Elevator!!!

Fredag den 30. juli 2010

Så skulle vi hjem

Det kom vi, - men....

Firmaet KONE producerer elevatorer!

Vi skulle helst køre fra lejligheden i Gardabær omkring kl. 04.30 for at nå det hele. Bilen skulle parkeres, nøglerne deponeres hos firmaet IcePark og vi skulle være der i god tid inden afgangen kl. 07.30

Klokken 01.04 blev vi vækket af en sms fra Iceland Express. Flyet ville blive omkring 3 timer forsinket. Så var vi vågne!

- Selv om vi i virkeligheden fik længere tid, inden vi skulle være i lufthavnen i Keflavik, blev den vågne tid længere, end hvis vi havde ventet i lufthavnen.

Nå, men vi skulle så køre fra Gardabær omkring kl. 7, og vi gik ind i elevatoren og trykke på knappen for at komme ned fra 4. sal til parkeringskælderen.

Så satte elevatoren sig fast mellem stuen og parkeringskælderen!

Vi fik ringet på nødtelefonen, hvor der heldigvis blev svaret hurtigt. En mand ville blive sendt ud til adressen. Han var i servicebilen, fik vi at vide, men hvor langt væk......?

Vi var ikke nervøse, men vi var meget spændte på, hvor lang tid der ville gå! Det var ikke rart at skulle nå et fly og så være spærret inde.

Heldigvis gik der ikke mere end et kvarters tid. Reperatøren fik tvunget døren op, og vi kunne kravle op i gangen, (elevatoren stod nøjagtig mellem kælderen og stueetagen,) og vi skynde os ned til bilen i kælderen.

Vi nåede trods denne forsinkelse Keflavik i god tid. Vi kunne jo ikke vide, at flyet var blevet yderligere forsinket fra New York. Det var en spændende afslutning på en god ferie.

Hönnunarsafn

Torsdag den 29. juli 2010

Sidste dag i Island

Museet Hönnunarsafn Islands, Islands kunstindustrimuseum, er placeret på torvet i Gardabær. Altså lige netop i vores bydel.

Vi havde kigget ind af vinduerne, men vi havde ikke været indenfor.
(Det er så kun delvis rigtigt, da Erik var smuttet indenfor for at købe den islænder, som Bente har på - jnf. bloggen den 28-07-2010)

Hvis vi skulle nå at besøge stedet skulle det altså være her den 29. juli. Det viste sig at være et udmærket lille museum. Ikke nogen stor fast udstilling, men en interessant særudstilling.

Fra den faste udstilling om islandsk design.

Nogle billeder fra den lidt sjove særudstilling om anvendelsen af fiskeskind. Først lidt om behandlingen af skindene.

Så en række eksempler på anvendelsen. Kjoler, tasker og som her sko.



Bortset fra besøget i museet gik dagen med det sædvanlige, når et boligbytte er ved at være slut:
Rengøring af bil og bolig og klargøring til hjemrejse. Vi skulle af sted næste morgen kl. 07.30 og være der i rigtig god tid. Det tager omkring 45 minutter at køre ud til Keflavik fra Gardabær.

28-07-2010

Onsdag den 28. juli 2010
Bente, - nu med ny islændertröje, - er klar til at tage paa dagens tur.


Og hvor skulle vi saa hen? Til det indcirklede omraade!

Bente kunne vælge mellem mange gode forslag, som fx. Whale Watch, Puffin Tour, flere museer eller varme bade. - Men da det nu er en af de sidste dage i Island, ville hun helst besöge et af de steder i nærheden, som hun havde været mest begejstret for: Udsigten over Þingvallavatn fra sydsiden.

Det blev en længere vandretur! Fremme ved udsigtspunktet (Utsynispallur) var der flere vandrestier at vælge imellem, naar man ikke blot ville nyde udsigten.

Som det ses, kan man gaa mod Nesjavellir i begge retninger. Det er altsaa muligt at gaa en rundtur. Det gik vi saa i gang med, selv om vi godt vidste, at 8,6 km i det her terræn er mere end den samme afstand derhjemme.

Her ses maalet for turen. Kraftværket ved Nesjavillir, som henter varme op af undergrunden og leverer til Reykjavik 20-30 km væk. Der leveres baade varmt vand og el.
Vi skulle ind omkring det inderste af dalen, hvor der er mange hot springs, derefter ned til værket og til sidst op ad bjergsiden igen.


Da vi begyndte paa turen, saa vi rögskyerne fra kraftværket og fra de mange hot spots paa bjergsiden.

Men da vi kom op i bjerget, og dermed nærmere paa de forskellige hot spots, saa vi, at de er större end vi troede og de har mange forskellige farverige mönstre.

Midt i et hot spot, kunne vi finde kæruld. Det var et pænt og overraskende syn.PAUSE!
Det var lige det rigtige sted til en frokost. Et par stykker bröd, og i dag er der cola i stedet for juice. Det maa have været en særlig dag.
Vi maa videre.
Bente ses her til höjre i billedet, godt paa vej mod næste markering paa ruten. For en gangs skyld, var vi kommet ud paa en rute, der var fint markeret med pæle og forklarende skilte. Det er godt at möde et skilt, hvor der staar, at der nu er fx. 3,8 km til Nesjavellir, hvor hjemturen begynder.

Paa turen kunne vi hele vejen nyde udsigten ned over Þingvallavatn, og vi kom hele tiden forbi nogle af kraftværkets boringer. Borehullerne er fra 1000 meter op til 2000 meter dybe, og vandet der hentes, er omkring 300 grader varmt.

Her boblede kogende vandet op til overfladen. Det spruttede og sydede fra hullet. Vandet löb kort efter sammen med helt koldt kildevand, der löb ned fra bjerget.

Her kommer det friske kildevand. Det var et mindre vandfald, som stien förte os forbi.

Saa er vi fremme ved endnu et af de steder, hvor det damper op af jorden. Her var der ligefrem bygget en udsigtsplatform over omraadet. - Men der var ogsaa skilte, der advarede om "Hätta" - varme omkring de 100 grader.

Videre,.. turen er ikke slut endnu.

Det var et meget flot omraade omkring udsigtsplatformen. Det var ligefrem svært at lösrive sig og komme videre.

Saa naaede vi ned i bunden af dalen efter at have krydset rundt oppe överst i dalen, hvor stien ind imellem var lidt problematisk.

Her i dalen ligger selve kraftværket.

Kraftværket leder noget overskudsvand ud i en ström med retning mod Þingvallavatn. Den damper kraftigt.

Vandet var meget varmt. Det var ikke muligt at holde en haand i det længere end nogle faa sekunder. Der var vand til adskillige kogevaske.

Dagens fugl, en rype.
Set paa vej op fra dalen

Endelig oppe igen. Den sidste del af turen op fra dalen var lidt anstrengende, men der var ingen sure miner!

Saa kunne dagens udflugt sluttes af med et besög paa en lille kaffestue ved hovedvej 1.
Erik er allerede paa vej ind til kaffe og klejne.

Vestmannaöerne 2. afsnit

Vestmannaöerne

fra söndag den 25. juli - tirsdag den 27. juli 2010

1. dag

Som nævnt tidligere (bloggens forrige indlæg) var det en rigtig stor oplevelse at komme til Vestmannaöerne om söndagen. Her er nogle billeder, som maaske kan forklare, hvorfor vi var saa glade for det:

Vi er paa vej mod öerne. En af de mindre öer begynder at vise sig tydeligt.
Med den nye rute fra fastlandet tager det kun 40 minutter at sejle derud. Til gengæld skal der saa köres 2 timer fra Reykjavik for at komme frem til den nye havn paa fastlandet.

