Rejsen til jordens indre, eller?

Torsdag den 15. juli 2010

"Rejsen til jordens indre" Hvad tænker vi paa?

Jo, enhver der har været barn, da man læste Jules Vernes fremtidsromaner, kender romanen om rejsen til jordens indre. Maaske kan man ogsaa huske, at rejsen begyndte ved Snæfellsjökull paa Island og sluttede ved Stromboli i Italien?

Snæfellsjökull ligger yderst paa halvöen Snæfellsnes. Der er cirka 125 km i luftlinje fra Reykjavik til jöklen. Selvfölgelig er der en del flere km, naar der skal köres dertil.

De fleste dage har vi kunnet se bjergets hvide top herfra, og det gav jo lyst til at komme op paa sneen. Det medförte, at Erik pludselig i aftes bestilte en tur med Snow Cat op paa jöklen.
I dag körte vi saa af sted mod Snæfellsnes. Vi skulle være fremme ved byen Arnarstapi neden for Snæfellsjökull kl. 11.30, saa vi kunne komme op paa gletcheren kl. 12.

Men det er jo ingen skade til at komme tidligt op, siges der.

Vi naaede tidligt frem til Snæfjellsnes, saa vi kunne nyde morgenudsigten mod bjerget i det fjerne, mens vi nærmede os. Desværre kunne vi se, at der hang en sky over toppen af gletcheren, men vi troede, at det ville ændre sig inden kl. 12.

Vi kunne ikke vide....

Saa flot ligger gaardene langs Snæfellsnes' sydkyst.

Saa kom vi frem til Arnarstapi. Det er bjerget Stapafell paa 526 meter, der spærrer for udsigten til jöklen.
Der var nogle skyer oppe bagved, men ellers saa alt fint ud. Vi fik vores billetter, og vi glædede os til turen op paa gletcheren.

Pokkers!
Da vi nærmede os gletcherens top, satte det ind med et styrtende regnvejr. En overgang kunne vi næsten intet se. Vi fik besked om, at der ikke blev nogen tur kl. 12.
Men vi kunne komme med paa turen kl. 14.
Hvad saa? Jo, först spiste vi vores medbragte mad, saa gik der tid med det. Og hvad saa? Skulle vi vente, eller skulle vi köre ned igen. Det er ikke saa underligt, at Erik kigger i vejviseren. Vi tænkte frem og tilbage og ændrede mening nogle gange. Mens vi overvejede ændrede vejret sig igen, og vi fik udsigt baade til bjerget og ned mod kysten.

Det klarede op, og klokken nærmede sig 14.00

Ser hun ikke glad og forventningsfuld ud? Det var hun ogsaa. For opklaringen afslörede en formidabel udsigt allerede för vi kom op paa isen. Her ses sydkysten af Snæfellsnes. Den kyst, som vi havde kört langs med i straalende morgenvejr.
Det var nok ogsaa bareen lokal regnbyge oppe paa bjerget, vi havde oplevet.


Det var godt, at vi havde ventet, for nu var vejret fint, og den saakaldte Snow Cat var klar.

Saa körte vi! Retning direkte mod toppen.

Det var bare sagen. Solbrillerne blev justeret og udsigten nydt i fulde drag.

Udsigten bagud

Saa naaede vores Snow Cat frem til toppen. Der blev parkeret ved de to spidse toppe. De skyldes et vulkanudbrud i 1700-tallet. Saa der er forbindelse til undergrunden fra Snæfellsjökull!

Toppen blev altsaa naaet, - næsten

Bente legede. Sne indbyder jo altid til at lave snebolde.

"Har vi det ikke sjovt?"

Snow Cat i venteposition.

Sne fra Snæfellsjökull. Faktisk mener de saakaldte alternative (New Age mv.,) at bjerget er et af jordens 7 energigivende punkter.
Vores medpassager kravlede saa höjt op som muligt for at hente en större sneklump. Den skulle med hjem til Tyskland, selv om det blev i en flaske. Saa mon ikke der har været en eller anden overtro?

Saa blev vi kört ned til gletcherens fod igen. Der var meget glat paa det nederste stykke. De havde opgivet at köre med snescootere i sommer. Det var ellers ogsaa en mulighed.

Vi var tilfredse med, at vi trods alt havde ventet 2 timer paa turen. (De andre, som skulle have været med kl. 12, var for længst kört deres vej.)

Vi körte langs kysten rundt om jöklen, og derefter begyndte vi at köre tilbage mod Reykjavik. Undervejs langs Snæfellsnes' kyst gjorde vi ophold ved kirken i Buðir.

Den sorte trækirke i Buðir med bjerge og et vandfald i baggrunden.

Ikke bare kirken er usædvanlig. Lige bag ved kirken var vi nede paa noget meget usædvanligt: En kyst med sand og klitter. Sandet er groft og iblandet smaa sorte og brune lavakorn. Men en rigtig sandstrand var det.

Det blev en rigtig god dag paa Snæfellsnes. Det var de 13 timer værd.