Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 16. januar 2020

Andalusien 2020 - 6 Gaucin & El Colmenar


6
Den 15.01.2020


A) Cañon de las Buitreras
- gribbenes slugt.

"Turen ind til gribbenes slugt starter i den lille landsby El Colmenar... også kaldet Estación de Gaucin, fordi den er stationsby for den lidt større by Gaucin."
Fra Else Byskov: Fod på Andalusien 3 - rute 12

Jo, vi så nogle gribbe i luften, da vi gik på den fine lette sti langs floden Guadiaro.
Men vi havde set gribbe tidligere (Link: Vandretur-ved-casares) så det, der imponerede os mest på denne lille lette vandring, var det grønne landskab langs floden. Der kan ofte se tørt ud i det andalusiske landskab, men her mødte vi et blomstrende grønt landskab, mens vi gik ovenfor flodløbet.

Hvide tazetter

Bente på den fine sti.
Hun var rigtig glad for at se noget, der blomstrede i januar.

Sjove hjerteformede blade på en krybende plante


Hvad hedder den plante?

Spanske gyvel i massevis på begge sider af stien.
Så skal der tages billeder!

Den grønne flod nedenfor.
Her var der rosmarin i blomst langs stien.

Erik har spottet et sted ved floden, som vil være velegnet til en pause

Altså lige dernede!

En god pause ved slugten.
Juice og snegle fra Lidl.



B) Gaucin

Ruinen Castillo del Águila


På vejen tilbage til kysten kørte vi ind til Gaucin. For fire år siden havde vi fra Gaucin nydt udsigten mod Gibraltar, men vi var ikke kommet ind på borgruinen ovenfor byen.
Det fik vi så klaret nu.
Gaucin med borgruinen ovenfor

Det var lige nogle trin op fra selve Gaucin

Ermita del Santo Niño

Kirken oppe på borgen er kendt som stedet, hvor Juan Ciudad (San Juan de Dios) ifølge traditionen havde et møde med det hellige barn i august 1536.

Udsigt mod nord fra borgens tårn

Udsigt over Gaucin oppe fra borgen

Farvel til borgruinen ovenfor Gaucin

Det var en flot dag inde i baglandet med besøg i de to byer El Colmenar og Gaucin.

Gode naturoplevelser kun 44 km fra kysten.

tirsdag den 14. januar 2020

Andalusien 2020 - 5 Manilva og Manilva Beach


5
Den 14.01.2020

Muligheder for vandring i nærområdet.
Det er ikke nødvendigt at køre nogen steder for at få noget at kigge på. Det starter lige uden for døren:
Udsigten fra hoveddøren
Masser af lystbåde og yderst på molen er der nogle små fiskerbåde.

Så er det bare at vælge, om turen skal gå langs stranden eller op i højderne. For at komme på stranden skal man blot gå mod nord eller syd. For at komme op i baglandet skal man krydse hovedlandevejen A7 og gå opad.

1. Lidt syd for Puerto Duquesa kaldes stranden Manilva Beach. 
2. Nogle kilometer oppe i højderne ligger den gamle hovedby, Manilva, i godt 600 meters højde.

Manilva Beach

En tur på stranden. Det er altid godt!

Udsigten på vej op mod Manilva.
Vinplanterne i forgrunden er kraftigt beskåret. Beskæringen foregår lige nu.

På vej op. Udsigt ned mod Middelhavet og salttårnet i Casares Costa.
Længere mod nord kunne vi se Estepona og Marbella.

Manilva er et vindyrkningsområde.
Her ses en mosaik på den centrale plads.
Der var stadigvæk juleudsmykning på pladsen
Manilvas kirke
Den ligner fint nok den på mosaikken ovenfor.

Panorama af udsigten mod nord fra Manilva.
Der er vinmarker overalt nedenfor landsbyen, vinplanterne er bare meget små, fordi de beskæres kraftigt.

Så gik vi ned mod kysten igen. På vejen så vi, at der var gang i beskæringen af de gamle lave vinstokke.

Vi har haft et par kølige dage, kun omkring 14-15 grader, men med solskin. Helt fint til at kigge på den nærmeste omegn.

søndag den 12. januar 2020

Andalusien 2020 - 4 Markeder med mere


4
Den 12.01.2020

Det er godt at besøge de mange lokale gademarkeder langs kysten. Så kan vi blive velforsynet med frugt og grønt - og underbukser:


-

På tre dage har vi besøgt tre af de lokale markeder, men vi benyttede lejligheden til at se lidt mere.


1) Fredagsmarkedet i Sabinillas

Nord for vores havn, Puerto de la Duquesa, ligger den gamle fiskerby San Luis de Sabinillas. Her er der hver fredag marked med frugt og grønt + tøj.
På strandpromenaden viser nogle keramikbilleder, hvordan stranden har været tidligere:




I dag er der stadigvæk nogle af de små fiskerbåde at se på stranden, og vi så nogle unge mænd komme ind og trække båden op på stranden, men ellers er det turister, der dominerer strandområdet og serveringsstederne langs promenaden.
Krogen er sat på båden

Der trækkes på spillet  (dobbeltbillede, zoom evt. mod højre)


På markedet blev der købt ind af både englændere, tyskere og spaniere. Hverken frugt eller tøj var dyrt.



2) Lørdagsmarkedet i Puerto Banús

Pourto Banús, er en by i en højere klasse. At havnen er fyldt med meget store yachter, har vi tidligere set, og der er usædvanligt mange store biler af mærkerne Porche, BMW og Mercedes.

Markedet ligner dog det i Sabinillas. Det er bare meget større, og der er et mylder af mennesker langs boderne:

I den nordlige ende af Puerto Bernús ligger der et rigtig fint lille kunstmuseum. Det viser kunst fra Sydamerika og Europa. Vi så det for fire år siden, men der var ikke tvivl om, at vi skulle se, hvad museet havde at byde på nu. Derfor kørte vi fra markedet til den nordlige del af Puerto Banús.
Vi blev ikke skuffede. Nogle billeder fra museet:

Friske nyheder, 1984
Jorge Ortigueira, Argentina
Ralli Museets samlinger
Ansigter ser vi, hjerter kender vi ikke, 1986
Oscar  Rodrigues, Mexico
Ralli Museets samlinger
For tiden var der en særudstilling af værker af Luis Seoane.
Oversat fra Wikipedia: 
Luis Seoane (1910–1979) var litograf og kunstner. Han blev født i Buenos Aires, Argentina den 1. juni 1910 af galiciske immigranter, og tilbragte meget af sin barndom og ungdom i Galicien (Spanien). Han blev uddannet i A Coruña. Hans første udstilling blev afholdt i 1929. Da han vendte tilbage til Argentina i 1936 for at undslippe den spanske borgerkrig, blev Seoane en vigtig kulturfigur i Buenos Aires, hvor han var ansvarlig for oprettelsen af en række murmalerier og andre offentlige kunstværker. Da han vendte tilbage til Galicien i 1960, blev han en førende figur inden for bevægelsen til at genoplive den galiciske kultur. Han døde i A Coruña i 1979
To af Soanes billeder:

De tre damer, 1974

Kvinde med frugter, 1953
Mere om museet: Museo Ralli

Fra museet var der ikke langt ned til strandpromenaden, som kaldes "The Golden Mile."
Hele vejen fra Puerto Banús op til Marbella er der faktisk over 7 km, så det er en lang mile. Navnet skulle efter sigende skyldes de ualmindeligt dyre huse, som ligger langs stien.





3) Søndagsmarkedet i Sotogrande

Sotogrande ligger kun 11 km syd for vores feriebolig. Her afholdes ved lystbådehavnen et lille søndagsmarked med kunsthåndværk.




Alle er velkomne til markedet og i beboelsens butikker og restauranter, men ellers er Sotogrande ikke et sted for alle og enhver.

Fra Wikipedias engelske udgave:
Sotogrande is the largest privately owned residential development in Andalusia. Originally a gated community, it is located in the municipality of San Roque, Cádiz, Spain and is composed of a 25 square kilometres stretch from the Mediterranean Sea 25 km east of Gibraltar, back into the foothills of Sierra Almenara, providing contrasting views of sea, hills, cork forests and green fairways, including the Rock of Gibraltar and Morocco.

Some of the richest and most powerful families of Spain and the United Kingdom reside in Sotogrande.
Boliger med lystbådeplads lige udenfor

Det er ikke småbåde, man ankrer op her

Bente i Sotogrande

Lige syd for Sotogrande findes et lille marsksområde

Stranden syd for Sotogrande med en død klumpfisk