Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 31. august 2021

Nordjylland

 Den 30.08.2021

Så var det på tide med en lille tur igen. Der er jo snart gået en måned, siden vi kom hjem fra Portugal, så det kan godt give lidt udlængsel, selv om der er også er meget at se på Sjælland.
Denne gang skulle vi en tur til Nordjylland, og en tur til Jylland begynder de fleste gange med en sejltur med Molslinjen.


Hvad skete der så? 
Jo, vi var ikke mere end kommet om bord og havde ikke nået at finde en siddeplads, før vi får øje på Åse og Mogens fra Hvide Sande. De havde besøgt os et par dage før i Havnsø, men nu var de (og vi) altså her.
Mogens Kusk er Eriks gamle kollega fra skolen i Hvide Sande, så snakken gik igen livligt de 75 minutter på vej mod Århus.


Asaa

I Nordjylland kørte vi først ud til Asaa, for at se den meget omtalte havfrue. Den blev stillet op på havnen i 2016, men den har i år givet anledning til en masse omtale:

Arvinger raser over skulptur på Asaa Havn:

Den skal destrueres

Minder for meget om verdensberømt bronzeskulptur, mener de

 Jørgen Ingvardsen

06. august 2021 kl. 16:50

ASAA: Hun ser ellers så fin og fredeIig ud, havfrue-skulpturen på Asaa Havn. Granitskulpturen "Mod hjemve" skabt af kunstneren Palle Mørk fra Brønderslev.

Men lige nu er havfrue-skulpturen Asaa i strid modvind - og kræves fjernet og destrueret.

Den minder nemlig i påfaldende grad om den verdensberømte bronzeskulptur Den Lille Havfrue på Langelinie i København. Så meget, at den er et plagiat.

Det mener arvingerne efter billedhuggeren Edvard Eriksen, skaberen af den kendte havfrue-bronzestatue i hovedstaden. 

Fra https://nordjyske.dk/

Nå, ja... men hvordan skal en havfrue mon se ud for ikke at minde om den i København? Nu har vi i hvert fald set hende, mens hun sidder på havnen i Asaa.

To fruer

Havfruen

Vindsurfer uden for havnen og havfruen

Alle ser nu på og fotograferer havfruen.
Jubilæumsstenen fra 2002 bliver helt overset

Asaa havn er en fin lille lystbådehavn


Den 31.08.2021

Rubjerg Knude og Løkken

Næste dag var målet Rubjerg Knude fyr. Siden vi sidst besøgte det flotte område, er fyret blevet flyttet 70 meter længere ind i landet. Det var en flytning, som gav masser af omtale i 2019.

Det, at fyret står lidt længere inde i sandet, ændrer ikke synet væsentligt, men der er al mulig grund til at besøge området. Det er bare flot med fyret i den kæmpestore sandkasse, og nu kan vi også nyde udsigten oppe fra fyret.

Så ved man, at man er tæt på havet

Fyret ses bag bevoksningen med havtorn

Så nærmer vi os den kendte turistattraktion



Udsigt fra fyret mod nord:
Havgus driver ind

Udsigt fra fyret mod vest:
Der ude på kanten, hvor folk samles, stod fyret tidligere

Udsigt fra fyret mod øst:
Det er sjovt nok sådan, at gusen er tydeligere at se på billedet end i virkeligheden.

Så er vi selv gået ud til kanten lige nord for fyret

Hun fik meget klar besked på ikke at går længere ud!


Efter besøget ved Rubjerg Knude fyr, kørte vi ned til Løkken, parkerede på stranden og gik en tur mere der. Fantastisk sensommervejr til en tur på stranden.

Både på stranden

Den nordlige del af stranden set fra molen

Efterskoleelever fra Ringe er kreative med sand.
Her ses både en flodhest og en blæksprutte.

Panorama af stranden:
På panoramabilledet kan man se, at selv på denne flotte solskinsdag driver der gus ind over land længere mod nord.



Den 01.09.2021

Dronninglund


I Dronninglund gik vi en runde omkring slottet og kirken, inden vi kørte fra byen.


Dronninglund Slot med kirken i baggrunden

På vej rundt: Margrethe-egen
(Kan være plantet af Margrethe I)

Dronninglund kirke


Kalkmalerier på begge sider af et vindue i vestvæggen.
Bemærk motiverne i venstre side nederst.

De ni helte. Alexander rider på en elefant med bue og lanse.
Alexanders våbenskjold er en økse og en trone (kan lige skimtes bag elefantens hoved).

Kong Arthur af det runde bord rider på en kamel.
Maleren har tydeligvis ikke haft nogen klar forestilling om, hvordan en kamel ser ud.
I hans våbenskjold er der tre kroner. Han holder det lige foran ansigtet.

Flere kalkmalerier fra Dronninglund kirke


Den 02.09.2021

Hals

I sommerhusområdet nord for Hals besøgte vi Leni, som har rådighed over sønnen Claus' sommerhus.
Et dejligt fredeligt sted at slappe af





I de par dage, som vi tilbragte som gæster hos Leni, fik vi besøgt nogle steder i omegnen af sommerhuset. Blandt andet fik vi smagt American Pie i fuldfed chokolade udgave,  og vi kom på en (selv)guidet byvandring i Hals.


Fra Hals Museum

Hals Kirke

Detalje fra prædikestolen

Døbefonten med løvehoved

Træfigur af vikingen Guld Harald midt i Hals.
Ifølge sagnet deltog han i en fejde og blev til sidst selv dræbt i Hals.
Sagnets samdhedsværdi er noget tvivlsom, men det har kastet glans over Hals.

Detalje fra træfiguren.

Læs en kort udgave af historen her: Guld Haralds høj

På guidet tur
Her er Erik og Leni ved hvalkæberne på Torvet

Ingen kommentarer: