Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

søndag den 6. oktober 2024

Albany, Western Australia - GOODE BEACH OG OMEGN 4

 



GOODE BEACH OG OMEGN 4

Den 6. oktober 2024

Nu her vi været i Goode Beach nær Albany i tre uger, så spørgsmålet melder sig:
Er der noget, vi ikke har fået set?
Er der noget, vi helst skal se igen?

Her er et par gensyn.


BLOWHOLES

Det er et flot kystlandskab, men det specielle er sprøjtet, når bølgerne presser luften sammen. Der var begrænset ”blow” under vores første besøg. Det var derfor et sted, som skulle besøges igen, når bølgerne var større.

Udsigt over havet med bølger - bemærk sprækken i klippen (ved skiltet)

Så kom der et sprøjt fra havet,
men det skal helst opleves med lyd på.

Udsigt mod Peak Head, som der blev vandret til forleden



POSSESSION POINT HERITAGE TRAIL

Det var vores første vandring, og mængden af blomster overraskede os. Vi måtte nødvendigvis have denne bog, som er nr. 2 i en serie på 4 om forårsblomsterne i Western Australia.
Vi har set rigtig mange af blomsterne i bogen.


På denne anden tur lod vi være med at gå ud på halvøen med varden, men brugte i stedet mere tid på søgningen efter nye blomster. 


Vi fandt blandt andet denne, som bogen siger er sjælden:

Cow Kicks
- Forest, woodland and heath in sand or gravel. White to yellow flowers -

Og så nød vi igen landskabet med strande, klipper, lave træer (delvis sorte efter en brand for 2 år siden) og ikke mindst udsigter.

En af strandene med kridhvidt fint sand

Christmas Tree, der er godt på vej til at blive helt gul.
Det sker normalt først i november

Grass Tree

Ud over fugle så vi den her og to kænguruer

Hvorfor vi begge står med grene og vifter? Jo, med foråret kommer fluerne åbenbart også frem i Western Australia.
De er overalt i naturen i store mængder, hvis det ikke blæser.



Ingen kommentarer: