Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 4. maj 2018

Oberbayern 2 - Chiemsee


Den 2. og 3. maj 2018

Chiemsee ligger ikke langt fra Traundorf/Siegsdorf, så det er oplagt at besøge søen og tage på sejltur ud til øerne i søen.



Den ene dag sejlede vi fra Gstadt til Frauninsel, og dagen efter sejlede vi fra Prien til Herreninsel.

Området med Traundorf og Chiemsee set fra nord

Det var ikke sejladser, der gav søsyge. Vandet var spejlblankt, og den ene tur tog 10 minutter, og den anden tur tog hele 15 minutter.


Panorama af søen med bådens ankomst.

Vi fik prøvet flere både på de 2 retursejladser:



Hvad kan man så se på de to øer, som bådene sejler til? Faktisk ikke så lidt. 

Første citat:

Fraueninsel 
er ret tæt bebygget og meget hyggelig.
Benediktinerklostret er grundlagt før år 800. Den første kendte priorinde hed Irmingard  og er helgenkåret. Den romanske portbygning er bevaret fra klosterets første tid og har sjældne kalkmalerier. Portbygningen er hele egnens vartegn...Fiskerkvarteret på den nordlige del af øen er meget hyggelig med pottemagerbutikker, små fiskerestauranter og farvestrålende haver. Idyllen på Fraueninsel har tiltrukket mange malere. 
(Fra Politiken: Turen går til Sydtyskland)

Fra vores besøg på Fraueninsel:


Fraueninsel set fra GStadt


På kirkegården ved klosterkirken

Ensian på et gravsted

Den historiske portbygning

Der sælges lidt af hvert i butikkerne


Andet citat: 
 Herreninsel
Det berømte slot Herrenchimsee har gjort den største af øerne, Herreninsel, til den mest besøgte. Passagerbåden lægger til ved øens nordlige ende. Herfra er der 1 km til slottet. Man kan tage en hestevogn, men det er lige så hurtigt at gå.
Neues Schloss
Ludwig 2 var en stor beundrer af den franske solkonge, Louis 14, og ønskede at bygge sit eget Versailles. Tegningerne til et kæmpeslot lå klar, men pengemangel og kongens død (40 år gammel) medførte, at Herrenchiemsee aldrig blev bygget færdig. Nogle rum er pragtfulde sale, beklædt med stukmarmor, andre står i rå mursten med cementgulv. ….
Inde på slottet ses blandt andet kongens paradesoveværelse, verdens største lysekrone af Meissen-porcelæn og Spejlsalen. Kongen havde sans for det bekvemme, og der er fjernvarme i hele slottet og en lille svømmehal i kælderen.
Slottets historiske parkanlæg med springvand skabt af Carl von Effner er i gang hvert kvarter maj-september……
Altes Schloss
Klosteret Herrenchiemsee, også kaldet ”Altes Schloss” er grundlagt i 700-årene, men de nuværende bygninger er fra 1500- og 1600-årene.
Efter klostrenes opløsning i 1803 forfaldt bygningerne, og spekulanter planlagde at fælde skoven. I 1873 stoppede kong Ludwig 2. ødelæggelserne, da han købte øen og påbegyndte byggeriet af sit største slot.
Altes Schloss rummer et museum om klosteret og om den grundlovgivende forsamling, der mødtes her i 1948 for at skabe den tyske forfatning. 
(Fra Politiken: Turen går til Sydtyskland)

Fra vores besøg på Herreninsel:



På vej mod "Det ny Versailles"
Neuss Schloss - ligheden med Versailles er tydelig.

Tusindvis af stedmoderblomster foran Neuss Scholss




Der må ikke fotograferes indvendigt på slottet, så her "lånes" et par billeder fra internettet:
Indgangspartiet med masser af marmor

Spejlsalen

Lysekrone i Meissen-porcelæn

Efter besøget på slottet fortsatte vi med en tur rundt på den skovdækkede ø. En fin vandretur på godt 7 km.

ove

Vi troede, at vi havde haft de største oplevelser, da vi havde set "det nye Versailles" og selve øen.
Men da vi til sidst besøgte Altes Schloss, blev vi glædeligt overrasket. Det var sandelig også værd at se. Det er ikke bare et gammelt kloster. Det havde også en historisk udstilling, - og ikke mindst en maleriudstilling med Chimsee som motiv.
Især særudstillingen med billeder af maleren Julius Exter var interessant. 




Her er nogle få billeder fra maleriudstillingen:



Carl Raupp: Chiemseeszene 1901

Julius Exter: In Mai

Julius Exter: Selvportræt med rødt forhæng
1905

Julius Exter: Siddende kvinde med græskar
1908

Julius Exter: Forår
Det var et par gode dage på øerne i Chimsee.

Ingen kommentarer: