisco de Pereira Coutinho, som var forbundet med den høje adel og sandsynligvis var inspireret af Nationalpaladset i Queluz.

Estoi-paladset er et eksempel på en gammel herregård, der primært bruges i sommermånederne. Det kan klassificeres som en rekreativ ejendom på grund af dens sammensætning, som omfatter selve paladsbygningen og forskellige åbne rum, herunder omfattende haver. Begrebet en rekreativ ejendom opstod i det 18. århundrede i Algarve for at beskrive en ejendom, der kombinerede både økonomiske og fritidsaspekter. I tilfældet med Estoi Palace blev de produktive områder, såsom citruslundene, integreret med havens rum, som har forskellige rekreative strukturer og faciliteter, såsom freskomalerier, tepavilloner, en spilletribune og flere kunstige søer.

Vi købte os adgang til den del af paladset, som ikke bruges som et såkaldt pousada, eller som man siger i dag: "Small Luxury Hotel"




Nedgangen til haveanlægget



Haveanlægget strækker sig ned mod bymidten

Lidt afslapning i et havehus

Videre ned forbi kirken (16. årh.) i landsbyen

Vi havde parkeret et stykke udenfor Estói ved et noget ældre "hus" - 
Ruínas Romanas de Milreu.

En interessant udgravning af en romersk villa, som menes at have været beboet fra det 1. til det 11. århundrede.

Uddrag fra Lonely Planets rejseguide "Pocket Algarve":

Beliggende 850 meter vest for landsbyen er de romerske ruiner ved Milreu. 

Ruinerne er så store og storslåede, at de oprindeligt blev anset for at have været en by. Villaen, beboet fra det 1. århundrede e.Kr., har den karakteristiske peristylform, med et galleri af søjler omkring en gårdhave. 

Højdepunktet er templet viet til en vandgud, fiskemosaikkerne og den tidligere centrale pool.

Det var ikke ligefrem Pompei, men mindre kan gøre det, og vi brugte en del tid på at kigge på udgravningerne, inden vi kørte tilbage til Olhão.

Templets i dag. Det blev i det 6. århundrede ændret til en kirke.

Som man mener, at templet har set ud

Udgravede mosaikker foran en senere landbrugsbygning

Udgravet badeanlæg

Sådan mener man, at hele villaen har set ud

Ingen kommentarer: