Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

onsdag den 2. oktober 2024

Albany, Western Australia - BLUFF KNOLL

 


BLUFF KNOLL

STERLING RANGE

Den 1. oktober 2024

Vi gjorde det!


Vi vandrede fra P-pladsen i 430 meters højde op til toppen af Bluff Knoll, 1098 meter over havet.
Det er den højeste top i Sterling Range, der ligger en times kørsel nord for Albany, altså i alt knap 1½ times kørsel fra boligen i Goode Beach.

Vi havde været i tvivl, om vi ville køre så langt, og måske også lidt i tvivl om udfordringen ved så mange højdemeter. Men vi læste denne artikel i den lokale ugeavis:


Når 6. klasses elever, (ganske vist med hjælp af lærere og 14 forældre,) kunne klare turen til toppen, så skulle vi også prøve.
Det VAR en udfordring med de mange trappetrin. Stien består næsten hele vejen af høje trin.


En sti med trapper

Men som det kan ses nedenfor: Vi kom op på toppen. Det tog 2 timer og 45 minutter op.
Efter en halv time på toppen, kom vi ned igen i løbet af 2 timer.

Undervejs kunne vi glæde os over de mange blomster. Her er en som er speciel for Sterling Range: Hairy Red Pea

Opstigningen:
Udsigt mod den vestlige del af Sterling Range
Men der er toppene knap så høje


Nu er der allerede langt ned til P-pladsen

Og nu ligger den endnu længere nede

Nær toppen var der mange mimoser

Udsigten åbner sig mod øst


Da vi nærmede os toppen og måtte tage opstigningen i små bidder, kom nogle vandrere på vej ned med bemærkninger som ”Keep walking – it’s worth it”
Lige før toppen kom vi rundt om et meget vindomsust sted, men oppe på toppen var der helt vindstille. Underligt, for vi kunne høre vinden suse nedenfor.

På toppen:


Spisepause - og så med den udsigt!

Erik på det yderste

Et panorama-billede. Klik og zoom evt. mod højre

Nedad igen:
3 km ned til bilen

Et billede af typen: Find Bente!

P-pladsen er igen i sigte


Nede igen, et kig tilbage

Da vi begyndte opstigningen, var der omkring 20 grader.
Hurtigt forsvandt skyerne, og det blev helt klart vejr. 

Til vores store overraskelse, var temperaturen steget til 28 grader, da vi kl. 16:15 var tilbage ved bilen. 

Ikke nok med det: Temperaturen steg til 31 grader, mens vi kørte tilbage mod Albany. Det hjalp dog at komme ud til kysten igen. Der var kun 25 grader.

Dagen efter var det hviledag. Vi nøjedes med at gå lidt rundt i Goode Beach.
Fantastisk udsigt man har fra den by.


Ingen kommentarer: