Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 11. november 2022

Nordcypern 4

 


Kyrenia
den 7. - 9. november 2022

Vores rejsearrangør TSS fortsatte det gode arbejde med en udflugt op til Bellapais og tilbage til borgen inde i Kyrenia.

"Gennem de pragtfulde Petadaktylos-bjerge kører vi op i en højde på 700 meter og ser på det berømte kloster Bellapais, - et gotisk mesterværk, som blev bygget med hjælp fra korsridderne. I det 13. århundrede drog mange kristne på pilgrimtogt til dette kloster, hvor man efter sigende opbevarede et fragment af det hellige kors. Vi går gennem rækker af cypresser og nyder det fantastiske udsyn på havnebyen Kyrenia. Dette flotte panorama inspirerede forfatteren Lawrence Durrel til sit berømte værk "Bitre citroner"."

Guiden udpeger træet "The Tree of Idleness" midt midt i Bellapais.
Det var omkring dette træ, at handlingen i romanen Bitre Citroner udspillede sig.

Klostret i Bellapais

Udsigt mod havet fra Bellapais

Vi nåede en god vandretur op gennem byen, inden bussen satte kurs mod salgsdemonstrationer af lædervarer og smykker.

På vej gennem byen

"I et produktionssted for smykker og lædervarer kan vi beundre stedets store håndværkstradition. Her har du mulighed for at købe et helt personligt feriesouvenir."

Derefter fulgte en god tur gennem bjergene tilbage til Kyrenia, hvor der var besøg på borgen ved havnen.


"Derefter kører vi til Kyrenias gamle havn. Her vipper hvide både i det turkisfarvede vand.... Vi går hen til det kolossale fæstningsanlæg, som er byens vartegn. De 21 meter høje mure rejser sig majestætisk foran os.... Vi kan beundre et antikt skibsvrag fra 300 f. Kr."

Den imponerende borg i Kyrenia ligger lige ud til havneindløbet

Den gamle havn set fra borgen

"Nu er der god tid til at slappe af og gå på opdagelse. Nogen nyder tiden ved poolen, tager på en hyggelig gåtur eller.... Andre udforsker på egen hånd omegnens natur og kulturskatte."

Ja, hvis man ikke ville betale for de to ekstrature, som TSS tilbød de sidste dage i Kyrenia, kunne man selv gå på opdagelse.

Vi valgte at bruge én dag i Kyrenia, - 29 minutter tog det nøjagtigt at gå fra hotellet ned til den gamle havn. Et hyggeligt sted til en afslapningsdag.

Derefter foretog vi en handling, som gav os mange nye muligheder de sidste 8 dage på denne rejse til Cypern:
Vi lejede en bil for resten af opholdet hos et udlejningsselskab lige over for hotellet i Kyrenia. (Det havde vi faktisk tænkt på hjemmefra, men vi kunne jo ikke reservere på forhånd, for vi vidste ikke, hvor vi skulle bo den sidste uge.)

Ikke mere buskørsel, nu har vi eget rat.

Det gav os frie muligheder hele den sidste uge, men også mulighed for en dagsudflugt den sidste dag i Kyrenia.

Så kører vi ud i landskabet på egen hånd

Målet var i første omgang St. Hilarion fæstningen på bjergkæden ovenfor Kyrenia, og der blev vi ikke skuffede.
En fantastisk beliggenhed og udsigt.
Selv i dag har det åbenbart militær interesse. For at komme frem til bjergtoppen passeres områder med militære forlægninger. Vi så både tyrkiske soldater og FN-soldater, (der holder øje med troppebevægelser?)

Billeder fra St. Hilarion:

St. Hilarion borgen
Pilen peger på en udsigtsplatform øverst (732 m.) oppe.

Udsigt fra platformen mod øst
De mange tøjstumper på gelænderet er mundbind!

Udsigt fra platformen ned mod Kyrenia - nordøst

Udsigt mod nordvest

Et sidste panoramabillede fra udsigtsplatformen.
Zoom mod højre, hvis det ikke sker automatisk...

Så kørte vi videre. 
Vejen over bjerget var smal og grusbelagt, så vi kørte lidt tilbage og slog et slag ind i retning af Nicosia, inden vi kørte mod vest til Morphou/Güzelyurt, - og sidst på eftermiddagen tilbage til Kyrenia langs kysten.

På den måde blev det en heldagsrundtur, den sidste dag i Kyrenia.
Rundturen fra Kyrenia

I byen Morphou/Güzelyurt, - en af de byer, hvor den oprindelige græsk-cypriotiske befolkning er udskiftet, så det nu er en tyrkisk-cypriotisk by, - gjorde vi ophold.

Vi fik låst op til Mamaskirken med samlinger af efterladte ting fra de forladte græsk-katolske kirker på Nordcypern, og vi var inde på byens museum for naturhistorie og arkæologi. Især de 6.000 år gamle fund var imponerende.

I St. Mamaskirken var der lidt af hvert:





På museet kunne man se de gamle krukker fra 2.000 f. Kr., som var meget velbevarede. Alle fundene stammer fra udgravninger i omegnen af museet.




Inden vi begyndte hjemturen til hotellet, fik vi en god omgang kaffe og kage på caféen Walk of Fame. Det var åbenbart et sted, hvor den lokale ungdom hænger ud på vej hjem fra skole.

Ud over kaffen glædede vi os over to ting:
At vi her, som alle andre steder på Nordcypern, blev modtaget med venlighed, og at alle de unge var i meget tvangfri påklædning.

Tyrkisk kaffe og et lille stykke kage er godt

Så gik turen tilbage til Kyrenia. 
Militæret havde spærret den korteste vej, ("I skal bare vente en time!") så det var blevet mørkt, da vi kom tilbage til hotellet via kystvejen.
Men det havde været en dejlig dag, hvor vi nød vores første udflugt på egen hånd.

2 kommentarer:

Thomas sagde ...

Hej
Spændene at se jeres tur - vi skal selv afsted sidst i oktober.
Et par spørgsmål som I måske kan hjælpe med
Kan man betale med kort på små spisesteder?
Er det let at leje bil?
Bliver man “presset” til all inklusiv?
Mvh Thomas

Dalby-Mikkelsen sagde ...

Hej Thomas
Den korte udgave af vores svar er:

- Ja, man kan betale med kort alle steder. Skulle det knibe tager de Euro, så der er ingen grund til at bruge tyrkisk valuta

- JA, det er meget let.
På det sidste hotel, som vi boede på, inden afslutningen på rundrejsen var der ikke mindre end tre biludlejninger lige overfor hotellet. Vi valgte den billigste, men som han sagde: "Det er helt i orden ikke at vælge min bror. Vi deler alligevel biler."
Vi lejede så en bil til den sidste uge og kørte selv frem til strandhotellet. Derfra kørte vi også selv frem til lufthavnen, da vi skulle hjem. Bilnøglen skulle bare lægges under måtten i bilen!

- Både ja og nej. Vi følte det ikke som noget pres, nærmere en form for orientering. Hvis man siger "Nej tak" er der ingen problemer. Hvor vi boede, var der ingen problemer med at finde anden forplejningl

Mvh.
Bente og Erik