Et kort over hovedöen Heimaey. Det er den eneste beboede af öerne. Alt det lyseröde överst til höjre viser det nye omraade, som blev skabt ved udbruddet i 1973.
(Ligesom de fleste andre billeder her paa bloggen, kan billedet forstörres ved at klikke paa det)



Selv om vi havde læst og hört om Heimaey, saa var det altsaa noget helt andet at være der. Det, at se lavaen og se det store askebjerg (Eldfell) rage op, gjorde indtryk.
Billedet tog vi under indsejlingen. Den ene side af havnen ser ud som för udbruddet, mens den anden side, som ses her, bestaar af den nye lava fra 1973.

Saadan ser aske ud! Og der er meget af det.

Vi körte straks ud til det nye lavafelt. Först var vi nede ved kanten af lavafeltet ud mod havet, hvor der er store sorte stykker. Derefter körte vi op til Eldfell for at gaa op til toppen. Det er lava som det viste vi gik i.

Udsigten mod syd oppe fra bjergets top.

En lille udgravning i lavaen oppe paa toppen. Bare nogle faa decimeter nede, er stenene saa varme, at det er umuligt at holde haanden paa dem. Man slipper efter faa sekunder.

- Varme efter 37 aar!

Et overbevisende forsög, som blev udfört flere gange: Man lægger et stykke papir ned i hullet, og det bryder i brand efter et lille stykke tid.

Saa höjt er det nye bjerg! Der holder en turistbus nedenfor bjerget i venstre side.

Da vi havde været oppe paa Eldfell, fandt vi vores hotel nede i centrum af byen. Vi gik ogsaa en tur i byen og fik set fiskerihavnen. Det er en af Islands vigtigste fiskerihavne.

En baad har lagt til, og der var gang i losningen af torsk.

Flotte fisk!

Vi stod et stykke tid og saa paa, at en dreng havde travlt med at smide mere is i kasserne, efterhaanden som de blev sat i land fra skibet. En mand (hans far?) körte rundt og flyttede kasserne med en truck.

2. dag

Nu var vi klar til anden dags oplevelser. Her vises vi paa vej i byen.

Desværre! Det gode vejr, som vi havde haft den förste dag, blev ikke ved. Det blev regnvejr.

Men det kan hurtigt ændre sig. Der kom ophold i regnen ind imellem, og saa var udsigten fra den langsgaaende vej ikke daarlig.

Vi fik set os lidt omkring paa öen, og vi gik en tur langs golfbanen, som er placeret længst ude langs öens nordvestside. Her var man ogsaa ved at gøre klar til den store "nationaldag" - en fest, hvor der kommer omkring 18.000 mennesker inde fra fastlandet for at deltage.

Om aftenen var vi i biografen. Der spilles nemlig flere gange om dagen film om söpapegöjer og om udbruddet i 1973.

Det er film, som ikke vises andre steder, stod der paa plakaterne. Filmene var meget interessante.

3. dag

Vi skulle sejle tilbage til fastlandet kl. 10.30

Derfor stod vi tidligt op, saa vi kunne naa omkring 3 timers udforskning inden hjemturen. Det foregik i den sydlige ende af öen.

Pas paa! - Det fik Bente flere gange at vide. Der var en kant med klippevæg til höjre, og der var en del huller i jorden viste det sig.

- og der paa kanten sad de. En del af de mange söpapegöjer, eller lunder/puffins.

Der var ogsaa massevis af dem i luften.

Efter en god lang travetur, var det tid til morgenmad hos en bager, og derefter maatte vi ned til havnen for at sejle tilbage.

Herjolfur er klar til afgang, og saadan maa det have set ud, da vi forlod öen. Billedet herunder tog vi for nogle dage siden, da vi ankom, og vi saa Herjolfur sejle ud igen.

Her ses det tydeligt, at der er gamle klipper paa den ene side af havnen, og helt ny lava paa den nærmeste side.

Det var vores lille udflugt til Vestmannaöerne. En rigtig god tur!