Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 5. august 2021

Det nordlige Portugal 6

To byer - to floder

04.08.2021
Besøg i Ponte de Lima og 
Valença

Floder har altid været vigtige for samfærdsel, og de har været vigtige militære mål.

Byer blev anlagt ved floderne af samme grund, og i dag er de samme byer turistmål på grund af deres historie.

Vi kørte cirka 40 km mod sydøst for at komme til Ponte de Lima og cirka 40 km mod nordøst for at komme til Valença.
Det blev til et par gode byture.
 

Ponte de Lima

Broen over Lima blev anlagt af romerne omkring år 135.
Senere kom der en middelalderbro, som vi i dag kan vandre over. Det er et smukt sted, og det var en dejlig afslappet by at gå rundt i.

Broen over Lima - Ponte de Lima


På den nordlige flodbred venter den romerske hærfører Junio Bruto på sine tropper. Ved ankomsten skulle de ifølge legenden sige deres eget navn for at bevise, at de ikke havde krydset "Glemslens bro"

De romerske tropper er bange for at krydse floden Lima.
Mon det er floden eller det, som venter nordfor, der gør dem bange?

Læsere af Asterix vil vide at mod nord ligger Galicien,
og gallerne er farlige!

Ponto de Lima har en meget charmerende bykerne

Det kunne så være et billede af Bente på café i Ponte de Lima, 
men hun vil hellere ses i litterært selskab med grev d'Aurora

Ponte de Limas centrum

Fra Ponte de Limas centrum kunne vi mod nordvest se det bjerg,
som vi vandrede rundt på dagen før.

PANORAMA
Efter en rundtur gennem byen kom vi tilbage til den nordlige bred,
hvor den romerske hærfører stadigvæk ventede på sine tropper fra sydsiden.

Så skal vi endelig ikke glemme Ponte de Limas vigtige rolle i dag. Det er centrum for vinområdet Vino Verde:
Det er friske vine,
som passer til en sommerdag i solen.


Valença

Floden Minho løber ud i Atlanterhavet kun 10 km nord for, hvor vi bor. Den er samtidig Portugals grænse mod Spanien.
Vi har tidligere besøgt grænsebyen Vila Nova de Cerveira, men nu kørte vi lidt længere ind i landet til Valença.

Det er en fæstningsby af format. Hele den gamle bykerne er omgivet af fæstningsvolde på 5,5 km.
Byen har spillet en stor rolle i Portugals kampe mod Spanien og Frankrig.

I dag er det en turistby, og der var virkelig mange turister. Motorvejen fra Porto og Braga i Portugal mod Santiego de Compostela i Spanien passerer byen.

Fæstningsmure omgiver Valenca

Adgangsvej til byen indenfor fæstningsmuren

Her har vi fået vores bil gennem de snævre porte og placeret indenfor fæstningsmuren

Udsigt fra fæstningen mod Spanien

Inde i byen:




Et kig fra fæstningen ind i landet

Bente udenfor en privat beboelse ved fæstningsmuren.

Ingen kommentarer: