Udrejse med forhindringer
I begyndelsen gik det helt efter planen.
Planen var, at vi skulle køre til Billund, og derfra skulle vi med det Norwegian Airlines fly, som vores byttepartnere ankom med, når flyet kl. 19:25 fløj retur til Barcelona.
Så skulle vi være fremme i hinandens hjem i løbet af aftenen.
Det skulle være nemt nok.
Forhindringerne kom og blev overvundet efterhånden. Tidspunkter er efter hukommelsen:
Planen var, at vi skulle køre til Billund, og derfra skulle vi med det Norwegian Airlines fly, som vores byttepartnere ankom med, når flyet kl. 19:25 fløj retur til Barcelona.
Så skulle vi være fremme i hinandens hjem i løbet af aftenen.
Det skulle være nemt nok.
Forhindringerne kom og blev overvundet efterhånden. Tidspunkter er efter hukommelsen:
- Fredag kl. 17
Da vi havde parkeret bilen i Billund lufthavn fik vi en besked fra byttefamilien. De ville blive forsinket, for flyet var endnu ikke lettet fra Barcelona på grund af uvejr over Sydeuropa. Altså ville vores afgang blive mindst 3-4 timer forsinket.
Senere blev vi klar over, at de var kommet til at sidde i flyet en times tid, inden afgangen blev aflyst. - Fredag kl. 17:30 - 19:00Norwegian Airlines sendte flere sms'er med senere afgangstidspunkter, inden de til sidst aflyste flyvningen. Næste mulige afgang fra Jylland til Barcelona ville være mandag.
- Fredag kl. 20:25
Vi begyndte rejsen til København med tog. Vi fik nemlig (efter lang ventetid i telefonen) lovning på ombooking til en afgang fra København lørdag aften.
Bilen blev tilbage i Billund, for vi regnede med, at folkene fra Barcelona ville ankomme senere.
På vej mod København fik vi at vide, at de nede i Barcelona havde fået nye billetter til næste dag - fra Barcelona til København! - Fredag kl. 23:00 - 23:45
En samtale med Norwegians hotline blev foretaget fra Hovedbanegården i København. Det havde vist sig, da vi vil tjekke ind til vores flyvning, at vores afgang var bestemt til mandag.
Efter et langt opkald med meget pausemusik på mobilen, fik vi ændret til lørdag aften kl. 20:35 - Lørdag kl. 00:15 og kl. 00:43
Bente tog bussen ud til overnatning på Amager.
Erik tog toget tilbage til Billund for at hente bilen. Der er jo ikke noget i vejen for at sove i toget, så man kan klare en morgentur Billund-København. - Lørdag kl. 12:55
Folkene fra Barcelona ankom til Kastrup. Vi mødtes med dem. Et hyggeligt, men kort møde, og de fik udleveret bilen, så de kunne køre til Ringkøbing. - Lørdag kl. 22:05
Efter 1½ times forsinkelse kom flyet af sted mod Barcelona. Vi var klar over, at vi ikke ville komme frem til boligen i rimelig tid
. - Søndag tidlig morgen
Det var meget tidligt søndag morgen, da vi ankom til Barcelonas lufthavn. Der var ikke meget liv på stedet, men et enkelt sted kunne vi bruge tiden på at spise morgenmad.
- Søndag kl. 05:35
Vi syntes ikke, at familiens ældste søn, der skulle tage imod os, skulle vækkes midt om natten. Derfor havde vi allerede fra København meddelt ham, at hvis vores ankomst blev efter kl. 01, ville vi komme til boligen mellem kl. 06 og 07.
Det passede så også med, at den reserverede lufthavnsbus begyndte at køre mod centrum kl. 05:35 - Søndag kl. 06:15Så nåede vi frem! Vi stod af bussen på Pl. Catalunya og fik gået det sidste lille stykke vej gennem den rolige by frem til boligen i centrum af det gotiske kvarter.
- Sønnen Marc tog imod os og satte os ind i forholdene,
- inden han tog hen til noget familie, hvor han skal bo, mens vi opholder os i Barcelona.
Sikke et fantastisk sted at bo!
Vi har en stor og flot gammel lejlighed (huset er fra 1850) med en meget stor tagterrasse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar