Smukke landskaber og en bjergvandring i Østrig
Den 14. maj 2018
Så kom vi igen en tur ind i Østrig. Denne gang kørte vi direkte sydpå helt ned til området ved Zeller See - 75 km.
Dermed kom vi ind i Salzburger Land og ikke til Tyrol som ved de to forrige udflugter til Østrig.
Dermed kom vi ind i Salzburger Land og ikke til Tyrol som ved de to forrige udflugter til Østrig.
Vi var fremme ved søen midt på formiddagen. Hvor er udsigten mod Zell am See altså flot på sådan en solskinsdag!
Udsigten mod den sydlige del af søen, er heller ikke værst:
Det kræver lige et panoramabillede:
Det var planen, at vi i løbet af dagen bare ville rundt om søen, men vi fik lyst til at se lidt mere på bjergene mod syd.
Først kørte vi ind omkring byen Bruck. Det er der alpevejen over Grossglockner begynder. Et hyggeligt lille sted til den næste formiddagspause.
Først kørte vi ind omkring byen Bruck. Det er der alpevejen over Grossglockner begynder. Et hyggeligt lille sted til den næste formiddagspause.
Ved 0 km stenen |
Vi fortsatte, - ikke op mod Grossglockner, - men ned mod Kaprun og Kitzsteinhorn.
Forbi Burg Kaprun |
Her var det så, at vi opdagede, at det ikke er sommer endnu. Jo, temperaturerne var fine nok, men østrigerne var ikke klar til sommerturisme.
Vejen op til den første sø, Stausee Wasserfallboden, var ikke åbnet.
Hvad gjorde vi så? Vi tog selvfølgelig vandrestien derop!
Derfor kom vi ud på en meget flot, men ikke ligefrem kort vandring. Der var 3 km at køre fra den lukkede bom op til dæmningen, men stien zig-zaggede sig opad, og den samlede vandring blev på over 5 km, - hver vej.
Derfor kom vi ud på en meget flot, men ikke ligefrem kort vandring. Der var 3 km at køre fra den lukkede bom op til dæmningen, men stien zig-zaggede sig opad, og den samlede vandring blev på over 5 km, - hver vej.
Men flot var det.
Sneen smelter og vandet fosser ned ad dalsiden. Der er godt nok højt op til toppen |
Men opad kom vi |
Stien var stejl og ind imellem meget stenet, |
men den var godt afmærket. |
Et kig tilbage i dalen mod Kaprun |
Øverst i dalen (eller slugten) dominerede de store elledninger fra kraftværket |
Endelig... vores sti mødes igen med vejen, og vi er fremme ved dæmningen.
Men.. så viste det sig virkelig, at det ikke var højsæson. Lige før dæmningen mødte vi dette skilt:
2 x tunnel på i alt 361 meters længde, og ingen adgang for gående |
Og stien som førte udenom var ikke klar til sæsonen:
Ja, ja.
Så nød vi da bare udsigten, og vi begav os nedad igen. Dejlig vandring med udsigt i 1½ time.
Så går det nedad |
Det er bare at følge afmærkningerne |
Igen passerede vi den store bane, der om sommeren kan bringe folk hurtigt op eller ned. |
Så nemt er det at komme op eller ned om sommeren. Billedet er fra et skilt ved den såkaldte Schrägaufzug |
Et sidste kig på nogle af de flotte planter i dalen |
Efter denne vandring kørte vi op til Zell am See og derefter tilbage mod Bayern.
Vi havde haft dejligt solskinsvejr, men nu trak det op til regn. Det mente landmanden henne på vejen skulle bruges til noget. Han kørte og kørte med sin gyllevogn. Til sidst måtte han have lys på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar