Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

mandag den 25. september 2023

Albuquerque igen - 1

 


24.09.2023

Så er vi i Albuquerque igen.
Det er 8 år siden, at vi var her sidst, og vi havde vel egentlig ikke regnet med at komme hertil igen? Men Sandy og Charles, som vi byttede bolig med i 2015, har flere gange spurgt, om vi havde lyst til at være "house sitters" - altså bare bo i huset en tid, når de rejste rundt andre steder i verden.

I år tog vi så imod tilbuddet, og derfor er vi igen i New Mexico en del af den tid, hvor de besøger andre steder.

UDREJSEN
Selv om New Mexico ligger meget langt væk fra Danmark, så kan rejsen hertil klares på én dag, når man tænker i lokale tider.
Fra København kl. 07:25
Fra London kl. 12:00
Fra Dallas Fort Worth kl. 19:10 - det blev dog først 20:41

Ankomsten til Albuquerque, som skulle have været kl. 20:06 blev så først kl. 22:10 - Det er dog stadig samme dag, hvis man ser bort fra tidsforskellen på 8 timer.
Selv om vi var blevet noget forsinkede på den sidste del af turen, blev vi hentet af nogle venner af huset, så det var alt i alt en nem rejse.

For 8 år siden blev det noteret efter ankomsten, at

"Her ser spændende ud, og det er VARMT. Der var 34 grader ude på terrassen først på aftenen."

Denne gang er vi ankommet en måneds tid senere, så det er blevet efterår. Der er nu kun 29 grader!

Nogle glimt fra udrejsen:

København
Comfort Hotel ved lufthavnen i København
Tidlig afrejse medførte en indledende overnatning.

Eftermiddagsudsigt mod Øresund

Aftenudsigt med Metro og Amager

Dallas Fort Worth
Skylink er en lokal Metro, der bringer passagererne
rundt til terminalerne (billede fra lufthavnens hjemmeside)

Vi fik taget nogle ture i ventetiden


Lufthavnen ligger i et tørt og fladt område
nord for byerne Dallas og Fort Worth

Solnedgang inden vi kom af sted
fra Texas til New Mexico


25.09.2023

En rolig opstart
Så vågnede vi op til den første dag i New Mexico.
Hvad ser vi? Dejligt solskin, den kendte specielle forhave, hvor vi snart skal fodre roadrunners, - og skråt overfor på modsatte side af gaden en kraftig meningstilkendegivelse:



Men vores nabo, Madeline Aron, havde også en tilkendegivelse i forhaven. En meget venlig og imødekommende en af slagsen:


Således opmuntret kunne vi begynde at se på omgivelserne.
Den første dag tog vi det dog meget roligt. Lokalisering af den nærmeste station for Rail Runner togene til Santa Fe og lidt indkøb.

Ser hun ikke glad ud, som hun står der ved siden af vores Mini?
Jo, men der er også et blåt Walmart skilt i baggrunden. Walmart Super Center.

Nu begynder oplevelserne i Albuquerque og omegn.

Ingen kommentarer: