Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 11. september 2014

Australien 21 - Besøg II

Som skrevet i det tidligere indlæg:
Selv på den anden side af jorden kan man få besøg af bekendte.

Vores byttepartnere fra 2012, John og Louise fra Jiggi nær Nimbin, har vi nu også mødt 2 gange.
Først kom de på besøg hos os, og i går var vi så på besøg hos dem i den bolig, som vi boede i for to år siden.

Først kørte vi op til Nimbin. Det så ud som tidligere, bortset fra at bussen og Hippie-museet er brændt, og der kun er en tom grund.
Men ellers er byen stadigvæk hippieagtig.




Derefter kørte vi op til Jiggi, hvor John og Louise bor. Det første vi så, var en wallaby mellem deres fingerlime-træer.
Faktisk så det ud til, at der var flere wallabies end for to år siden rundt om huset.





Her er vores bil parkeret med deres udsigt. En udsigt vi har rigtig gode minder fra:



John og Louise tog godt imod os. Først gik vi en tur op ad vejen, som vi gjorde så mange gange for 2 år siden. John serverede Ginger Beer, mens vi nød de sidste solstråler over regnskovsområdet.
Da Louise var færdig med sit arbejde, (hun arbejder hjemmefra en dag om ugen,) sørgede hun for lækker suppe og sushi:




Louse og John blev ringet op via Skype af deres datter i Melbourne
Le Chef med sushi-anretningen:

Vi fik oven i købet en doggy bag med hjem!

Det var sjovt at se vores tidligere bytteområde igen, og det var rigtig hyggeligt at møde John og Louise nok en gang.
Gad vide, hvor og hvornår vi vil se dem igen?

John reklamerer for det australske produkt Promite
...og Erik smager.
Man kan nok blive vant til det,"var vurderingen.

Disse fugle (galahs) blev set undervejs til Jiggi:



Ingen kommentarer: