ALGARVE 10 - Olhão og Faro

 

Slentreture
i 
Olhão og Faro

Den 21. og 22. januar 2025

Naturen kan ligge nok så flot lige udenfor:

Udsigt fra den nærliggende havnepromenade mod havet og saltmarsken, Ria Formosa.

Men næsten to dage med regnvejr, det kan begrænse, hvor meget man udforsker, selv om der stadigvæk var 17 grader ude i regnvejret.

Kig mod havet

Kig mod byen

Så da regnen stoppede på andendagen om eftermiddagen, var det med at komme i gang igen.
Vi begyndte med nogle byvandringer. Dels lige uden for døren i Olhão, og dels i Faro, der ligger kun 10 km længere mod vest.

Byvandringer... ja, når man går rundt i en by, bliver vandringer nærmere til slentreture, men vi fik nogle gode slentreture i de to byer.

Olhão

Den gamle bydel og promenaden langs havnen giver et indtryk af en turistby med charme, men i bund og grund er Olhão en fiskerby, der har udviklet sig til at tage imod turister.

Ved at bevæge sig lidt væk fra havnepromenaden, ser man klart, at der er en del forfald. Det er en blanding af flotte huse blandt andet med kakler på facaderne, og huse, der trænger til at blive taget hånd om.

Markedsbygningerne på havnen

Flot facade

En flot bygning mere...

...og her er der plads til forbedringer

Så brød solen frem
og kastede glans over det gamle Olhãos bygninger

Bymuseet

Museu Municipal de Olhão

Bymuseet i Olhão er et meget lille museum. Heldigvis har man valgt det rigtige. Man har en udstilling om bygningen, og så har man to små særudstillinger. De var interessante. 

Først var der noget om besættelsen under Napoleonskrigen i 1807 og befrielsen fra Napoleons hær i 1808.
Det var en interessant fortælling om besættelsen af Olhão, og om hvordan 17 mand fra byen i en lille båd sejlede til Brasilien for at fortælle den landflygtige portugisiske "konge," (han var prins og regerede på vegne af sin sindssyge mor,) at Algarve igen var frit.

1807 - den regerende prins og hans følge flygter fra Portugal til Brasilien

Model af den lille båd,
hvormed 17 mand i 1808 sejlede til Brasilien
for at fortælle om befrielsen af Algarve. Rejsen tog 2½ måned.

En kopi af båden "Bom Sucesso," ligger nede i havnen ud for markedspladsen.

Dernæst noget om Nellikerevolutionen. Det er i år 50 år siden, at Portugal gik fra at være et diktatur til en demokratisk stat. Det skete, fordi unge personer i hæren gjorde oprør.

Kunstnerisk gengivelse af Nellikerevolutionen

Estado Novo (dansk: den nye stat) var et højreorienteret diktatur i Portugal fra 1933-1974. Premierminister Antonio Salazar grundlagde regimet. Det faldt ved Nellikerevolutionen i 1974, få år efter hans død.

Celeste var på vej på arbejde den 25. april 1974, da hun fik at vide, at restauranten ikke ville åbne. Hun begav sig hjemad med et bundt nelliker. På vejen bad en af soldaterne hende om en cigaret. "Jeg har ingen cigaretter, men jeg har en nellike." - Efter at soldaten havde anbragt nelliken i løbet på sin riffel, uddelte Celeste resten af nellikerne til de andre soldater.

Vi husker det godt. En af vores allerførste fælles udlandsrejser gik til portugisiske Madeira i sommeren 1974, - kort efter oprøret mod diktaturet i Portugal.

Først her mange år efter, er vi begyndt at tage på rejser til fastlands-Portugal. Bedre sent end aldrig.

Faro

Faro er Algarves hovedstad. Den gamle bydel er omgivet af en middelalderlig ringmur, og der er mange flotte gamle bygninger.

Vi har været der tidligere og set domkirken og havneområdet.
Denne gang koncentrerede vi os om en tur gennem gaderne, og især et besøg i kirken Igreja de Nossa Senhora do Carmo med kapellet Capela dos Ossos. Et ret specielt sted.

En tur gennem byen op til Igreja de Nossa Senhora do Carmo
og tilbage igen med nogle ekstra sving.

I fortsættelse af udstillingen på bymuset i Olhão (se ovenfor):
En plakat om 50-året for Nellikerevolutionen

Gadebillede

Flotte mønstre i gaderne,
og de kan ses, for der er ikke mange turister i januar

Bente er opmærksom på mønstret

Hus med kakler, og solen skinner.

Carmo-kirken og kapellet

Fremme ved kirken Igreja de Nossa Senhora do Carmo

Også her: Storke i massevis
Et par havde rede på kirken, men der var en del både på bygningen og i luften.

Der er ikke sparet på guldbelægningen. Guldet stammer fra kolonien Brasilien.
Kirken klarede jordskælvet i 1755. Kun tårnene måtte fornyes.

Så er vi i det tilhørende kapel, Capela dos Ossos,
som er udsmykket med resterne af over 1000 munke.

Det må siges at være en speciel vægdekoration.
Det skal minde os om den jordiske forgængelighed.

Bente udenfor indgangen til kapellet

Vi fortsatte gennem Faro ned forbi domkirken,

og sluttede med udsigten over saltmarsken og barriereøerne udenfor Faro

Det var et par gode slentreture med kulturelle indslag undervejs.

Udsigten til sidst over Ria Formosas barriereøer og saltmarsk, gav lyst til hurtigt at se nærmere på naturen i vådområdet, som ligger lige ud for Faro og Olhão.

Fortsættes på næste opslag. Direkte link: Ria Formosa