Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

søndag den 28. april 2019

Canberra 16 - Markedsbyer


Markedsbyer

Det er altid interessant at besøge et marked. Ikke altid for at købe noget - men bare for at se, hvad der sælges. Samtidig kan vi på den måde besøge nogle mindre steder i udenfor Canberra.

Derfor kørte vi ud for at se et par markeder udenfor Canberra.
For 14 dage siden besøgte vi en mindre landsby nord for Canberra, og nu har vi besøgt en lidt større by nordøst for Canberra, hvor der oven i købet var høstmarked.

Her er nogle billeder med indtryk fra de to steder.

1


Markedet i Murrumbateman var et lille lokalt marked,
men der blev solgt lidt af hvert. Her er det "jernkunst"

Her er det grøntsager - og lige bagved har en lokal vingård en stand
Der skal være valg i Australien.
Nogle kandidater var også til stede på markedet.

Vinmarker så vi udenfor Murrumbateman. Her vingården Four Winds Vineyard.
Four Winds Vineyard havde dog mest travlt med at sælge pizza denne lørdag.

2


Bungendore kunne være blevet verdenskendt!
Så ville Canberra være en ukendt fårestation.

Da Australien skulle vælge stedet for den nye hovedstad, og man havde bestemt, at der skulle bygges en helt ny by mindst 160 km fra Sydney, var Bungendore et af forslagene.

Nu blev Bungendore i stedet en lille stationsby, som gik lidt i dvale efterhånden, som Canberra udviklede sig.
I dag er det en lidt gammeldags stationsby med godt 4.000 indbyggere. Men den er ved at udvikle sig til en soveby for folk, der arbejder i Canberra - 40 km mod sydvest.

Vi tog til høstmarked i Bungendore. Det var interessant både at kigge på produkterne, som var til salg og gå en tur gennem byen.


Queanbeyan Pipes and Drums
var det første vi så og hørte på markedet
 Her kommer en video!

Det næste, vi så, var muligheden for en tur med diligence gennem byen.

Alpaca på markedet.
Der er ofte lamaer eller alpacaer sammen med fårene på markerne.

Mulighed for at købe alpaca-produkter
En række vingårde havde test- og salgsboder på markedet.
Her tester Erik produkter fra Lake George Winery

Royal Hotel Bungendore, 1886, havde vist en del besøgende denne markedsdag

Derfor!

Country Women's Association 

Videre gennem Gibraltar Street i Bungendore

Postkontoret (1882) er stadigvæk i brug

Jernbanestationen i Bangendore (1885) har været brugt til flere filmoptagelser

Bente på stationen
Det var efter sigende samme sted Mick Jagger
fik ødelagt sin filmkarriere ved at spille Ned Kelly i 1969.
Der kom faktisk et tog.
Der er 3 daglige forbindelser til og fra Sydney.

Hovedgaden gennem Bungendore

Ingen kommentarer: