Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 23. marts 2023

Montenegro - Sidste udflugt

Bijela, Montenegro
den 23. marts 2023


Da vi kørte tilbage til Kotorbugten efter udflugten til klostret i Ostrog, bemærkede vi, at solens lys over Kotorbugten kan give området meget forskellige flotte konturer.

Men vi bemærkede også, at selv om bjergene kan se barske ud, så er der dale lige oppe bagved, som bliver dyrket.
Da Lisbeth og Sys fra vores rejsegruppe fik et lift på vores vej mod Kotor, syntes vi, at de også skulle se landskabet oppe bag de nærmeste bjerge, så vi kørte en lille tur op.






Jo, dalen mellem de høje bjerge er et smukt landbrugsland,
men der flyder en del affald langs vejen.

Efter den lille tur oppe på bjerget fik vi kaffe og gik lidt op ad gaden i Risan, som ligger mod nordøst inderst i Kotorbugten.

Derefter kørte vi alene videre til Kotor. Der ventede os en ufuldendt opgave! Fæstningen på bjerget bag Kotor skulle bestiges.

Det lykkedes. Faktisk ikke så svært. Der var gode trapper det meste af vejen. Det tog os en god times tid på vejen op - med fotopauser - og en halv time på vejen ned.

Den snoede fæstningsmur når nogle steder en tykkelse på 20 meter. Selv 300 tyrkiske skibe kunne ikke overvinde dette forsvar. Fæstningens observationsdæk ligger i 284 meters højde. - 1400 trin. (Fra Turistattraktioner i Montenegro)

Alt for mange billeder, blev der taget især på vejen op. Her er nogle få:







Godt at vi fik den opgave fuldført!

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Tak for en fin og inspirerende gennemgang af turen.
Fine og IKKE for mange billeder.
En rigtig appetitvækker!
Vi glæder os nu ekstra meget - afgang 11/5 23.