Oberbayern 12 - Et sidste kig

Den 21. maj 2018

Så er det tid til hjemrejsen. Tre ugers bytteferie i Traundorf er ved at være forbi.
I morgen er det slut med denne udsigt fra boligen mod Siegsdorf og Alperne:

Det er slut med ture op i bjergene eller ture til den store Chiemsee.

Chiemsee ved Chieming

Vi fik gået en sidste tur langs floden Traun.

Med denne sidste vandretur langs Traun til Traunstein og retur,
nåede Bentes mobil at notere os for 163 km til fods under opholdet.

Det kan siges med overbevisning:
Oberbayern kan anbefales!

Oberbayern 11 - Waldfest mit Schuhplatter & Goaßlschnalzer

Får du ikke lyst til en fest, hvor der bydes på

Schuhplatter & Goaßlschnalzer?

Pinsesøndag den 20. maj 2018

Vi lod os lokke af en plakat, der så sådan ud:

En traditionel bayersk fest

Det ville vi godt kigge på, og det viste sig, at vi kunne kombinere det med en god tur i området.

Da vi om formiddagen ankom til festpladsen tæt på skovbrugsmuseet, var der gjort klar til servering og underholdning.

Unge dansere og die Rauschberger Trachtenkapelle er klar

Her kan man lytte til kapellet:

Men det ville vare lidt endnu, før der rigtig var gang i festen, så vi bestemte os for at nå en vandretur op til den nærmeste Alm, Schwarzachenalmen.

Forbi skovbrugsmuseet, som vi tidligere havde besøgt

Der er altid skilte at følge,
hvis man mangler anvisning på en vandretur

Schwarzachenalmen, som vi nåede efter en god halv time, så ud til at være et hyggeligt sted,
og hele vejen frem og tilbage gik vi langs et rivende vandløb med blomster

Da vi kom ned igen, var der kommet gang i sagerne. Der blev spist, drukket og danset.

Et del af de fremmødte

Der var travlhed i madteltet.
Man skulle afhente maden, men drikkevarer blev solgt ved bordene.

Der spilles for til en "Prooost"

Det kan vi da godt deltage i

Ind imellem blev der danset, men det var især populært, når børne- og ungdomsholdene optrådte:

Her ses ungdomsdanserne på video:

Mens vi snakkede lidt med nogle "indfødte" ved bordet, blev det pludselig tid til goasslschnalzer. 

En aktiv piskesvinger sprang op på vores bord, og sammen med andre piskesvingere slog han piskeslag i takt til musikken.

Og her er en video med piskesmæld:

Bemærk at Bente er tæt på!

Hen på eftermiddagen forlod vi festen og kørte op forbi de 3 søer, som vi en af de første dage havde vandret ved, i retning mod Reit in Winkl. Det var et godt tidspunkt at forlade festen, for det begyndte at regne.

Efter Reit in Winkl var vi et lille smut inde i Østrig (grænsehandel: benzin), inden vi på hjemturen gjorde holdt ved en valfartskirke lige på grænsen mellem Østrig og Tyskland.

Den hedder Maria Klobenstein og ligger ved en dramatisk slugt.

Die Wallfahrtskirche Maria Klobenstein mit dem "geklobenen" Felsen ist eine einmalige Sehenswürdigkeit. An einer ehemaligen Römerstraße gelegen, blickt sie auf eine geschichtsreiche Vergangenheit zurück. Etwas unterhalb im Gasthaus kann man einkehren, die Natur genießen und sich bei einer Brotzeit vom Wandern erholen. Die Wallfahrtskirche kann auch in wenigen Minuten über einen naturbelassenen Weg von der Straße erreicht werden. (Fra https://www.almenrausch.at)

Bente ved valfartskirken

Her er hun ude på hængebroen over slugten

Liger her nord for broen er grænsen mellem Østrig og Tyskland

Oberbayern 10 - Königssee og Obersee

Tysklands flotteste søer

Den 17. maj 2018

Allerlængst mod sydøst i Tyskland findes et utroligt flot landskab med søen Königssee og for enden af denne, 10 meter højere oppe i bjergene, Obersee. 

Königssee er en dyb sø beliggende i det sydøstlige Bayern, tæt på Østrig. 

Den ligger i Berchtesgaden Alperne i det sydøstligste hjørne af Tyskland. Den ligger 603 meter over havet og er op til 189 meter dyb. Søen Königsee ligger tæt på byen Berchtesgaden ved bjerget Watzmann. Ved søen ligger den kendte kirke St. Bartholomä. (Wikipedia)

Det må være Tysklands smukkeste søer, og de er også meget besøgte. Her kom vi i internationalt selskab.
Da det ikke er højsæson endnu, var det dog ikke noget problem straks at komme med en af de elektriske både, som sejler på Königssee.

En af talrige landskabsperler i nationalparken er Königssee – Tysklands reneste sø. Og man gør sig store anstrengelser for at bevare den sådan. Den faste turistsejlads på søen foregår således kun med elbåde, så søen ikke forurenes – og den næsten lydløse sejlads undgår at støjforurene naturens stilhed. Hvis man vil undgå de stejle bjergstier, kan man f.eks. sejle hele vejen til sydenden af søen for at udforske området, der fører hen til Obersee og videre til Tysklands højeste vandfald, Röthbachfall (med et sammenlagt fald på 470 meter) 

Fra Danarige.dk 

Vi tog hele turen på 55 minutter hen til den sydlige ende, hvor Saletalm ligger, og hvor man kan gå op til den mindre sø, Obersee.

Nu ved vi, at en sejlads på Königsee kan være lige så flot, som det ser ud til på postkort.

Vi sejler af sted på Königsee i sydlig retning,
og en båd i nordlig retning kommer imod os.

I første omgang lod vi være med at stå af ved St. Bartholomä

Der var rimelig plads på båden,
da de fleste var stået af ved St. Bartholomä

En båd mere med kurs mod nord.
Ja, vandet var virkelig grønt i solskinnet.

Vi nærmer os den sydligste del af Königsee
med anlægsstedet Salet og Saletalm

Fra Salet gik vi op til søen Obersee, som havde en helt fantastisk spejling af bjergene bag søen.

Det landskab så vi på et stykke tid, og vi fotograferede det selvfølgelig rigtig mange gange:

Det gjorde de mange japanere også:

Japanere i massevis

Japansk model foran Obersee

Dansk model samme sted

Et sidste billede med hele spejlingen:

Kig mod højre og bemærk Tysklands højeste vandfald,
som ses længst tilbage i billedet, og som spejler sig mellem bladene nederst til højre

Efter kigget over Obersee gik vi lidt rundt og nød landskabet på Saletalm.

Et dejligt fredeligt landskab med køer og kalve

Bente fandt straks nogle venner, både kalve og en kat på Saletalm
(Alm = Sæter)

På vejen tilbage stod vi af ved St. Bartholomä.

Kirken ligger flot, og den bliver næsten altid vist på billeder fra Königssee, men bortset fra beliggenheden og de fine kupler er den ikke særlig bemærkelsesværdig.

Vi fik gået en lille rundtur på ½ time, som der var mulighed for i nærheden af kirken. Men da vi ikke ville vandre op i bjergene fra dette sted for at se på sneen, var der ikke så meget at blive der for i længere tid.

Vejret, som havde været fantastisk flot, da vi var ved Salet og Obersee, var nu lidt mere blandet. Skyer trak ind over søen, og det dryppede lidt.

Der er pæne udsigter på den ½ times Rundwanderweg,
som St. Bartholomä byder på.

Vi tog igen med en af bådene tilbage til udgangspunktet i søens nordligste ende.

Båden forlader St. Bartholomä

Det klarede op igen, da vi kom til søen nordlige ende med de mange butikker. 

Vi skyndte os væk for ikke at blive fristet til at købe souvenirs, og i stedet fik vi kaffe og jordbærkage, da vi kørte gennem  Berchtesgaden. 
- Så kunne vi klare turen hjem. Der var trods alt hele 55 km fra Köningssee til Traundorf.

En helt igennem god dag i det allersydligste af Tyskland.

Oberbayern 9 - Zeller See & Kitzsteinhorn

Smukke landskaber og en bjergvandring i Østrig

Den 14. maj 2018

Så kom vi igen en tur ind i Østrig. Denne gang kørte vi direkte sydpå helt ned til området ved Zeller See - 75 km. 
Dermed kom vi ind i Salzburger Land og ikke til Tyrol som ved de to forrige udflugter til Østrig.

Vi var fremme ved søen midt på formiddagen. Hvor er udsigten mod Zell am See altså flot på sådan en solskinsdag!

Udsigten mod den sydlige del af søen, er heller ikke værst:

Det kræver lige et panoramabillede:

Det var planen, at vi i løbet af dagen bare ville rundt om søen, men vi fik lyst til at se lidt mere på bjergene mod syd.
Først kørte vi ind omkring byen Bruck. Det er der alpevejen over Grossglockner begynder. Et hyggeligt lille sted til den næste formiddagspause.

Ved 0 km stenen

Vi fortsatte, - ikke op mod Grossglockner, - men ned mod Kaprun og Kitzsteinhorn.

Forbi Burg Kaprun

Vi tænkte på at køre op til de højtliggende opdæmmede søer på Kitzsteinhorn.

Her var det så, at vi opdagede, at det ikke er sommer endnu. Jo, temperaturerne var fine nok, men østrigerne var ikke klar til sommerturisme. 

Vejen op til den første sø, Stausee Wasserfallboden, var ikke åbnet.

Hvad gjorde vi så? Vi tog selvfølgelig vandrestien derop!
Derfor kom vi ud på en meget flot, men ikke ligefrem kort vandring. Der var 3 km at køre fra den lukkede bom op til dæmningen, men stien zig-zaggede sig opad, og den samlede vandring blev på over 5 km, - hver vej.

Men flot var det.

Sneen smelter og vandet fosser ned ad dalsiden.
Der er godt nok højt op til toppen

Men opad kom vi

Stien var stejl og ind imellem meget stenet,

men den var godt afmærket.

Et kig tilbage i dalen mod Kaprun

Øverst i dalen (eller slugten) dominerede de store elledninger fra kraftværket

Endelig... vores sti mødes igen med vejen, og vi er fremme ved dæmningen.

Men.. så viste det sig virkelig, at det ikke var højsæson. Lige før dæmningen mødte vi dette skilt:

2 x tunnel på i alt 361 meters længde,
og ingen adgang for gående

Og stien som førte udenom var ikke klar til sæsonen:

Ja, ja.

Så nød vi da bare udsigten, og vi begav os nedad igen. Dejlig vandring med udsigt i 1½ time.

Så går det nedad

Det er bare at følge afmærkningerne

Igen passerede vi den store bane, der om sommeren kan bringe folk hurtigt op eller ned.

Så nemt er det at komme op eller ned om sommeren.
Billedet er fra et skilt ved den såkaldte Schrägaufzug

Et sidste kig på nogle af de flotte planter i dalen

Efter denne vandring kørte vi op til Zell am See og derefter tilbage mod Bayern.

Vi havde haft dejligt solskinsvejr, men nu trak det op til regn. Det mente landmanden henne på vejen skulle bruges til noget. Han kørte og kørte med sin gyllevogn. Til sidst måtte han have lys på.