Vestmannaöerne 2. afsnit

Vestmannaöerne

fra söndag den 25. juli - tirsdag den 27. juli 2010

1. dag

Som nævnt tidligere (bloggens forrige indlæg) var det en rigtig stor oplevelse at komme til Vestmannaöerne om söndagen. Her er nogle billeder, som maaske kan forklare, hvorfor vi var saa glade for det:

Vi er paa vej mod öerne. En af de mindre öer begynder at vise sig tydeligt.
Med den nye rute fra fastlandet tager det kun 40 minutter at sejle derud. Til gengæld skal der saa köres 2 timer fra Reykjavik for at komme frem til den nye havn paa fastlandet.

Et kort over hovedöen Heimaey. Det er den eneste beboede af öerne. Alt det lyseröde överst til höjre viser det nye omraade, som blev skabt ved udbruddet i 1973.
(Ligesom de fleste andre billeder her paa bloggen, kan billedet forstörres ved at klikke paa det)



Selv om vi havde læst og hört om Heimaey, saa var det altsaa noget helt andet at være der. Det, at se lavaen og se det store askebjerg (Eldfell) rage op, gjorde indtryk.
Billedet tog vi under indsejlingen. Den ene side af havnen ser ud som för udbruddet, mens den anden side, som ses her, bestaar af den nye lava fra 1973.

Saadan ser aske ud! Og der er meget af det.

Vi körte straks ud til det nye lavafelt. Först var vi nede ved kanten af lavafeltet ud mod havet, hvor der er store sorte stykker. Derefter körte vi op til Eldfell for at gaa op til toppen. Det er lava som det viste vi gik i.

Udsigten mod syd oppe fra bjergets top.

En lille udgravning i lavaen oppe paa toppen. Bare nogle faa decimeter nede, er stenene saa varme, at det er umuligt at holde haanden paa dem. Man slipper efter faa sekunder.

- Varme efter 37 aar!

Et overbevisende forsög, som blev udfört flere gange: Man lægger et stykke papir ned i hullet, og det bryder i brand efter et lille stykke tid.

Saa höjt er det nye bjerg! Der holder en turistbus nedenfor bjerget i venstre side.

Da vi havde været oppe paa Eldfell, fandt vi vores hotel nede i centrum af byen. Vi gik ogsaa en tur i byen og fik set fiskerihavnen. Det er en af Islands vigtigste fiskerihavne.

En baad har lagt til, og der var gang i losningen af torsk.

Flotte fisk!

Vi stod et stykke tid og saa paa, at en dreng havde travlt med at smide mere is i kasserne, efterhaanden som de blev sat i land fra skibet. En mand (hans far?) körte rundt og flyttede kasserne med en truck.

2. dag

Nu var vi klar til anden dags oplevelser. Her vises vi paa vej i byen.

Desværre! Det gode vejr, som vi havde haft den förste dag, blev ikke ved. Det blev regnvejr.

Men det kan hurtigt ændre sig. Der kom ophold i regnen ind imellem, og saa var udsigten fra den langsgaaende vej ikke daarlig.

Vi fik set os lidt omkring paa öen, og vi gik en tur langs golfbanen, som er placeret længst ude langs öens nordvestside. Her var man ogsaa ved at gøre klar til den store "nationaldag" - en fest, hvor der kommer omkring 18.000 mennesker inde fra fastlandet for at deltage.

Om aftenen var vi i biografen. Der spilles nemlig flere gange om dagen film om söpapegöjer og om udbruddet i 1973.

Det er film, som ikke vises andre steder, stod der paa plakaterne. Filmene var meget interessante.

3. dag

Vi skulle sejle tilbage til fastlandet kl. 10.30

Derfor stod vi tidligt op, saa vi kunne naa omkring 3 timers udforskning inden hjemturen. Det foregik i den sydlige ende af öen.

Pas paa! - Det fik Bente flere gange at vide. Der var en kant med klippevæg til höjre, og der var en del huller i jorden viste det sig.

- og der paa kanten sad de. En del af de mange söpapegöjer, eller lunder/puffins.

Der var ogsaa massevis af dem i luften.

Efter en god lang travetur, var det tid til morgenmad hos en bager, og derefter maatte vi ned til havnen for at sejle tilbage.

Herjolfur er klar til afgang, og saadan maa det have set ud, da vi forlod öen. Billedet herunder tog vi for nogle dage siden, da vi ankom, og vi saa Herjolfur sejle ud igen.

Her ses det tydeligt, at der er gamle klipper paa den ene side af havnen, og helt ny lava paa den nærmeste side.

Det var vores lille udflugt til Vestmannaöerne. En rigtig god tur!