Herceg Novi, Montenegro
den 16. marts 2023
Nu fik vi igen en dag med solskin, og vi er kommet frem til Montenegro, men det meste af dagen blev tilbragt i Bosnien-Hercegovina på vejen hertil.
Programbeskrivelse
Næste morgen kører vi til Počitelj, en af Balkans mest interessante landsbyer. På grund af sin historiske betydning og de historiske bygninger er Počitelj allerede blevet indstillet til UNESCO-verdensarvsted.
Senere kører vi til byen Trebinje. Særligt flot er bl.a. det historiske centrum "Kastel” og Osman Pascha-moskeen, byens vartegn. Desuden besøger vi et traditionelt tæppeværksted og kan beundre det århundredgamle kunsthåndværk.Om eftermiddagen går turen over grænsen til et af Montenegros mest populære feriesteder: Herceg Novi. Det er også her, vi overnatter. (ca. 160 km)
Počitelj
Vi har tidligere på ugen kørt forbi floden Neretvas flotte delta, da vi kørte op langs Kroatiens Adriaterhavskyst.
Nu mødte vi floden længere oppe i dens løb i Hercegovina.
Som nævnt begyndte dagen i Počitelj. Byens bebyggelse ligger på venstre bred af floden Neretva, på hovedvejen Mostar-Metković.
Et dejligt sted med gode udsigter, men inden vi kom op langs floden, skulle vi lige igennem præsentationen af tæpper i Capljina.
Det er der ingen grund til at skive om. Vi har set den slag tidligere,
og selvfølgelig var der nogen i gruppen, som købte tæpper!
Derfra kørte vi op langs Neretva-floden til Počitelj. Et dejligt sted.
Den gamle genopbyggede bydel |
Udsigt over den gamle bydel og floden |
Tårnet ovenfor byen dragede |
Fra tårnet |
Udsigt fra tårnet over den nye bydel |
Trebinje
Den større by (over 30.000 indbyggere) Trebinje blev passeret på vejen ned mod Hercog Novi i Montenegro.
Undervejs kunne vi godt undre os over, hvad folk mon levede af sådan et sted. Senere dukkede der mange vinmarker op, og der var rigtig mange bistader. |
I Trebinje kiggede vi ind i denne ortodokse kirke |
En af de mange vægmalerier. Her ses byens ortodokse kirker. |
Trebinje har navn efter floden |
Udsigt over den nordlige bydel fra en af broerne |
Det var solskin men noget blæsende, så det gjorde godt at kigge indenfor til kaffe og pandekager med lokal honning |
Efter besøget i Trebinje gik kursen ned mod grænseovergangen til Montenegro. Nu er vi så kommet til det 3. land på denne tur, og vi opholder os i Hercog Novi.
I morgen er der en tur rundt om Kotor-bugten. Det skulle være noget så flot. Allerede i dag kunne vi se, at det er et meget flot område, vi er kommet til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar