Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

søndag den 6. oktober 2024

Albany, Western Australia - ALBANY 2

 


ALBANY 2

NATIONAL ANZAC CENTRE - MUSICAL -
OG KÆNGURUER


Sådan ligger Albanys gamle bydel med havneområdet, set fra Mt. Melville vest for byen. I dag breder byen sig mod nord og øst uden for det gamle havneområde mellem de to klippetoppe.

Alabany, byen ved havet, hvor den europæiske bosættelse begyndte.
Billedet er meget sigende om forårsvejret på den australske sydvestkyst. Delvis sol de fleste dage.


Som nævnt i forrige indlæg, har vi nu været i Goode Beach nær Albany i over tre uger, og det har selvfølgelig givet nogle besøg i denne by.

Så spørgsmålet melder sig også her:
Er der noget, vi ikke har fået set i byen?
Er der noget, vi helst skal se igen?

Her er noget fra det seneste besøg i Albany:


Albany var stedet, hvorfra Australien og New Zealand sendte sine tropper af sted til den 1. verdenskrig.
Derfor har man i 2014 opført en stor bygning, hvor den triste historie om Australiens deltagelse i 1. verdenskrig fortælles. Bygningen ligger med udsigt over sundet, hvor konvojerne sejlede fra.

Det er selvfølgelig ikke nogen opmuntrende historie, men man må sige, at det er godt fortalt med plancher, genstande og audioguides. Især de kort, der undervejs kan bruges til at aktivere fortællingen om en enkelt soldat, er et godt virkemiddel.

Fra udstillingen


Fra bygningens udsigt over sundet

Udsigt over mod Possession Point

Udenfor kunne vi glæde os over denne lille fugl, som sad i en banksia lige ved indgangen:
Red Wattlebird

Endnu mere opmuntring:

MUSICAL – CHARLIE OG CHOKOLADEFABRIKKEN

Nede ved havnen i Albany ligger Albany Light Opera & Theatre Company. Her opførtes Roald Dahls fortælling som musical. Den fik vi set som eftermiddagsforestilling. Meget underholdende.



KÆNGURUER

Kænguruer skal man da se i Australien.
På vej hjem fra Albany kunne vi se nogle af dem. De kommer frem sidst på eftermiddagen.
Hvor? På en golfbane. 

Her er nogle stykker, som vi fik set på golfbanen i Little Grove/Big Grove. (Den eneste bebyggelse mellem os og Albany.)


På golfbanen

Detalje af billedet ovenfor

Der var også et par galah'er

Ingen kommentarer: