Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

mandag den 27. august 2018

Barcelona 7 - De gratis glæder


De gratis glæder
At slentre rundt i Barcelonas gader er en glæde i sig selv, og den glæde har vi let adgang til. Fra Bentes Facebook:
Kl. 9 om morgenen og også om aftenen, kan man se brudepar gå rundt sammen med en fotograf for at finde det bedste sted at fotografere. Det er nemmest om morgenen, for senere er det svært på grund af turister. De smukke kjoler slæber hen over de ikke altid rene brosten. En brud løftede op i skørterne, og hvad havde hun på? Klipklapper! Meget praktisk!

Seværdigheder bliver jo heller ikke nødvendigvis ringere af at være gratis. Om søndagen tilbyder Barcelona mere end 12 museer med gratis adgang efter kl. 15, så selvfølgelig tog vi et par stykker søndag eftermiddag.

Endnu bedre blev det, da Bente sagde, at hun kunne nå at tilberede de peberfrugter, som var indkøbt, inden det blev museumstid.



Så er der fyldte peberfrugter
Som sagt: Der var mere end 12 steder at vælge imellem fra kl. 15. 
Vores første valg var meget nærliggende. Der var ikke langt at gå til det historiske museum MUHBA.
Det er faktisk en udgravning på hele 4.000 m2, som ligger nede under byen. Den er fyldt med romerske ruiner. Meget imponerende.


Til venstre ses et kig ind i nogle af de 4.000 m2 med udgravninger,
og til højre ses en detalje fra en gades kloaksystem med åbne løb.

Kar fra en fabrik, der tilberedte saltede fisk og garum (fiskesauce)
Fabrikken fyldte 360 m2. Fundet er dateret til det 3. århundrede.

Fresco fra 4. århundrede, der viser en jagtscene.

Fra en stor vingård fra 3.-4. århundrede
Området til gæring, viderebehandling og opbevaring af vin fyldte 600 m2.
Et opslag fortalte, at romerne i gennemsnit indtog 210-260 liter vin om året, svarende til ½-1 liter dagligt.
Mosaik fra gravsten fra 5. årh.
Kristusmonogrammet i midten er omgivet af de græske bogstaver alpha og omega. (Kristus som begyndelsen og slutningen.) Gravstenen er fra gravpladsen lige udenfor bymuren.

Senere tog vi en sen eftermiddags- og aftentur til det næste besøgssted: Kastellet oppe på Montjuïc.
Nede fra byen kan man kun se et flag og et tårn. Murene er dækket af træer. Det er overraskende at komme op og se størrelsen på anlægget.
Det er stort, og det har haft stor betydning for magten over byen.

Klar til vandring op på Montjuïc fra Pl. Espanya.
Heldigvis gik vi samme vej tilbage senere på aftenen.

En imponerende indgang til fæstningen
Sådan var udsigten ned mod Barcelona på et af de gamle billeder, der fortalte om fæstningens udvikling:



Sådan så vi aftenudsigten fra fæstningen:





Udsigten over containerhavnen
Udsigt mod syd
Heldigvis gik vi igen ned igennem parkerne på bjerget for at komme tilbage til Pl. Espanya.
Da vi kom ned, var det nemlig tæt på tiden for aftenens lys-, musik- og vandshow.
Det startede med lidt vandpjaskeri oppe ved kunstmuseet:




Så tog det fart med vand og lys længere nede mod Pl. Espanya:






Og det var altsammen helt gratis.

Ingen kommentarer: