Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 25. juni 2021

Husum


Ankomst og den første tur på digerne

24.06.2021
Så blev det tid til boligbytte igen. 

Vi kan, - når vi husker at registrere os hos myndighederne, - nu opholde os mere end 24 timer i Slesvig-Holsten, og tyskerne kan også rejse ind i Danmark, hvis de har en negativ Coronatest.


Vi satte kursen mod Husum. Det er en køretur på godt 3½ time fra Holbæk. Benene blev strakt lidt i Christiansfeld. Det er en rigtig hyggelig og meget stille by en torsdag formiddag. Ikke engang caféerne var åbne, så det blev et billigt ophold.





Det var nemt at komme ind i Tyskland. Ingen kontrol overhovedet. Nu havde vi ellers både Coronapas og registrering på plads.

Vi fandt bytteboligen i Husum og fik hilst på katte og kaniner.


Så gik vi en tur ned til centrum. Vi er sluppet for Corona-maskerne derhjemme, men her skal man stadigvæk bruge maske i tæt bebyggede områder, hvor man ikke kan holde afstand, og i butikker. Så det var på med masken nede ved kirken og Tine skulpturen.


Der var hyggeligt på havnen, som vi husker det fra tidligere. Men nu er det sommer. Vi har tidligere været her forår og efterår. Nu er der tydeligvis mere liv på havnen.



25.06.2021
Vi kan godt lide at gå tur på digerne, så det var det første vi gjorde på andendagen: At skynde os ud til digerne lige udenfor Husum. Stedet hedder Dockkoog.

På diget lige ved Husumer Au,
hvor der kan sejles ind til Husum


To lodsbåde hjælper en fragtbåd ind til Husum

Skibet fra St. John's (Canada) skulle måske ind til søsterskibet, som lå ankret op her?
På en af prammene, som ligger i en tørdok, ses pæle og riskoste til bruge i vadehavets slikgårde.

Får på diget og i slikgårdene

Kunstværket på Dockkoog hedder Windhosen. Det er 21 par bukser.
"I anledning af Husum Wind Art 2007 - et kunstsymposium om vinden - blev Julia Bornefelds installation oprettet."



En lille digevandring var ikke nok, så turen fortsatte lidt længere nordpå for at gå en tur mere:


På vandring langs saltvandslagunen

Sådan kan en bænk også bruges

Her sluttede rundturen ude på Beltringharder Koog.
Panoramabillede af diget og åen ved hotel Arlau-Schleuse, et sted som vi tidligere har besøgt.


Ingen kommentarer: